Del : SMS
Berlingske Business

Der bliver hård kamp om europæisk arbejdskraft

tt
Foto:

Der kommer mere og mere arbejdskraft fra andre EU-lande til Danmark i disse år, men der er ét stort problem: Der bliver langt færre østeuropæere og tyskere i den erhvervsaktive alder de kommende årtier. Konkurrencen om arbejdskraften bliver hårdere i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Polakker, tyskere, svenskere og rumænere. Arbejdskraft fra andre EU-lande strømmer til Danmark i disse år, og stadig flere danske virksomheder bliver afhængige af det stigende antal udlændinge på arbejdsmarkedet.

Nye tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet viser, at især polakker og tyskere fortsat kommer til Danmark i stort antal, og hver 16. lønmodtager i Danmark er nu udenlandsk statsborger. Udlændingene kommer til Danmark for at arbejde inden for vidt forskellige områder, og stort set alle eksperter venter, at behovet for den udenlandske arbejdskraft kun bliver større de kommende år.

Meget tyder dog på, at det kan blive sværere at tiltrække tyskere og polakker i stort antal i fremtiden. En ny fremskrivning fra EUs statistikkontor, Eurostat, viser, at antallet af tyskere og østeuropæere i den erhvervsaktive alder falder dramatisk de kommende 15 år.

Der er udsigt til tre mio. færre polakker i den erhvervsaktive alder i 2030, mens der bliver seks mio. færre tyskere i alderen 15-64 år. I både Tyskland og Polen svarer det til et fald på over 11 procent på blot 16 år. Det samme billede ses i de baltiske lande, Rumænien og resten af Østeuropa, og der er hermed lagt op til en langt hårdere kamp om den europæiske arbejdskraft i fremtiden.

»Det bliver i fremtiden langt sværere at få tyskere og polakker overbevist om, at de skal tage til Danmark for at arbejde. Arbejdsstyrken falder voldsomt i netop de lande, som vi tiltrækker mest arbejdskraft fra i Danmark. Tallene viser, at vi skal være klar til i højere grad at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft på egen hånd,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik E. Simonsen.

09BUSDroemmeland-tilalle.jpg

I alt bliver der næsten 17 mio. færre personer i den erhvervsaktive alder i de 28 EU-lande frem mod 2030. Det dækker dog over store forskelle, og i Storbritannien, Norge og Sverige stiger arbejdsstyrken markant.

»De nye tal understreger, at løsningen ikke er at satse på mere arbejdskraft fra Østeuropa. I Østeuropa bliver stadig flere virksomheder også kraftigt udfordret af mangel på arbejdskraft, og de vil gøre stadig mere for at holde på medarbejderne. Vi skal i Danmark sørge for selv at få uddannet den relevante arbejdskraft, som vi har brug for,« siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

Mens både fagbevægelsen og arbejdsgiverne ser det som en kæmpe udfordring at sikre tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, er de dog langt fra enige om, hvordan problemet skal løses.

Arbejdsgiverne taler om lavere offentlige ydelser, der skal motivere de ledige til at søge arbejde, mens fagbevægelsen taler om mere efteruddannelse og flere praktikpladser.

»Der er en vej: Vi skal få opkvalificeret de personer, der kommer i overskud på det danske arbejdsmarked. Vi kan se, at vi kommer til at mangle rigtig meget specialiseret faglig arbejdskraft, og her er det afgørende, at virksomhederne tager flere lærlinge. Arbejdsgiverne har fokus på området, men det skal italesættes endnu mere, og det kræver et vedvarende fokus,« siger Claus Jensen.

I DA er Erik Simonsen enig i, at det er vigtigt med vedvarende fokus på behovet for kvalificerede faglærte medarbejdere, men han mener samtidig ikke, at man kommer uden om lavere offentlige ydelser. DA har netop fremlagt 28 reformforslag, der skal skabe langsigtet balance i de offentlige budgetter og er centreret om at skabe større afstand mellem overførselsindkomster og mindstelønninger.

»Det handler i høj grad om at skabe større motivation for at tage lavtlønsarbejde. Derudover er det vigtigt at understrege, at vi stadig får brug for mange udenlandske medarbejdere fremover. Der bliver blot mere rift om arbejdskraften i Europa. Derfor er det vigtigt, at vi både handler herhjemme og byder den udenlandske arbejdskraft velkommen med åbne arme,« siger Erik Simonsen.

PIX-byggeri

DAs udspil om lavere offentlige ydelser blev dog prompte afvist af regeringen, og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) henviser i stedet til regeringens reform af international rekruttering, der gør det lettere at hente højtkvalificerede udlændinge til Danmark.

»Når arbejdsgiverne siger, at svaret er at skære førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere markant i ydelse, er jeg lodret imod. For det første fik det tidligere kontanthjælpsloft ikke mange i job. Derudover er skal man lige huske, at førtidspensionister ikke kan arbejde, fordi de for eksempel har en kronisk sygdom eller et handikap, og så er det ikke rimeligt at trække mennesker i ydelse,« lyder det i et skriftligt svar fra Henrik Dam Kristensen.

Han henviser samtidig til, at regeringen sammen med blå blok har hævet beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det er tiltag, som arbejdsgiverne har støttet, men DA mener langt fra, at det er tilstrækkeligt.

Ifølge de senest tilgængelige tal arbejder der, hvad der svarer til 139.000 fuldtidsansatte udlændinge i Danmark.

Den udenlandske arbejdskraft er en bredt sammensat gruppe, der dækker over alt fra gartnere og rengøringsassistenter til specialiserede forskere og ingeniører.

26BUSdtu.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere