Et flertal på 58 pct. af den danske befolkning mener, det er fornuftigt at tiltrække højtuddannede udlændinge. Forsker peger på, at Danmark ikke er god nok til at fastholde højtuddannede, når først de er flyttet hertil.
21. juli 2010, 05:01
Selv om danskerne ofte beskyldes for at være fremmedfjendske og globaliseringsangste i den offentlige debat, så er langt de fleste positivt indstillet over for at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
I en måling, som Capacent har foretaget for arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, svarer 58 procent, at de er helt enig eller overvejende enig i, at det er fornuftigt at importere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
»Vi har oplevet, at især fagbevægelsen har været modstræbende, så derfor er det glædeligt, at danskerne nu siger, som de gør i undersøgelsen. Det er nødvendigt med udenlandsk arbejdskraft for fortsatte produktivitetsstigninger i erhvervslivet,« siger Ole Steen Olesen, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.
Ifølge undersøgelsen er opbakningen størst blandt de højtuddannede danskere, selvom de umiddelbart kunne føle sig truet på beskæftigelsen af andre højtuddannede udlændinge. Hele 78 procent af de personer, der har en lang videregående uddannelse, er helt eller overvejende enige i, at det er fornuftigt at importere udenlandsk arbejdskraft. Opbakningen falder i takt med uddannelsesniveauet.
Hjælper de offentlige finanser
Ifølge Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og medlem af regeringens Arbejdsmarkedskommission, som afsluttede sit arbejde sidste sommer, er det godt, at danskerne anser import af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft som fornuftigt:
»Det er helt klart, at det er vigtigt for vækstmulighederne, at Danmark formår at tiltrække disse folk. Hvis man kan få folk ind, som har et højt kvalifikationsniveau og en høj erhvervsfrekvens, så bidrager det både til arbejdsudbuddet, væksten og holdbarheden på de offentlige finanser.«
Han mener, at Danmark er forholdsvis god til at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, som kommer hertil på den såkaldte forskerordning, der skattebegunstiger forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere, så de kan vælge mellem at betale 25 pct. skat i tre år eller 33 pct. i fem år.
»Udfordringen er at fastholde dem, når først vi har rekrutteret dem. Undersøgelser viser faktisk, at det er vi ikke særlig gode til. Der er en del barrierer i form af skattesystemet, sproget og lønstrukturen, som ikke er særlig spredt i Danmark. Hvis man er en højt kvalificeret medarbejder, så vil man måske hellere være i et land, hvor man bliver aflønnet højere end i Danmark. Danmark står ikke så attraktivt på det punkt sammenlignet med andre lande,« forklarer Michael Svarer.
Ifølge arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Ole Steen Olesen oplever flere medlemsvirksomheder problemer med at tiltrække de rette kompetencer til deres danske afdelinger allerede nu:
»Det er primært inden for IT-området, men også inden for konsulentvirksomheder, hvor man har behov for den viden. Hvis man ikke kan få de rette kompetencer i Danmark, så er der flere af vores medlemsvirksomheder, som siger, at det kan være nødvendigt at flytte til udlandet. Der er en risiko for, at de flytter produktionen samme vej,« siger han.






























































