Regeringen lover nu, at virksomheder aktivt skal tilmelde sig brugen af genbrugspladser, før de bliver pålagt at betale affaldsgebyr.
3. december 2010, 06:18
Regeringen bøjer sig nu for kritikken af det affaldsgebyr, som alle virksomheder siden nytår har være tvunget til at betale for at bruge de kommunale genbrugspladser. Også selv om de ikke bruger genbrugspladsen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Fremover vil regeringen gøre det frivilligt for virksomheder at betale gebyret, hvis de ønsker at aflevere affald på kommunens genbrugsplads.
- Loven virker ikke efter hensigten, og modellen med tvang holder ikke, selv om vi har lavet nogle muligheder for, at virksomheder kan blive undtaget. Derfor er det ikke holdbart at fastholde loven, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, til Jyllands-Posten.
Det skyldes bl.a. problemer med at administrere loven i kommunerne, som er blevet bestormet af virksomheder, der har søgt om at blive fritaget for affaldsgebyret på mellem 1.000 kr. og 15.000 kr. årligt.




























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten