Del : SMS

Den økonomiske krise rammer Danmark

Der blev dømt nedtur for dansk økonomi i den forløbne uge. Læs her hvorfor og hvad der kunne været gjort for at bremse nedturen.

Artiklen fortsætter under annoncen
Afmatning, krise, recession. Nedtur, stilstand og jobtab. De store overskrifter var fremme i aviser og på TV, da Danmarks Statistik i denne uge udsendte overraskende dårlige tal for væksten i dansk økonomi.

Den triste nyhed var, at væksten var negativ i årets første kvartal. Det var den også i den sidste del af 2007. Så bom. Danmark står pludselig midt i en alvorlig økonomisk recesion. Det vil sige, at værdien af den samlede produktion falder og skrumper ind. Vi bliver med andre ord lidt fattigere; og fortsætter den udvikling, er der tale om en alvorlig udvikling, som vil sende arbejdsløsheden op, presse virksomhederes indtjening ned, føre til store tab hos banker og realkredit og i det hele taget skabe langt dårligere forhold herhjemme.

Nedgang i produktionen hen over et helt år er dog noget ganske usædvanligt. Det har vi kun oplevet herhjemme i forbindelse med de meget voldsomme økonomiske nedture, der rullede efter oliekrisen i starten af 1970erne og efter kartoffelkuren og skattereformen i midtfirserne.

Vækst på frysepunktet
Sandsynligvis ender det da heller ikke så galt; men at væksten herhjemme både i år og også til næste år, bliver lav, og også kommer tæt på nul, har stået klart i nogen tid.

Stribevis af forhold, der alle trækker i en gal retning, har således ramt dansk økonomi og danskernes tegnebøger inden for de senere år. Renten er steget, boligpriserne er faldet, olie og fødevarer er blevet markant dyrere. Oven i det har virksomhederne fået forværret deres konkurrenceevne af store kursfald på dollar og britiske pund plus en alt for hastig lønudvikling. Samtidig har der været mangel på arbejdskraft. Dertil kommer, at væksten også i udlandet er aftagende, hvilket svækker den store danske eksportmotor.

I USA har bare udsigten til, at en økonomisk recession var på vej, nærmest fået politikere og centralbank til at gå i panik. De har vedtaget den ene økonomiske hjælpepakke efter den anden. Renten i USA er sænket fra 5,25 til 2,0 procent. Skatten er sat ned. Erhvervslivet har fået bedre muligheder for at afskrive, og boligejerne har fået undsætning i form af flere hjælpepakker for blot at nævne noget.

Skattelettelser
Herhjemme mener regeringen selv, at den har gjort en masse for at holde dampen i dansk økonomi oppe. Danmark er således, selv om de fleste næppe har bemærket det, ved at indfase en ny skattepakke, der skal lette skatten på arbejde med tæt ved ti milliarder kroner.

Første skridt blev taget i år, hvor job- og personfradraget steg en smule i værdi, og næste år tages næste skridt, når grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, hæves fra 279.800 til 335.800 kr. Derved smelter grænsen for mellem- og topskat sammen.

Ændringen betyder, at man fremover slipper for at betale mellemskatten på seks procent af 56.000 kroner. Det sænker skatten med 3.360 kroner om året, eller 280 kroner om måneden, hvis man vel at mærke tjener 335.800 kroner efter bruttoskatten på otte procent er trukket fra, og 365.000 kroner før bruttoskatten er trukket.

Regeringen venter, at det skaber et ekstra udbud af arbejdskraft på op mod 8.000 personer, så manglen på arbejdskraft i erhvervslivet bliver lidt mindre, og økonomien af den grund får det lidt bedre. Om det regnestykke holder, er yderst tvivlsomt, eftersom de færreste overhovedet vil opdage, at de får en lettelse i skatten på 280 kroner om måneden.

På samme vis er det vist gået hen over hovedet på de fleste, at både jobfradrag og personfradrag i år steg en lille smule. Vel er 280 kroner om måneden penge. Men set i lyset af, at en typisk dansk familie let kan have 30.000 kr. udbetalt om måneden, er det ikke noget, der gør hverken fra eller til. At lavere skatter af den kaliber skulle få danskerne til at arbejde mere, er baseret mere på forhåbninger og ønsketænkning end på realiteter.

Passiv regering
Regeringen praler også af den nye jobplan, som skal skubbe flere ud på arbejdsmarkedet, og velfærdsforliget, der øger pensionsalderen fra år 2019.

Men jobplanen er et finurligt og teknisk indviklet indgreb i småtingsafdelingen, der næppe ændrer ret meget. Der er tilmed forhold i planen, som vil få en del til at arbejde mindre. Den særlige bonus på 100.000 kr. til ældre, der bliver længe på arbejdsmarkedet, udbetales således kun, hvis man har en indkomst under 550.000 kr. Så mange får givet nu travlt med at gå ned i tid og slappe af, så de ikke tjener for meget og derved mister retten til de 100.000 kr.

Regeringen har i det hele taget forholdt sig meget passivt over for den økonomiske nedtur, som længe har kunne ses i horisonten.

Den kunne ellers forholdsvis let have hindret, at dansk økonomi nu bremser hårdt op på grund af mangel på arbejdskraft. Eksempelvis ved at holde de offentlige udgifter i en mere kort snor, så den offentlige sektor ikke under en bragende højkonjunktur var med til at skabe overophedning, mangel på arbejdskraft og lønpres herhjemme. Der kunne også for længst være taget mere effektivt fat på at sænke skatten på arbejde, så flere fik lyst til at knokle og flytte sig fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet. Stramninger i dagpengesystemet har også længe været en oplagt mulighed. Det er enestående i international sammenhæng, at man i Danmark kan hæve dagpenge i fire år.

Regningen kommer
Tidligere kunne der have være åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft, så der ikke opstod akut mangel på folk mange steder. Skattestoppet kunne være blødt op for længst, så afgifter og skatter fulgte den almindelige prisudvikling. På den måde ville der i dag have været mange milliarder af kroner til at sænke personskatten med. Efterlønnen kunne også have været enten afskaffet eller suspenderet under højkonjunkturen og reglerne for førtidspensionister strammet.

Der er mange oplagte tiltag, som ikke er blevet indledt. Derfor står Danmark nu i en økonomisk pine, som det vil tage mange år at komme ud af igen. Når en nedtur først bider sig fast, går der let både to og tre år, før tiderne igen bliver bedre. Det viser de historiske erfaringer. Så regningen for mangel på handlekraft skal betales nu. Den allerstørste regning får de tusindvis af danskere, som over de kommene år vil miste deres arbejde som følge af den økonomiske nedtur.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere