Danske virksomhedsledere i Letland følger spændt situationen. Men de har taget deres forholdsregler og er forberedte den værst tænkelige situation. En devaluering i Letland.
Danske erhvervsfolk i Letland og resten af Baltikum holder vejret i øjeblikket. Søndag tager det lettiske parlament, Seima, fat på hastebehandlingen af en række drastiske nedskæringer i de offentlige udgifter, som regeringen nåede til enighed om sent torsdag.
Nedskæringerne, som omfatter en lønnedgang på 20 pct. for alle offentlige ansatte og markante nedskæringer i de sociale udgifter og fyringer i statsadministrationen, skal sikre, at underskuddet på statsbudgettet kommer ned på fem pct. af BNP.
Det er et krav, som IMF og EU har stillet for at hjælpe Letland med et hårdt tiltrænge milliardlån i euro til at dække landets astronomiske underskud på betalingsbalancen.
Hvis ikke det lykkes de lettiske politikere at overbevise IMF og EU om, at der kommer styr på budgettet, så kan næste skridt meget vel blive en egentlig devaluering, som risikerer at sprede sig som ringe i vandet til de øvrige baltiske lande, Estland og Letland, og måske videre ud i Europa.
Er forberedte
Men de danske virksomheder i Letland er forberedt på den værst tænkelige situation.
”Det vil ikke komme som det store chok. Psykologisk set har de fleste virksomheder forberedt sig og sikret sig i tilfælde at en devaluering,” siger chefredaktør John Bo Northroup fra Nortroup Research, der udgiver erhvervsrettede nyhedsbreve om blandt andet de baltiske lande.
John Bo Northroup har fulgt udviklingen i Baltikum og danske virksomheder i området tæt de seneste knap 15 år.
Èn af de virksomheder, der er forberedt til fingerspidserne på den værst tænkelige situation, er danske Royal Unibrew, der er førende i Baltikum, når det gælder juice, læskedrikke og sodavand, og nummer tre, når det gælder salget af øl.
”Vi er forberedt på det værste. Vi har gennem lang tid forberedt os på forskellige scenarier og har planer i skuffen, så vi hurtigt kan matche enhver situation. Vi har skarp fokus på omkostninger og forbruget af driftskapital, og har sørget for, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i organisationen,” siger Jesper Colding, general manager for Baltikum hos Royal Unibrew.
Fleksibilitet er afgørende
Det seneste år har Royal Unibrew reduceret antallet af ansatte i selskabets lettiske datterselskab, Cido, med cirka 20 pct. Og bliver det nødvendigt, kan selskabet hurtigt tilpasse antallet af ansatte yderligere.
Derudover er der forhandlet aftaler med leverandørerne på plads, som sikrer den nødvendige fleksibilitet.
Jesper Colding ønsker ikke at tage stilling til, om en devaluering er godt eller skidt for Letland. For ham handler det mere om at få en hurtig afklaring på den tilspidsede situation.
Den er opstået efter, at IMF og EU har været på besøg i Letland og gjort det klart, at de ikke var tilfredse med de tiltag, som den lettiske regering havde gennemført for at få styr på budgetunderskud og statsfinanser i øvrigt.
”Det vigtigste er, at man får stabiliseret situationen. De indgreb, politikerne forhandler om i øjeblikket, vil få stor betydning for letternes pengepung. Derfor holder de igen på pengene og sparer op, indtil de ved, hvad politikerne rent faktisk vedtager,” siger Jesper Colding.
Prisstigninger i sigte
Af konkurrence hensyn vil han ikke løfte sløret for, hvordan en eventuel devaluering vil få effekt på Royal Unibrews aktiviteter i Baltikum.
”Men generelt kan man sige, at den del af Letlands økonomi, der bidrager til værditilvæksten, i høj grad er baseret på import. Derfor vil de fleste aktører opleve prisstigninger på råvarer, der betales i udenlandsk valuta. Og der er kun én gruppe til at betale for det. Det er kunderne, som forholdsvis hurtigt vil opleve prisstigninger. Det vil ramme økonomien dobbelt hårdt,” siger Jesper Colding.
Devaluering løser ikke problemerne
Foreløbig er strategien fra den lettiske regering dog for enhver pris at undgå en devaluering. Og det er klogt, mener John Bo Northroup fra Northroup Research.
”Jeg har svært ved at se, hvad en devaluering skal gøre godt for. Det vil selvfølgelig betyde en hurtig tilpasning af økonomien og den lettiske konkurrenceevne til de faktiske forhold. Men inflationen vil stige voldsomt, og man vil skabe panik, både i Letland og resten af Østeuropa,” siger John Bo Northroup.
Samtidig vil en devaluering ikke løse de mere strukturelle problemer, som Letlands økonomi trækkes med. Nemlig at der er brug for en kraftig stigning i produktiviteten og effektiviteten rundt om på de lettiske virksomheder og i den offentlige sektor, ligesom der er brug for at satses mere langsigtet på uddannelse af befolkningen.
