6. januar 2010, 13:19

Mens studerende på de fleste andre uddannelser i stor stil rejser til udlandet for at dygtiggøre sig, er det meget få elever og lærlinge i danske virksomheder, der får den mulighed.

For selv om omkostningerne i vid udstrækning bliver dækket af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), og fordelene er mange for både lærling og arbejdsplads, er det de færreste virksomheder, der sender eleven eller lærlingen på et praktikophold på en arbejdsplads i udlandet.

- Og det er synd - ikke mindst for virksomhederne, fortæller Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet.

- En virksomhed, der tilbyder udenlandspraktik, får typisk et langt stærkere ansøgerfelt til praktikpladserne. Samtidig styrker du virksomhedens internationale engagement ved at knytte din leverandør, kunde eller samarbejdspartner meget tættere til dig, forklarer hun.

Ukendt mulighed

Men fordelene til trods blev kun 246 lærlinge udstationeret fra en dansk virksomhed til et praktikophold i udlandet i 2007. Det tal faldt til 234 i 2008, og selv om tallet for 2009 har rykket sig til 297, er det stadig langt fra et imponerende antal lærlinge, som 70.000 godkendte praktik-arbejdspladser formår at sende ud over landets grænser.

Håndværksrådet peger i første omgang på virksomhedernes manglende kendskab til PIU-ordningen (Praktik I Udlandet), der via AER sikrer arbejdsgiverne tilskud til lærlingens udenlandsophold, så virksomheden bliver holdt økonomisk skadesløs.

Samme forklaring kommer fra Styrelsen for International Uddannelse, der har til opgave at informere om PIU-ordningen.

- Derfor er markedsføring af ordningen naturligvis noget, vi arbejder meget på; blandt andet via de faglige udvalg, hvor også arbejdsgiverne er repræsenteret, fortæller kontorchef Lia Leffland, der også mener, at en stor del af forklaringen findes hos eleverne og lærlingene:

- Vi hører, at mange af de unge er usikre ved tanken. De har ikke den samme selvtillid som den typiske universitetsstuderende og synes måske, det er svært at skulle tage af sted fra venner og kæreste i en længere periode, siger hun.

Dermed bliver det også svært via eleverne at bringe kendskabet til PIU-ordningen ud til virksomhederne, da lærlinge på udenlandspraktik mere er undtagelsen end reglen og derfor sjældent noget, man forhører sin nye arbejdsgiver om mulighederne for.

Enestående

- Konsekvensen er, at der er alt for få, der benytter sig af muligheden, og dermed går både elever og virksomheder glip af værdifuld ny viden, siger Heike Hoffmann, der vurderer, at mange små virksomheder er skræmt ved tanken om en masse bureaukrati og store udgifter.

- Men det er faktisk slet ikke kompliceret. Og så er det på verdensplan en helt enestående og udgiftsneutral mulighed, der gives til danske virksomheder og lærlinge, fortæller hun og fortsætter:

- Det eneste, virksomheden mister, er lærlingens arbejdskraft i den periode, han er væk, siger Heike Hoffmann, der også mener, at en del fravælger ordningen af denne grund.

- Men virksomhederne skal se på perspektiverne og mulighederne frem for de kortsigtede konsekvenser, slutter hun.