8. april 2011, 05:00

Kassemestrene i de danske virksomheder sidder tungt på pengekassernes låg og kan slet ikke følge med de europæiske konkurrenter, når det gælder om, hvor mange milliarder selskaberne bruger på forskning og udvikling. Faktisk var virksomhedernes investeringslyst til forskning og udvikling så behersket i 2009, at kun en ekstraordinær forskningsiver hos medicinalselskabet Lundbeck forhindrede Danmark i dumpe helt til bunds i EU.

Det viser EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte oversigt over private forskningsmidler for 2010. Oversigten samler de 1.000 mest forskningsintensive virksomheder i og uden for EU og tager afsæt i 2009-regnskaberne for virksomhederne. Og set med danske briller er resultatet dybt foruroligende.

Sølle 46 danske virksomheder er med på listen, og tilsammen investerer disse virksomheder beskedne 23,3 mia. kroner i forskning og udvikling.

En tur over Øresund til naboerne i Sverige viser en helt anden virkelyst og mod til storsatsninger. Sverige har 76 selskaber med på listen, der tilsammen investerer 47,4 mia. kroner i forskning og udvikling. Holland overgår også klart Danmark. Godt nok er kun 52 hollandske virksomheder med på listen – men tilsammen investerer de hele 73 mia. kroner i forskning.

Mangler store virksomheder

At det står skidt til i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande, overrasker ikke Mads Krogsgaard, koncerndirektør med ansvar for forskning i Novo Nordisk. Hans selskab er i øvrigt den suveræne topscorer blandt de danske selskaber på listen.

»Det er desværre rigtigt, at det forholder sig sådan, og jeg tror også, at jeg har en forklaring på det. Danmark er ikke rigtig lykkedes med at udvikle virksomheder i en størrelse, hvor de har innovationskraft selv. Det har svenskerne været langt bedre til. I Danmark er det ikke ret mange virksomheder, der bruger mere end en milliard kr. på forskning om året.« lyder det fra Novo-chefen, der mener, at den danske struktur med mange, små virksomheder har afgørende betydning: »I Danmark er der rigtig mange, små, lokalt forankrede, familieejede virksomheder. Den forskning, de skal have ind i virksomheden, er den, de kan hive ud af uddannelsessystemet. De har brug for anvendelsesorienteret forskning, som hurtigt kan kommercialiseres. Det er der sådan set ikke noget galt med, men det betyder, at den private forskning herhjemme bliver relativt mindre end f.eks. i Sverige.«

Bekymret kommissær

Danmark ligger altså skidt på hitlisten. Men lidt godt er der dog at læse af listen. Tallene viser nemlig, at de danske virksomheder er kommet godt igennem den økonomiske nedtur, og derfor har været mindre tilbøjelige til at skære i forskning og udvikling. Ikke mindst takket være en kraftig stigning i Lundbecks forskningsbudget i 2009, steg de samlede forskningsinvesteringer i danske virksomheder i 2009 med 1,8 procent. For EU som helhed faldt investeringerne i privat forskning med 2,6 procent i 2009.

Selv i EU har man fået øjnene op for det manglende danske mod til at investerer penge i forskning og udvikling. Problemet er imidlertid ikke bare dansk, men har spredt sig til hele EU, og det bekymrer EUs kommissær for videnskab og forskning, Máire Geoghegan-Quinn:

»Kløften i forhold til de største amerikanske virksomheder inden for områder som software og bioteknologi og de asiatisk baserede virksomheders hastige fremmarch gør det klart, at Europa står over for en innovationskrise,« lyder det i en kommentar fra kommissæren. Hun peger blandt andet på, at de private virksomheder i Kina i 2009 øgede deres investeringer i forskning og udvikling med 40 procent – om end fra et lavt udgangspunkt.

Ifølge Mads Krogsgaard bør man i Danmark – og i EU som helhed – være langt bedre til at tænke den offentlige forskning ind i en kommerciel sammenhæng.

»Offentlig forskning er meget vigtigt for medicinalindustrien. Vi har brug for, at der satses på den akademiske grundforskning, for det er her, idéerne til nye lægemidler opstår. Og så er uddannelsen af nye kandidater meget vigtig. Novo Nordisk har i dag 90 procent af sin forskning i Danmark. Det vil jeg ikke kunne blive ved med at forsvare, hvis ikke danske universiteter udklækker de bedste kandidater. Som det er i dag, er danske forskere stadig konkurrencedygtige i forhold til resten af verden. Men det må ikke gå den gale vej, for så ender Novo Nordisk også med at stille sig op i koret af virksomheder, der lægger deres forskning ud.«

Hyrer forskere i udlandet

Som Berlingske Business omtalte i går, har 70 pct. af de danske virksomheder haft stigende investeringer i udlandet de seneste tre år, mens kun 45 procent har haft stigende investeringer i Danmark.

EU-Kommissionen fremhæver selv, at USA i forhold til EU er kendetegnet ved en højere andel af forskningstunge virksomheder og et tættere samarbejde mellem universiteter og industrien. Globalt set har amerikanske virksomheder da også 15 af pladserne på top 20 over de mest forskningstunge virksomheder, hvor EU kun har tre.

Mads Krogsgaard opfordrer til, at man fra politisk side søger iværksætteri inden for højteknologiske områder som IT og biotek:

»Der er brug for vækstmidler og tro på, at det lykkes. For ti år siden var optimismen stor, men i dag er området præget af dyb mismod. Risikovilligheden, når det handler om at starte nye vækstvirksomheder op, er blevet for lav, og der er brug for et stemningsskifte.« Verdens mest forskningstunge virksomhed er for øvrigt japanske Toyota, der i 2009 brugte 51 mia. kroner på forskning og udvikling.