Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskerne betaler multimedieskat - trods protester

Det er meget få danskere, der er endt med at aflevere deres mobiltelefon og bærbare computer for at slippe for multimedieskatten, fastslår skatteminister Troels Lund Poulsen.

1 Kommentar

Luften har været tyk af trusler fra lønmodtagere, der ikke ville betale den nye multimedieskat, og som følge deraf skulle have afleveret deres mobiltelefoner og bærbare computer til deres arbejdsgiver i protest.

Men det er blevet ved truslerne. I hvert fald hvis man skal tro skatteminister Troels Lund Poulsen (V).

Han siger, at Skatteministeriet på forhånd anslog, at 400.000 lønmotagere skulle betale den nye multimedieskat, som lægger 3.000 kroner oven i folks årsindkomst.

”Det er også det antal, der ser ud til at ende med at betale denne skat. Så vores skøn på dette område kommer til at holde. Der har ikke været nogen stor flugt væk fra multimedieskatten,” siger Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at multimedieskatten er kommet for at blive og tilmed er en helt reel skat ud fra et solidarisk synspunkt.

”Der er tale om, at folk skal betale 140 kroner om måneden for at have eksempelvis mobiltelefon, bredbånd og computer stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Det er ganske meget man får for 140 kroner," siger Troels Lund Poulsen.

"Jeg kender mange hårdt arbejdende lønmodtagere, der ikke har den slags goder, som finder det helt urimeligt at så væsentlige goder slet ikke skal beskattes,” tilføjer Troens Lund Poulsen.

I Skatteministeriet har kun otte procent af de op mod 8.000 ansatte valgt levere deres mobiltelefon tilbage for at slippe for den nye skat, oplyser ministeren.

Det har ellers tidligere været påstået, at 80 procent af de ansatte i Skatteministeriet ikke ville betale den nye skat, men det passer altså ikke, fastslår ministeren.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Multimedieskat

Det kan godt være at de fleste betaler skatten, men der er måske også nogle som har fået at vide ( som vi har ) at når vi aflevere vores PC betragter firmaet det som arbejdsværing hvorfor dette ville udløse en fyreseddel, da det jo ikke var firmaet der havde sagt vi skulle betale skat af dette.




Markedet lige nu