Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Den nye skatteminister er kampklar

Han hylder skattestoppet, glæder sig til at tage diskussionerne om fremtidens skatteniveau og så vil Danmarks nye skatteminister, Troels Lund Poulsen, placere Skatteministeriet centralt i diskussionen om velfærdssamfundet

”Jeg ser Skatteministeriet som en slags fremtidens kampministerium. Skatteområdet bliver et af de vigtigste områder, når vi skal diskutere fremtidens velfærdssamfund. Hvordan skal vi finansiere det velfærdssamfund, som vi alle gerne vil have? Hvordan sikrer vi, at vi på en og samme tid kan betale regningerne og skabe et vækstsamfund? Derfor bliver skattediskussionerne helt centrale i de kommende år.«

Det siger Troels Lund Poulsen (V), der tiltrådte som ny skatteminister for bare en måned siden.

Det er nok de færreste, der ligefrem ser Troels Lund Poulsen som en slags politisk kamphund. Den 33-årige Venstre-minister havde godt nok tidligere posten som politisk ordfører, en post der om nogen er beregnet til at tage de ideologiske og personrettede opgør på Christiansborg, men ligefrem kamplysten? Ikke rigtig.

Det skal der imidlertid ændres på, efter at Troels Lund Poulsen har taget over i Skatteministeriet. Han vil nemlig arbejde på at placere ministeriet som mere end blot det ministerium, der haler penge op af borgernes lommer.

I stedet skal det bruges som platform til at diskutere, hvordan vi bruger skattekronerne, hvordan vi prioriterer brugen af pengene og hvilken vej, velfærdssamfundet skal bevæge sig.

Derfor kan danskerne se frem til en skatteminister, der vil argumentere, diskutere og kæmpe for at få regeringens holdninger på dagsordenen – og, som han siger, ikke mindst vil fortælle de gode historier om regerningens skattepolitik.

En af de diskussioner, som Troels Lund Poulsen vil tage, er, hvordan vi bruger de skattekroner, der hives ned i statskassen. For en ting ligger fast; skattestoppet lettes ikke, økonomisk krise og budgetunderskud eller ej.

»Skattestoppet er ikke til diskussion. Vi mener ikke, at højere skatter er vejen ud af krisen. I stedet skal vi se på, hvordan vi bruger pengene. Der er masser af potentiale for at bruge pengene mere effektivt i det offentlige – lige fra skolerne til ude i kommunerne.

Med udsigten til et underskud på statens finanser på ikke mindre end 97 mia. kr. i 2010, er der god grund til, at den nye skatteminister kræver bedre brug af de offentlige midler. Det alene kan dog langtfra dække det store underskud. Derfor erklærer Troels Lund Poulsen sig klar til en regulær jagt på virksomheder, banker og skattebetalere, som ikke betaler det, de skal.

»Det er helt afgørende, at vi som samfund opkræver de skatter og afgifter, som vi skal. Mit signal er derfor, at vi vil gå benhårdt efter dem, der ikke betaler deres skatter og afgifter. Vi er blevet bedre til at hente penge hjem, men vi skal skærpe os endnu mere,« siger Troels Lund Poulsen.

Læs hele interviewet i Business Søndag.

 




Markedet lige nu