Del : SMS
Berlingske Business

Danske rederier kan sejle millioner hjem fra Iran

15busthomas.jpg
Iran var et forholdsvist stort område for Lauritzen Kosan fra 2008 til 2012, men ifølge direktør Thomas Wøidemann var det ikke muligt for Lauritzen Kosan at fortsætte, da de blev tvunget til at trække sig ud af landet i 2012, hvor restriktionerne blev strammet yderligere. Nu åbner mulighederne sig igen. Arkivfoto: Peter Helles Eriksen og PR-foto

Når Iran slipper ud af de internationale sanktioner, kan døren blive åbnet for et nyt dansk erhvervseventyr. Danmarks Rederiforening anslår, at dansk skibsfart rundt regnet kan sejle 150 mio. kr. hjem fra Iran om året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske rederier kan se frem til en årlig gevinst på 150 mio. kr., når handelssanktionerne mod Iran bliver ophævet. Det viser en analyse fra Danmarks Rederiforening, der vurderer, at potentialet i Iran kan blive endnu større.

Hos den danske rederikoncern J. Lauritzen har selskabets gasdivision tidligere handlet med Iran, men måtte for godt tre år siden trække sig ud, da landet blev ramt af skærpede sanktioner.

Direktør i Lauritzen Kosan, Thomas Wøidemann, håber, at selskabet inden længe vil være tilbage i de iranske havne.

»Præcis hvornår det bliver muligt at sejle til Iran igen er umuligt at sige, men vi satser i hvert fald på, at det kan lade sig gøre i 2016. Og jeg ser stadig Iran som et meget interessant marked for os,« siger Thomas Wøidemann.

boreplatform

Det danske rederi var for få år siden en hyppig gæst i de iranske farvande, da selskabets gasskibe transporterede det petrokemiske produkt Ethylene, der bruges til at fremstille plastic. Iran eksporterede årligt omkring 500.000 ton Ethylene, men i foråret 2012 måtte Lauritzen forlade landet, da sanktionsskruen blev strammet en ekstra gang.

»Iran var et forholdsvist stort område for os fra 2008 til 2012, men det var ikke muligt for os at fortsætte, da vi blev tvunget til at trække os ud af landet i 2012. Der blev sanktionerne så stramme, at ingen europæiske rederier kunne sejle petrokemiske produkter fra Iran,« siger Thomas Wøidemann.

Siden det danske selskab trak sig ud af Iran, har landet foretaget store ændringer i infrastrukturen, da de tunge sanktioner betød, at der blev satset meget mere på det lokale marked. Derudover er der nu kommet en meget stor konkurrent ind billedet: Rørledninger.

»I 2009 stod iranerne midt i et projekt, hvor de ville bygge en meget stor rørledning gennem landet og sende deres produkter den vej. Der var stor enighed om, at det aldrig nogensinde ville lykkes, fordi det ville koste ufattelig mange penge at opføre. Men fordi de ikke har kunnet eksportere deres produkter, har de fået det på plads. Så det Iran, vi så for fem år siden, eksisterer ikke mere,« siger Thomas Wøidemann, der forventer, at hans virksomhed blot vil få en mindre bid af de danske rederiers forventede gevinst på 150 mio. kr.

Hos Danmarks Rederiforening har underdirektør Jakob K. Clasen høje forventninger til mulighederne i Iran. Landet råder over verdens fjerdestørste reserver af olie og er næststørst, når det gælder naturgas.

I første omgang vil danske rederier, der sejler med olie og gas, derfor stå forrest i køen, når sanktionerne letter. Rederiforeningen vurderer dog, at den iranske økonomi vil opleve en årlig vækstrate på fem procent frem mod 2020, når jerngrebet forsvinder, hvilket vil få potentialet for dansk skibsfart til at stryge i vejret

»Det er klart, at det helt specielle i Iran er landets olie og gasreserver, men derudover er det også et meget stort land. Der er en masse mennesker, som efterspørger forbrugsvarer. De vil også gerne have iPads og alt muligt andet, hvis deres økonomi kommer op i omdrejninger,« siger Jakob K. Clasen.

Når det iranske marked åbner igen, er Thomas Wøidemann og Lauritzen Kosan fuldstændig klar i startblokkene og måske allerede et par mulehår foran konkurrenterne. Det danske selskab har nemlig været i tæt kontakt med iranerne siden 2012.

»Vi har helt sikkert en fordel i forhold til nogle af vores konkurrenter. Vi har forsøgt at besøge dem regelmæssigt siden 2012. Det har været for at sikre, at vi stadig har et navn, når markedet på et tidspunkt åbner igen. Hvis vi kan være skarpe på prisen, tror jeg også, at vi får lidt mere snor, end andre vil, « siger Thomas Wøidemann.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere