Del : SMS
Berlingske Business

Det anbefaler Produktivitetskommissionen

Peter birk sørensen
Svaghederne i uddannelsessystemet er en væsentlig årsag til, at Danmark gennem mange år har haft en alt for lav vækst i den vigtige produktivitet, vurderes det. Foto:

Der er brug for omfattende reformer i danske uddannelsessystem, som koster 124 milliarder kroner årligt. Resultaterne er for dårlige og der uddannelses alt for mange inden for områder, som fører til arbejdsløshed eller lav løn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Produktivitetskommissionen, som i dag udsender en større analyse af det danske uddannelsessystem, har en lang række anbefalinger til, hvordan Danmark får mere ud af de op mod 145 milliarder kroner, der årligt bruges på uddannelse i Danmark.

Svaghederne i uddannelsessystemet er en væsentlig årsag til, at Danmark gennem mange år har haft en alt for lav vækst i den vigtige produktivitet, vurderes det.

pix-uddannelse

Derfor mener Produktivitetskommissionen, der har professor Peter Birch Sørensen som formand, at der er behov for mange og store, gennemgribende reformer.

Rådene er blandt andet, at:

• Resultater på de danske uddannelser leverer systematisk offentliggøres på en sammenlignelig måde. På den måde kan borgerne lettere vurdere, hvor kvaliteten er høj. Blandt de resultater som skal offentligtgøres, er resultater af tests og eksempelvis prøvekarakterer i folkeskolen og i gymnasiet. På erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er vigtige resultater beskæftigelse og indkomst efter endt uddannelse.

• Styringen af uddannelserne i højere grad sigter mod at sikre høj kvalitet målt på elevernes præstationer og på studerendes indkomst efter endt uddannelse.

• Uddannelsessystemet ændres så det fremover sigter mere mod at hæve elevers og studerendes faglige niveau, og at der fokuseres på de kompetencer, der er anvendelige på arbejdsmarkedet.

• Uddannelsespolitikken i højere grad baserer sig på konkret viden, herunder på ny forskning. På områder, hvor der ikke findes sikker viden om, hvad der sikrer læring i undervisningen, anbefaler Kommissionen, at forskningsindsatsen prioriteres op.

• Systematisk indsamling af data og kvantitativ evaluering tænkes ind i reformer af uddannelsessystemet, så erfaringerne fremover kan bruges til at forbedre undervisnings- og uddannelsestilbudde.

efteruddannelse

FOLKESKOLEN OG DAGTILBUD:

• Kommissionen ser positivt på den nye folkeskolereform, men anbefaler, at den evalueres grundigt og så hurtigt, som erfaringsindsamling gør det muligt.

• Kommissionen anbefaler en undersøgelse af, hvordan indsatsen i dagtilbuddene kan stimulere børns læring. Der kan eksempelvis være behov for at opstille klarere målsætninger for, hvad børn skal kunne, når de når skolealderen, og at måle institutionerne på, hvorvidt de målsætninger nås.

• Tankerne bag den nye læreruddannelse er gode, men Kommissionen anbefaler, at reformen af uddannelsen gøres mere vidtgående, og at implementeringen skærpes betydeligt.

Kommissionen anbefaler også, at:

• Åbne mere op for alternative læreruddannelser og give universiteterne lov til at udbyde en kandidatuddannelse som folkeskolelærer, der giver undervisningskompetence i de fag, studerende har læst på deres bacheloruddannelse.

• Skolerne øger fokus på elevernes faglige resultater, herunder de nationale tests, eksamenskarakterer og progression i uddannelsessystemet efter folkeskolens afgangseksamen. Konkret anbefaler Kommissionen, at resultaterne offentliggøres i en årlig rapport på skolernes hjemmeside, hvor resultaterne kan sammenlignes med andre skolers og med udviklingen over tid. Skoleledere og lærere skal også i højere grad belønnes for at bidrage til gode resultater.

• Den enkelte lærers præstationer evalueres systematisk med udgangspunkt i elevernes resultater, og at der arbejdes mere målrettet med at hæve lærernes kompetenceniveau gennem efteruddannelse på områder, hvor der er konkrete behov.

• Der fremskaffes mere systematisk viden om, hvordan it kan forbedre indlæringen i folkeskolen. Her kan man inddrage erfaringer fra pionérskoler i USA.

UNGDOMSUDDANNELSER

• Der foretages et gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne for at vurdere, hvordan udbuddet og indholdet af uddannelserne stemmer overens med de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet og med de faglige krav, der stilles på de videregående uddannelser.

• Et eftersyn af ungdomsuddannelsesområdet ikke medfører, at arbejdet med en reform af erhvervsuddannelserne forsinkes.

STUDERENDE OG UDDANNELSESSØGENDE

• Uddannelsessøgende får et bedre grundlag at træffe deres valg af uddannelse på. Det kan ske ved at offentliggøre sammenlignelige nøgletal, der beskriver uddannelsernes kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet. Især er tal for arbejdsløshed, beskæftigelsesområde og løn efter endt uddannelse vigtige. Nøgletallene bør offentliggøres på de enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmeside og centralt i uddannelsesguiden og på optagelse.dk. De kan endvidere anvendes i ungdomsuddannelsernes studievejledning, og studiesøgende kan med fordel blive præsenteret for nøgletallene for den uddannelse, de søger, gennem ansøgningsproceduren.

Peter Birch Sørensen

• Studiesøgende gives væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse og høj løn. Det kan ske ved at omlægge en del af SU’en til statsgaranterede studielån, ved at give lavere SU til studier med høj og vedvarende arbejdsløshed, eller ved at indføre en vis brugerbetaling på uddannelserne.

STYRING OG FINANISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

• At uddannelsespolitikken fokuserer på målsætninger for uddannelsernes kvalitet og for deres anvendelighed på arbejdsmarkedet.

• De peger også på, at uddannelsesinstitutionerne skal have væsentligt stærkere tilskyndelser til at levere uddannelser, der indebærer høj studieintensitet og sikrer dimittenderne gode indtjeningsmuligheder. Det vil kræve en radikal gentænkning af styrings- og finansieringsmodellerne for de videregående uddannelser.

• For at mindske bureaukrati og holde fokus på resultater anbefaler Kommissionen, at der løbende foretages kvalitetsvurdering og evaluering af uddannelser på baggrund af kvantitative nøgletal, herunder dimittendernes indkomst og beskæftigelsessituation.

• At det undersøges, om antallet af forskellige uddannelsesretninger kan beskæres. Undersøgelsen kan bl.a. se på, hvad de mange uddannelser betyder for gennemsigtigheden, kvaliteten og omkostningerne i det danske uddannelsessystem, samt for dimittendernes indkomst på arbejdsmarkedet.

DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSERS OPBYGNING

• En undersøgelse af, om opbygningen af de videregående uddannelser sikrer dimittenderne uddannelser med optimal længde og indhold i forhold til det arbejdsmarked, de skal ud på.

SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG ERHVERVSLIV

• At resultaterne af universiteternes arbejde med viden- og teknologioverførsel primært måles på omfanget af deres samarbejde med virksomhederne om forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens antallet af patenter, licensaftaler og spin-off virksomheder tillægges mindre betydning.

• At lovgivningen om universiteternes videnoverførsel ændres væsentligt med henblik på at forenkle og smidiggøre de juridiske rammer.

• At den netop vedtagne evaluering af indsatsen for vidensamarbejder følges hurtigt op af et udvalgsarbejde, der efter de ovennævnte principper kan fremlægge konkrete forslag til ændringer i de dele af den nationale lovgivning og de deraf afledte regelsæt, som skønnes at hæmme videnoverførslen fra universiteterne.

INNOVATIONSOMRÅDET

• Indsatsen for at måle effekterne af ordningerne i innovationssystemet opprioriteres væsentligt. Opstilling af systematiske effektkæder bruges som værktøj til at evaluere og sikre logisk sammenhæng i ordningerne. Effektmålingerne bruges aktivt og kritisk til at vurdere, om virkemidler skal stoppes, revideres eller videreføres og eventuelt udvides.

• De igangværende bestræbelser på at fokusere innovationssystemet på færre, større ordninger videreføres, bl.a. med henblik på at undgå unødigt overlap mellem konkurrerende ordninger i statsligt og regionalt og kommunalt regi.

• Der skabes bedre symmetri i skattesystemet og dermed bedre vilkår for investering i innovation ved at fjerne den såkaldte 60-procents regel for begrænsning af selskabers ret til fradrag for underskud.

• Vækstfondens mulighed for at tilbyde de såkaldte Vækstlån til mindre virksomheder videreføres efter udløbet af den nuværende ordning i 2015, hvis situationen på kapitalmarkederne til den tid fortsat gør det vanskeligt for mindre virksomheder med vækstpotentiale at skaffe finansiering.

Spirende optimisme i vikarbranchen

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere