Del : SMS
Berlingske Business

Den første kineser i Grønland

Hu
Xiaogang Hu – i daglig tale Shogun – er direktør for London Mining i Grønland og konstant på farten mellem Grønland, Kina og sit hjem i Canada. Ofte med et stop i København. I denne uge var han i København for at deltage i Grønlands Arbejds-giverforenings netværkskonference for de 39 selskaber, som har licens til mineraljagt i Grønland. Foto:

London Minings jernmineprojekt i Grønland er kommet i modvind i både Danmark og blandt mulige investorer. Projektets kinesisk fødte canadiske direktør, Xiaogang Hu, går i rette med den danske skepsis og har optimismen i behold. Hans projekt er da også fortsat det bedste bud på den første store mine i Grønland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan næsten ikke tro, at en mand som Xiaogang Hu kan skabe furore. Xiaogang Hu er direktør for mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab. Og han er rolig og venligheden selv, da vi møder ham på Hotel Hilton i København en grå morgen i slutningen af januar.

Smilende foreslår han, at vi sætter os i hotellets Executive Lounge, hvor sofaarrangementet, ilden i pejsen og den varme kaffe illuderer hjemlig gæstfrihed.

Noget af en kontrast til den furore, som Xiaogang Hu og London Minings jernmineprojekt 150 km fra Nuuk har skabt her i den sydlige del af Rigsfællesskabet.

Udsigten til mindst et par tusind billige kinesiske arbejdere bosat i lukkede lejre ved mineområdet med tilhørende havn og kraftværk har sat de danske følelser i kog. Og kritikken er haglet ned over London Mining og de grønlandske planer. Ikke mindst efter, at det stod klart, at det skulle ske med den danske regering som løftestang.

En udenrigspolitisk særlov, som Folketinget skal vedtage, skal sikre hurtig og effektiv behandling af visumansøgningerne, så de billige kinesere, der har erfaring fra arbejde på internationale projekter, kan komme ind i bundter. Særloven skal også sikre, at store grønlandske mineprojekter til mindst fem milliarder kr. stykket ikke forsinkes af flaskehalse hos udlændingemyndighederne i København.

Sagen med de billige kinesere og de fremskredne grønlandske forberedelser til mulig minedrift med alt fra uran til jern, kobber og sjældne jordarters metaller eksploderede mellem hænderne på en rådvild dansk regering. Men den har også taget de danske politikere i oppositionen og embedsværket i diverse ministerier på sengen.

Grønland fik selvstyre i 2009 og kort efter retten til råstofferne – mineraler og olie – i undergrunden. Men det er som om, at det først nu er ved at gå op for Danmark, hvad det indebærer. Nemlig at Grønland kan og i øvrigt allerede har forstået at spise kirsebær med de store – ikke mindst verdens største land, Kina, hvis mulige investeringer i Grønland vækker bekymring. Senest udtrykt af topfolk i Venstre og Dansk Folkeparti.

I orkanens øje og lettere forundret over det store postyr i Danmark, sidder Xiaogang Hu. Han ærgrer sig over den negative presseomtale, som også er nået til Kina. Her har både tv og aviser rapporteret om den ophedede danske debat.

»De sidste to til tre måneder har der været så mange negative nyheder i dansk presse. Om at London Mining vil forsøge at stjæle værdier i Grønland, at vi vil indføre social dumping, og at vi ikke vil gøre noget godt i Grønland. Men medierne har ikke forstået projektet. De konkluderer bare noget baseret på spekulationer. Det er et stort problem for vores projekt, og påvirker potentielle investorers stillingtagen til at investere i projektet,« siger Xiaogang Hu.

London Mining og direktør Hu er blevet symbolet på de frygtede kinesere. London Mining har tætte forbindelser til mulige kinesiske investorer og er i dialog med statslige kinesiske entreprenørfirmaer som China Communications Construction Company og Sinosteel og den statslige kinesiske udviklingsbank, China Development Bank(CDB) om samarbejde og finansiering. Skeptikere har peget på, hvordan kinesiske mineselskaber i Afrika har ignoreret arbejdstagerrettigheder og forurening.

Men Xiaogang Hu vil ikke sættes i bås.

»For det første er jeg ikke sikker på, at der er hold i alle de anklager, der har været fremme om kinesiske aktiviteter i Afrika. For det andet må jeg gøre det klart, at nok er jeg født i Kina, men jeg er canadier og har boet med min familie i Canada i mere end 23 år. Jeg har arbejdet på mineprojekter i Canada de fleste af årene. Og for det tredje er Grønland et samfund med en fuld etableret lovgivning. Med Grønlands love er mange af de ting, der bliver nævnt omkring Afrika, udelukket fra at ske. Ethvert internationalt entreprenørselskab, inklusiv kinesiske, skal også følge lovene. Der er ingen plads til at snyde,« siger direktøren.

Han afviser, at Kina har til hensigt at invadere nogen af de arktiske lande, heller ikke Grønland.

»Jeg tror, at Kina kun ønsker at sikre sig ressourcer for fremtiden. Stater uden landområder i Arktis har rettigheder til at få adgang til de arktiske ressourcer. Det gælder Kina, Tyskland og alle andre lande,« siger han.

Har Grønland eller Danmark nogen grund til at være bange for kinesiske investeringer i Grønland?

»Hvis vi kan få investeringer til Grønland, bør man være meget stolt over det. Det vil være med til at tiltrække flere investorer og penge til landet og udvikle industrien. Investeringerne vil have stor og positiv social indvirkning på hele samfundet, og samtidig vil det reducere Grønlands finansielle problemer med at få tilstrækkeligt med indtægter. Man grønlændere vil få et bedre liv. Hvorfor så være bekymret,« spørger Xiaogang Hu.

Både danske og grønlandske fagforeninger, Grønlands Arbejdsgiverforening og medlemmer af flere partier i Folketinget kritiserer udsigten til, at I vil bruge kinesiske arbejdere. De taler om social dumping.

»Disse kritikere bør læse vores rapporter, så de kan se, hvordan mineprojektet bliver etableret, og hvordan London Minings aktiviteter vil give et enormt bidrag til Grønlands økonomiske udvikling og til det grønlandske samfund på mange andre måder. Det er ikke fair at tale om social dumping. Vi følger grønlandsk lov og betaler arbejderne fra hvor som helst 80,41 kr. i timen, som er den overenskomstsikrede mindsteløn i Grønland,« siger Xiaogang Hu.

I praksis kan de kinesiske arbejdere dog ende med en timeløn efter skat på bare 34,77 kr., når de har betalt skat på Grønland og er trukket for kost, logi, forsikring med mere, viser beregninger fra det grønlandske selvstyre.

Ifølge folk med indsigt i minebranchen er London Minings mineprojekt en attraktiv investeringscase med kort tilbagebetalingstid og unikke, lave produktionsomkostninger. Derfor gør billige kinesere ikke den store forskel for investorernes forrentning. Blandt andet fordi kinesisk arbejdskraft ikke er nær så effektiv som eksempelvis europæisk arbejdskraft, hvorfor der populært sagt går flere kinesere på én europæer, lyder forklaringen.

Men den køber Xiaogang Hu ikke. Billig arbejdskraft og udstyr til anlæg af minen er afgørende for projektet, mener han.

»Hvis arbejdskraften i anlægsfasen kommer fra andre steder end Kina, er meget anderledes end vores forudsætninger i lønsomhedsstudiet for projektet, og så vil det påvirke indtjeningen på jernminen. Hvis vi vælger vesteuropæiske entreprenører og arbejdere, vil tilbagebetalingstiden blive længere end 3,6 år og dermed reducere mulighederne for at tiltrække investeringer,« siger han.

I øjeblikket er det ifølge den kinesiske fødte direktør vanskeligt at tiltrække investorer fra andre steder i verden, f.eks. USA eller Europa. London Mining har derfor fokus på at få investorer fra Kina.

»London Mining har forhandlinger med nogle potentielle investorer fra Kina,« siger han.

Forhandlingerne med afgørende strategiske partnere og mulige investorer tegner imidlertid knap så lyst, som i juni sidste år, da Berlingske mødte direktøren på hans kontor i Nuuk. Dengang var Xiaogang Hu mere optimistisk om at få finansieringen og de strategiske partnere på plads i løbet af få måneder.

I dag er han knap så villig til at udstikke en mulig tidshorisont og lægger ikke skjul på, at det haster med de grønlandske myndigheders behandling af London Minings ansøgning om jernminedrift, hvis kabalen skal gå op, mens tid er.

»Vi har brug for tilladelsen fra Grønlands Selvstyre til at bygge jernminen så hurtigt som muligt. Jo hurtigere vi får den, jo nemmere bliver det at finde de strategiske partnere, som er forudsætningen for, at investorerne går med,« siger Xiaogang Hu.

Han håber, at en aftale med en strategisk partner og investorer kan være på plads inden for et år. Udfordringen for London Minings jernmineprojekt er ud over den manglende tilladelse og uroen i Danmark, at timingen for jernmineprojektet ikke er optimal. Og i mineindustrien er timing alt. Investeringerne og risici er enorme, og hvis ikke man rammer efterspørgselsbølgen på det rigtige tidspunkt, ja så mindskes afkastet.

Mens der endnu var global højkonjunktur, blev der på internationalt plan investeret store summer i jernmineprojekter over hele verden i forventning om fortsat stigende efterspørgsel på jernmalm. Investorerne står derfor ikke ligefrem i kø for at investere i nye jernminer. Og slet ikke i Grønland, som er ukendt mineland. Et af verdens største minelande, som allerede har kinesiske investeringer for 2,2 milliarder kr. især i mine- og olieprojekter, er de seneste par år blevet interessant for kinesiske investorer.

»Vi missede bølgen. Når vi er klar, er markedet på vej nedad. Vi er åben for investorer fra hele verden, men den eneste interesse, vi møder er fra Kina. Og at udvikle en jernmine i Grønland er et vanskeligt marked. Vi har i næsten to år prøvet at finde en strategisk partner,« siger Xiaogang Hu.

Når direktøren alligevel tror, at han kan realisere mineplanerne på Grønland, så skyldes det ikke mindst, at kvaliteten af den enorme mængde jernmalm, der ligger i Isua i bunden af Nuukfjorden er høj. Dels er koncentrationen af jernmalm høj sammenlignet med forekomster andre steder i verden. Dels er malmen magnetisk, hvilket er en stor fordel i den videre forarbejdning – både hos London Mining og hos aftagerne i eksempelvis stålindustrien.

»Jeg er stadig optismistisk,« siger Xiaogang Hu.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere