Del : SMS
Berlingske Business

Den nordiske luftdrøm udsender MAYDAY

sas
Arkivfoto Foto:

Det begyndte som en storslået drøm i 1946 – Norden skulle have et luftfartsselskab, der betjente hele verden. Små 60 år senere er drømmen ved at udvikle sig til en af de onde, man ikke kan vågne fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man skal ikke så frygtelig mange år tilbage i tiden, før det at flyve med SAS var noget ganske særligt. Selvfølgelig kan man mindes de helt gamle dage, hvor SAS i 50erne og 60erne fløj med først propelmaskiner siden jetfly til Los Angeles, Rio de Janeiro og Singapore, mens passagererne sippede champagne og nød friskrøget norsk laks eller højtbelagt smørrebrød. Men man kan også bare gå tilbage til begyndelsen af 90erne, da luftfarten i Europa stadig var stærkt reguleret; en enkeltbillet fra København til Aalborg kostede på den gode side af 1.200 kroner, og en returbillet til London på economy kunne let løbe op i 5.000 kroner. Stadig inklusive laks og et glas vin eller to.

Først over Nordpolen

SAS blev stiftet som en drøm om at lave et stærkt fællesnordisk luftfartsselskab. Den danske, svenske og norske regering gik sammen og skød penge i projektet, og de første mange år var succesen da også næsten ubegrænset. SAS satte den ene rekord efter den anden – blandt andet blev selskabet det første i verden til at flyve over Nordpolen på vejen til Tokyo. Passagererne strømmede til, og pengene væltede ind. Dengang var det næsten umuligt ikke at tjene penge på luftfart, og sådan var det i mange år. SAS var da også frem til begyndelsen af 90erne et yderst velkonsolideret selskab med et stort rutenetværk, over 30.000 ansatte og et ry, der flere gange placerede selskabet som et af de mest prestigefulde virksomheder at arbejde for i Skandinavien. Samtidig var SAS kendt for at være »The Businessman’s Airline« – verdens bedste selskab for den forretningsrejsende. Men som det ofte går for virksomheder, der har det lidt for bekvemt og mageligt, blev også SAS ramt af overmod. Op igennem 80erne og 90erne investerede man voldsomt i en række sideaktiviteter – blandt andet hoteldrift og andre flyselskaber som Spanair og Air Baltic. Investeringerne blev dog aldrig til den pengemaskine, man havde håbet på, og styk for styk er de blevet solgt fra de senere år – som regel med meget store tab til følge.

Blodtuden Alcazar

Man satsede også stort ved at investere milliarder i nye fly midt i 90erne, ligesom man i 1993 nåede meget langt i forhandlingerne om en stor pan-europæisk luftfartsfusion med SAS, Austrian Airlines, KLM og Swissair. Alliancen skulle lyde navnet Alcazar og ville på det tidspunkt være blevet et af de største luftfartsselskaber i verden. Igen fejlede man dog på målstregen, og Alcazar faldt fra hinanden blot dage før, der skulle være skrevet under. Alcazars fald blev på mange måder begyndelsen på en langvarig nedtur for SAS. En nedtur der faktisk har været uden stop helt frem til i dag. Den daværende koncernchef – og idémand bag Alcazar – Jan Carlzon, forlod SAS kort tid efter, at Alcazar gik i vasken. Han blev afløst af en anden svensker, Jan Stenberg, der siden er blevet stærkt kritiseret for ikke at rette op på SAS i tide. Ubemærket fløj SAS igennem 90erne uden at tjene penge, mens omkostningerne i selskabet steg hurtigere end en MD80er under take-off.

Kampen om ledelsesretten

I år 2000 overtog danske Jørgen Lindegaard styrpinden i SAS som ny administrerende direktør, og han måtte snart se i øjnene, at han var chefkaptajn i et flyselskab på vej mod nødlanding. En kartelsag førte til en bøde på 294 millioner kroner til SAS i 2001, og kort efter kom 11. september med terrorangrebet i USA, der kostede samtlige flyselskaber tab i milliardklassen. Senere samme år styrtede et SAS-fly ned i Milano under take-off – alle om bord omkom. Tre episoder der var millimeter fra at sende SAS i konkurs. Lindegaard fik dog redet stormen af, men de store problemer gjorde situationen for SAS så kaotisk, at han langtfra fik gennemført de besparelsestiltag, han havde ønsket. Finanskrisen har siden gjort livet endnu mere surt for SAS, samtidig med at Norwegians succes har lokket tusindvis af passagerer ud af SAS-flyene. I årevis har SAS kørt med tab, og den ene spareplan har afløst den anden. Ingen har dog formået at gøre SAS fuldt konkurrencedygtig. Nu forsøger SAS så med endnu en spareplan – denne gang mere omfattende end nogensinde før. Et komplet opgør med overenskomsterne i SAS kan vise sig at være det, der langt om længe kan give SAS frisk luft. Det er i hvert fald håbet i SAS’ ledelse, hvor man taler om at »tage ledelsesretten tilbage fra fagforeningerne«. Spørgsmålet er bare, om de seneste tiltag fra SAS kommer i tide – eller om gaten til fremtiden allerede er lukket.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere