Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskerne: Hæv skatten

Trods verdensrekord i skattetryk foretrækker en stor del af danskerne yderligere skattestigninger frem for besparelser i den offentlige sektor.

Godt 40 pct. mener, at vi skal løse de økonomiske problemer ved at hæve skatten, når landet om få år vil komme til at mangle penge, fordi antallet af ældre vokser samtidig med, at antallet af erhvervsaktive falder. Det viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

I valget mellem de tre økonomiske løsninger - skattestigninger, reformer og besparelser - foretrækker de fleste skatteforhøjelser, mens næsten 29 pct. peger på en afskaffelse af efterlønnen og kun knap 17 pct. på offentlige besparelser som løsningen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) finder det bekymrende, at danskerne peger på skattestigninger:

»Det er den helt forkerte medicin at anvende. Øgede skatter og afgifter vil fordyre vore varer og forhindre, at vi igen kan få højere beskæftigelse.«

Økonomer advarer også mod skattestigninger, mens sociolog og livsstilsekspert Henrik Dahl kalder danskernes skattelyst for et »paradoks«.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu