Del : SMS
Berlingske Business

Danskerne overvurderer industrien som jobskaber

150.000 håndværkere skal have ID-kort
Overskrift
Vi har et skævt billede af, hvor mange der er ansat i industrien i forhold til servicesektoren. Flere folketingspolitikere kender ikke fordelingen, eller har ligesom vælgerne et forkert billede af jobsituationen. Foto:
 

Vi har et skævt billede af, hvor mange der er ansat i industrien i forhold til servicesektoren. Flere folketingspolitikere kender ikke fordelingen, eller har ligesom vælgerne et forkert billede af jobsituationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskerne lever tilsyneladende mentalt i fortidens industrisamfund og har et skævt billede af, hvor mange der er beskæftiget i industrien, og hvor mange der har job inden for service i den private sektor.

Danskerne tror, at omtrent hvert tredje job findes i industrien, og at den beskæftiger næsten lige så mange mennesker som servicesektoren, viser en befolkningsundersøgelse, som Norstat har foretaget blandt godt tusinde repræsentativt udvalgte danskere for brancheorganisationen Dansk Erhverv.

Befolkningen tror, at industrien beskæftiger cirka dobbelt så mange mennesker, som den i virkeligheden gør. Tilsvarende med landbruget, der overvurderes hele tre gange. Danskerne har også en forkert opfattelse af beskæftigelsen i byggeriet, hvor befolkningen tror, at dobbelt så mange har job, som tilfældet er.

Landbrug, industri og byggeri beskæftiger i dag henholdsvis fire pct., 16 pct. (når forsyningsvirksomhed og råstofudvinding ikke regnes med) og ti pct. af alle i den private sektor.

metalindustrien

Til gengæld undervurderes servicesektoren. Danskerne mener nemlig kun, den er omkring halvt så stor, som den i virkeligheden er og mener, at blot 34 pct. er ansat i servicefagene. Men i dag arbejder hele 71 pct. af alle privatansatte svarende til 1,3 mio. mennesker inden for service, har Dansk Erhverv opgjort.

»Det er yderst tankevækkende, at danskerne har et så skævt billede af, hvor arbejdspladserne findes i dagens Danmark. Vi kan godt være bekymrede for, at dette billede også lever blandt meningsdannere og politikere. At servicesektoren beskæftiger over 70 pct. af de privatansatte, bliver til tider overset i både den offentlige debat og i de politiske prioriteter,« siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.

Christian T. Ingemann har måske grund til at være bekymret for politikernes indsigt i, hvilke sektorer der bærer beskæftigelsen i Danmark. Berlingske har været i kontakt med fire medlemmer af Folketingets erhervsudvalg, og ud af de fire erklærer de to blankt, at de ikke kender jobfordelingen. En svarer nogenlunde korrekt, og en skyder helt ved siden af.

»Det ved jeg ikke,« svarer stedfortrædende medlem af erhvervsudvalget Peder Christensen (S) på spørgsmålet om, hvordan beskæftigelsen i den private sektor fordeler sig på industri og service.

Et tilsvarende svar kommer fra venstremanden Flemming Damsgaard Larsen: »Det er sådan noget, jeg slår op i Danmarks Statistik,« siger han.

frisør

Hans partifælle Jakob Engel-Schmidt,der har en fortid som ansat i industriens brancheorganisation DI, mener, at omkring en million (det rigtige tal er 1,3 mio.) er ansat i servicesektoren og en halv million i industrien, hvor det rigtige tal er cirka 300.000.

Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby rammer til gengæld helt ved siden af. Han vurderer, at der er 800.000-900.000 ansatte i industrien, men han giver heller ikke så meget for, hvordan økonomerne ved deres skriveborde har inddelt brancherne, som han siger.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere