Del : SMS
Berlingske Business

Derfor skælver den globale økonomi

10BUSCHINA-CULTURE-192105.jpg
Den kinesiske drage har tabt noget af pusten, og det smitter af på resten af verden. Foto: Reuters

Tandhjulene i verdens økonomi er igen ved at gå ned i tempo, og frygten for en ny periode med lavkonjunktur får investorerne til at smide aktier over bord. Lige nu savner alle solide pejlemærker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netop som verden var ved at komme op i økonomisk fart, går det galt igen. Den spirende vækst har ramt en række bump, som tilsammen får investorer verden over til at smide aktier i store bundter over bord helt uden skelen til, om regnskaber viser gode takter.

Efter mandagens voldsomme aktiepanik bød tirsdag igen på en rød dag på aktiemarkederne. Det danske eliteindeks, C20 Cap, lukkede med et fald på 2,35 procent, og i Europa faldt aktierne for syvende dag i træk.

dd

Årsagen er frygt for endnu en periode med stilstand især i verdens førende økonomier, USA, Kina og Europa.

Savner meldinger fra nationalbanker

Økonomer og analytikere spejder lige nu efter en bestemt ting: Solide pejlemærker for økonomiens tilstand. Især fra USA, hvor alle har forventet flere rentestigninger, fordi økonomien var ved at være normal igen. Nu vurderes det til gengæld over en bred kam, at rentestigninger vil være et »aggressivt« træk fra centralbanken, fordi den amerikanske økonomi er begyndt at vakle igen.

»Jeg synes ikke, at det her er morsomt. Men jeg tror ikke, at det er indledningen på en recession. Tingene vil genfinde deres normalitet, men om det tager to dage eller to måneder, det er svært at sige,« siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie Investment Bank.

Han efterlyser klare signaler fra blandt andre centralbankerne. Især er det længe siden, at der er kommet en melding fra den amerikanske centralbank. Det har givet finansmarkederne frit spil til at spekulere i, at de forventede fire rentestigninger vil være alt for hård kost for den vaklende amerikanske økonomi.

Ifølge chefstrateg i Nordea Tine Choi er der heller ikke tvivl om, at den amerikanske økonomi er på vej ned i gear.

»Vi har godt nok fået amerikanske tal, der peger på afmatning. Men der er stadig udsigt til en vækst på to procent, og det er langt fra recession,« siger hun.

22BUSnuno-fernandes-imd.jpg

Mens der mangler klare signaler fra centralbankerne, dominerer de faktorer, der tyder på en vaklende økonomi.

Den rekordlave oliepris gavner ganske vist både husholdninger og virksomheder, men den er samtidig blevet så lav, at den rammer indtjeningen i olierelaterede virksomheder så hårdt, at det kan resultere i arbejdsløshed. Og det kan blive endnu værre, når Iran og Irak øger produktionen samtidig med, at efterspørgslen står stille. Det internationale Energiagentur hævede tirsdag sin prognose for den overskydende olieproduktion i forhold til forbruget fra 1,5 til 1,75 millioner tønder råolie om dagen i årets første halvdel.

jens

Kinas økonomi viser samtidig tegn på svaghed. Senest er der opstået rygter om, at Kina vil devaluere sin valuta for at gøre sine produkter mere konkurrencedygtige over for andre lande – og dermed gøre konkurrenternes produkter forholdsvis dyrere.

Bankerne bedre polstrede denne gang

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian mener heller ikke, at en egentlig recession er på vej. Men han ser alvorligt på situationen.

»Ja, man skal være nervøs, når aktiemarkederne falder så meget som nu. Hvor nervøs er svært at sige. Men at feje uroen på aktiemarkederne ind under den hat, at det bare er investorerne, som ikke kan finde ud af det, er helt forkert,« siger han.

Kurstabene afspejler ifølge ham, at der er nogle ubalancer i den globale økonomi, og det kan give en periode med lavere vækst, påpeger Steen Bocian.

Både han og Tine Choi vurderer desuden, at de voldsomme aktiekursfald får en selvforstærkende effekt i den generelle økonomi.

»Det er alle de negative ting, der driver markedet i øjeblikket. Men når vi fokuserer på hullerne i osten, kan det blive selvforstærkende – især i banksektoren. Investorerne er begyndt at indprise, at der er en risiko ved banksektoren, efter at Japan kom på banen med negative renter. Forsikringer mod virksomhedskrak i banksektoren er eksploderet,« siger Tine Choi.

Hun mener dog, at bekymringen er stærkt overdrevet, fordi bankerne er langt bedre polstrede end i tiden op til finanskrisen på grund af den regulering, der efterfølgende blev indført.

Steen Bocian påpeger, at de store kurstab på aktier rammer det for økonomien meget vigtige privatforbrug i en lang række af de lande, som Danmark handler meget med – blandt andre USA og Sverige, hvor privat aktieinvestering er udbredt.

»Der sker nogle meget store formuetab, når aktiekurserne falder så meget i de lande. Det vil give et lavere privatforbrug, og virksomhederne vil investere mindre. Det vil kunne mærkes i de økonomier og vil også påvirke den danske økonomi,« siger Steen Bocian.

USA-STOCKS/

Blandt de pejlemærker, investorerne kan kigge efter i de kommende dage, er guldprisen.

Hvis den stiger, kan det ifølge nogle analytikere være tegn på en dyb aktiekrise og ikke bare en midlertidig priskorrektion. Guldprisen er da også steget 10-12 procent under aktiefaldet i årets begyndelse. Men Henrik Drusebjerg advarer også om at lægge for meget i det.

»Pas på med at gøre guld til en del af ligningen. Jeg mener, at det har mere at gøre med niveau og hastighed – at man lige nu sælger ud over en bred kam mere eller mindre ukritisk,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere