19. september 2011, 05:00

Tæt ved 81 kroner om måneden.

Det er, hvad den typiske dansker har fået i skattelettelser med de senere års mange forskellige skattereformer.

At der er delt store og ufinansierede lettelser i skatten ud gennem de senere år er blevet gentaget hyppigt af Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, de senere år. Men nu har Danske Bank for Berlingske Business regnet ud, at de samlede skattelettelser siden 2001 kun er på 4,2 milliarder kroner, hvilket svarer til 972 kroner per voksne dansker om året eller 81 kroner om måneden. Det gælder, når alle elementer i de senere års skatte-reformer er fuldt indfaset i 2019.

Afgifter betaler skattelettelser

Der er således en lang række afgifter, som sættes op, og fradrag som begrænses løbende frem til 2019. Disse stramninger kommer stort set til at betale for alle lettelserne. Eksempelvis hæves afgiften på fedt 1. oktober, så en pakke smør stiger med 16 procent til tæt ved 18 kroner. Samtidig sænkes værdien af flere fradrag; for eksempel faglige kontingenter, lige som der er indført en multimedieskat og sat loft over indskud på pensioner og børnepenge. Også erhvervslivet er blevet ramt af en hel vifte af højere skatter og afgifter, som formentlig væltes over på danskerne i form af højere varepriser. Skatten på arbejde er så til gengæld sænket en smule.

Professor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, som også sad i regeringens skattekommission, er enig i, at der er blevet flyttet rundt på en masse skatter, men at den samlede lettelse er relativt beskeden.

»Det er kun forårspakken fra 2004, der reelt indeholder en skattelettelse. Pakken fra 2008 gav også lidt, men ikke ret meget. Men siden er finansieringen kommet til, så det er meget begrænset, hvad der er givet af ufinansierede skattelettelser, hvis der ses bort fra skattestoppet,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Økonom i Danske Bank, Las Olsen, siger, at skattelettelsen her og nu er en del større end de 81 kroner om måneden. Men lettelsen falder over de kommende år i takt med, at finansieringen indfases. Det er samtidig personer med høje indkomster, som har fået de største skattelettelser.

»Men det skyldes, at man har ønsket at lette skatten på folk, som arbejder, og dem, som arbejder, tjener nu engang mere i snit end dem, som ikke arbejder. Den lavere skat på arbejde har til formål at få danskerne til at arbejde mere, så vi alle bliver rigere, og skattelettelserne har da også været så små, at Danmark fortsat er et af de steder i verden, hvor forskellen på rige og fattige er mindst overhovedet,« siger Las Olsen.

Danmark er helt i top med marginalskatten

Han tilføjer, at Danmark trods de senere års fald i skatten på arbejde har en marginalskat på den sidste del af indkomsten, som er meget høj i international sammenligning. Ikke kun fordi marginalskatten er oppe over 55 procent, når det hele regnes sammen, men også fordi denne højeste danske skattesats rammer al indkomst over 389.900 kroner, hvilket er en meget lav grænse for den højeste marginalskat i forhold til flere andre lande. Der er en del lande i Europa, som har næsten lige så høje marginalskatter som Danmark, men det er så typisk kun personer, som tjener over 500.000 eller én million kroner, der skal betale disse.

Ud over de skattelettelser, som er givet til folk med arbejde, har en del boligejere også tjent på skattestoppet, som har fastfrosset ejendomsværdiskatten på 2001 eller 2002-niveau. Det betyder, at deres skat ikke er steget på dette område. Men uden skattestoppet var boligerne slet ikke steget så meget i pris frem til 2006, som tilfældet er, så i det tilfælde skulle de også have betalt en mindre skat end ellers.