Del : SMS
Berlingske Business

Den er god nok: Penge gør os lykkelige

Money
Penge og stigende indkomster gør os mere lykkelige og mere tilfredse med livet. Men glæden ved at få flere penge aftager med indkomsten, sådan at det især er blandt de mindre og mellemstore indkomster, at man bliver meget mere lykkelig af at få en større indkomst. Foto:

Hvad penge og store indkomster betyder for vores lykke og tilfredshed med livet, kaster en ny undersøgelse nu lys over. Sammenhængen er klar: Vi får det bedre, når indholdet i lønposen svulmer, men der er også ting, som betyder endnu mere end penge for vores livsglæde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Penge og stigende indkomster gør os mere lykkelige og mere tilfredse med livet. Men glæden ved at få flere penge aftager med indkomsten, sådan at det især er blandt de mindre og mellemstore indkomster, at man bliver meget mere lykkelig af at få en større indkomst.

Glæden ved at få flere penge og større mulighed for forbrug aftager derimod lidt, når man kommer op over 682.000 i årlig indkomst. Men generelt er personer med store indkomster betydeligt mere tilfredse med deres liv i almindelighed end andre, som kun tjener lidt. Omvendt er ledige og andre med små indkomster betydeligt mindre tilfredse med deres liv.

12BUSHans-Henrik-Palm-6-7.jpg

Det fremgår af en større analyse: »Velstand og velfærd – hvor rige og tilfredse er danskerne?«, som Rockwool Fondens Forsknings­enhed præsenterer på Folke­mødet på Bornholm i dag.

Analysen forsøger at kaste nyt lys over, hvor tilfredse danskerne er med livet, og hvilken rolle penge og andre forhold, så som familier, venner og bolig, spiller for vores lykke. Det er dermed den samlede velfærd og ikke bare vores materielle velstand, som forskerne forsøger at måle. Det sker, fordi der de senere år har været stigende fokus på, at der skal mere til end indkomsten og bruttonationalproduktet opgjort pr. ind­bygger, hvis der skal siges noget mere sikkert om, hvordan den samlede velfærd og tilfredshed med livet udvikler sig i forskellige lande.

»Vigtigst for de fleste er at have venner, gode sociale relationer og et godt parforhold. Det er det mest betydningsfulde for både mænds og kvinders almindelige tilfredshed med livet. Derefter følger tilfredshed med boligforhold og fritiden, mens den økonomiske situation betyder lidt mindre,« siger seniorforsker Jens Bonke, der står bag analysen.

rentesatser

Han peger dog på, at selv rige personer med indtægter indimellem kan være utilfredse med livet. Det kan de blive, hvis deres økonomi løber af sporet, ikke længere kan hænge sammen og de måske ligefrem ender i et register over dårlige betalere – trods deres høje indkomst.

Lav indkomst kan også føre til stor lykke

»Så det er meget vigtigt for vores tilfredshed med livet, at vi kan få tingene til at fungere. Det er vigtigere end selve niveauet for indkomsten. Det ses blandt andet ved, at danskere, som lever i yderområder, og som i snit har otte procent lavere indkomster end resten af befolkningen, er lige så tilfredse med livet som alle andre. De har måske også lavere udgifter til blandt andet boligen, som betyder, at deres økonomi hænger godt sammen, selv om deres indkomst er lavere,« siger Jens Bonke.

af

Seniorforskeren tilføjer, at det, set på den måde, mere er tilfredshed med indkomsten end selve indkomstens størrelse, der er afgørende for, hvor glade og tilfredse vi er med livet.

De mest tilfredse med livet herhjemme er dog personer, som har indkomster over 682.000 kr. årligt, og som dermed er blandt befolkningens bedst lønnede femtedel.

»Dér, hvor velfærden for alvor er lav, er derimod blandt ledige. De er markant mindre tilfredse med livet end andre, og det skyldes ikke kun, at deres indkomst er lavere. De oplever også en forringelse på flere andre områder. Så der er et markant tab af velfærd ved at blive ledig, og det er ikke kun et spørgsmål om penge. De ledige er generelt væsentligt mindre tilfredse med livet,« siger Jens Bonke.

16BUSejerlejlighed.jpg

Forventningerne til den fremtidige indkomst er også vigtige. Hvis folk venter, at deres indkomst vil stige, så er de mere tilfredse med livet, mens de fleste har en tendens til at glemme eller vænne sig til deres aktuelle indkomst.

»Så forventningens glæde er stor,« siger Jens Bonke.

Især mænd lader sig også påvirke en del af, hvad naboer, kollegaer og andre nær dem selv tjener, mens denne tendens er mindre udbredt blandt kvinder, fremgår det.

På spanden

Der er også en gruppe herhjemme, der er meget utilfredse med livet, og som har mentale eller fysiske problemer. For dem er problemerne ofte så store, at selv økonomiske incitamenter ikke virker.

18BUSaktiekurs.jpg

»De kommer næppe ud af sengen, selv om man lokker dem med en stor check,« siger Jens Bonke.

Hele analysen er tænkt som et bidrag til, hvordan vi fremover bliver bedre til at indrette vores samfund, sådan at flest muligt får det godt og føler stor glæde og tilfredshed med livet, og al fokus ikke nødvendigvis rettes blindt mod at øge BNP for enhver pris.

»Det er rigtig vigtigt, når man laver politiske tiltag, at sociale sammenhænge og familiens ve og vel også tænkes med,« siger Jens Bonke.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere