Del : SMS
Berlingske Business

Danske indkomstskatter overhales af udlandet

16BUSshopping.jpg
En ny undersøgelse viser, at en dansk familie med to børn og én gennemsnitsindkomst fra ét fuldstidsjob »kun« skal betale 27,2 procent i skat af den samlede indkomst. Arkivfoto: Jacob Schou Nielsen

Danmark er ikke længere det land i verden, der har de højeste indkomstskatter, sådan som tilfældet var gennem mange år i især 1980erne og 1990erne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark toppede gennem mange år på internationale hitlister over, hvor meget der skal betales i skat af almindelige indkomster. Men siden slutningen af 1990erne har en hel stribe af skattereformer ændret på dette, så Danmark nu er placeret på en langt mere beskeden 18. plads blandt de 34 OECD-lande, når det gøres op, hvor meget en familie med to børn i snit skal betale i skat af deres indkomst.

Det er OECD, der netop har offentliggjort en ny udgave af den årlige »Taxing Wages,« som på alle mulige måder forsøger at kaste lys over, hvordan løn fra arbejde beskattes i forskellige vestlige lande.

Den viser, at en dansk familie med to børn og én gennemsnitsindkomst fra ét fuldtidsjob »kun« skal betale 27,2 procent i skat af deres samlede indkomst i snit. Det er betydeligt mindre end i Grækenland, som topper på dette område. Her napper de offentlige kasser hele 43,4 procent af den typiske families indkomst.

Men den gennemsnitlige danske indkomstskat er også pænt lavere end i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien og flere andre lande, som vi normalt sammenligner os med, viser opgørelsen.

ombuds

Danmark tæt på skatteparadis

Danmark ligger faktisk ikke markant højere end Storbritannien, som går for at være lidt af et skatteparadis, og hvor mange velhavere af samme grund ofte slår sig ned. En familie med to børn skal således i snit slippe 26,6 procent af deres indkomst i indkomstskat i Storbritannien, hvilket kun er 0,6 procent point mindre end herhjemme.

I stort set alle OECD-lande, skal enlige betale en større del af deres indkomst i skat end familier. Årsagen er som herhjemme typisk, at ægtepar med børn modtager økonomiske tilskud og kan overføre bundfradraget for personlig indkomst mellem sig.

Men den typiske skat på singler, som er på 38,1 procent af indkomsten i Danmark, rækker også kun til en midterplacering blandt de 34 rige OECD-lande.

»Men det er så vigtigt at huske på, at de danske afgifter, moms og kapitalskatter på aktieindkomst og pensionsafkast er blandt verdens højeste,« lyder det fra Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos tænketanken CEPOS.

Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO er enig i, at moms og afgifter bør regnes med, hvis der skal siges noget om, hvorvidt de danske skatter og afgifter ødelægger lysten til at arbejde, svækker incitamentet til at tage en uddannelse, flytte til en anden landsdel efter et nyt arbejde og så videre.

»Danmark har et meget højt skattetryk, det kommer vi ikke uden om. Men skattestrukturen er blevet bedre de senere år, hvor skatten på arbejde er sænket, mens andre skatter er sat op. Vi opkræver skatterne på en effektiv måde herhjemme, så de forvrider mindst muligt og mindre end i de fleste andre lande,« siger Jan Kæraa Rasmussen.

Royalwed2004 Kirken

Lavere marginalskat

Også når det kommer til marginalskatter, som er skatten på den sidste del af indkomsten, er der sket en del de senere år. Tjener man mere end 499.130 kroner i år før arbejdsmarkedsbidraget er trukket fra, skal man betale topskat på 15 procent.

Det bringer skatten på indkomst over denne grænse op på 56 procent. Men selv det er pænt mindre end i Belgien, som har en marginalskat på 68 procent og også mindre end i Sverige og Frankrig, hvor de højeste skatter på indkomster er oppe på henholdsvis 67 og 59 procent. Den gennemsnitlige skat på alle lønmodtagere i OECD er steget med ét procentpoint siden 2014 til 36,0 procent. Det meste af stigningen skyldes dog, at lønningerne er steget hurtigere og skattegrænserne er sat op, fremgår det af rapporten.

Kun syv OECD-lande har sat deres indkomstskatter op sidste år, og seks lande, herunder også Danmark, har sat dem lidt ned. Bundskatten herhjemme steg godt nok med 0,25 procentpoint sidste år, men til gengæld blev jobfradraget og grænsen for, hvornår der skal betales topskat, sat op.

Skatteministeriets tidligere departementschef Peter Loft i sin h
LÆS MERE : Højt til loftet

Vanskelig kunst

Retfærdige internationale sammenligninger af skatter er uhyre vanskelige at lave, fordi et utal af forhold spiller ind. Men skulle der tegnes et helt præcist billede, burde der ikke kun ses på, hvad borgerne får igen i form af offentlige ydelser, men også for de skatter og afgifter, som betales.

Brugerbetaling for brug af veje og velfærdsydelser som børnepasning og lægebesøg, som skal betales oven i skatten, burde også tælles med.

Det samme gælder store offentlige underskud, som skubber en stor skatteregning foran sig. Men så bliver det endnu mere indviklet, end det er i forvejen, at lave retfærdige internationale sammenligninger.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere