Del : SMS
Berlingske Business

Danske firmaer er afhængige af udlændinge

09BUSPix2-Lindenborg-Gods.jpg
Lindenborg Skovselskab i Nordjylland er et eksempel på en dansk virksomhed, som foretrækker udenlandske medarbejdere til det hårde job med at plante bl.a. massevis af små nåletræer. Arkivfoto: ?Asger Ladefoged

Udenlandske statsborgere fylder mere og mere på det danske arbejdsmarked, og alene det seneste halve år har hver sjette danske virksomhed ansat flere udlændinge.

Artiklen fortsætter under annoncen

De er stabile, fleksible og ofte også meget motiverede. Mange af dem besætter job, som danskerne enten ikke gider at tage eller ikke er i stand til at udfylde. Og der kommer løbende flere og flere. Den udenlandske arbejdskraft bliver vigtigere og vigtigere for danske virksomheder i disse år, og en del virksomheder taler om udlændingene som den eneste udvej. Nu viser en ny rundspørge, som Rambøll har foretaget for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at alene inden for det seneste halve år har 15 procent af de danske virksomheder, der har ansat nye medarbejdere, besat mindst én ny dansk stilling med arbejdskraft fra udlandet.

»Tallene bekræfter meget tydeligt, at udenlandske arbejdstagere udgør en stadig større del af arbejdsmarkedet. Både østeuropæisk arbejdskraft og arbejdskraft fra andre vesteuropæiske lande har stigende betydning,« siger arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen.

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af de virksomheder, der har ansat flere udlændinge, ikke kunne finde kvalificeret dansk arbejdskraft. Derudover fortæller en del virksomheder i rundspørgen, at de specifikt var interesserede i den udenlandske arbejdskraft.

Ifølge de senest tilgængelige tal arbejder der, hvad der svarer til 136.000 fuldtids-ansatte udlændinge i Danmark. Det er alt fra udenlandske gartnere og rengøringsassistenter til specialiserede forskere og ingeniører, der i stigende omfang kommer hertil for at arbejde.

Solid litauisk arbejdskraft

Blandt de vidt forskellige danske virksomheder, der ikke kan undvære den udenlandske arbejdskraft, er Lindenborg Skovselskab i Nordjylland. Her vil mellem seks og otte litauere fra næste måned være i fuld gang med det indimellem hårde manuelle skov-arbejde.

Arbejderne fra Litauen er pålidelige, og de er klar til at tage hårdt fat, når der skal plantes massevis af nye lærketræer og andre nåletræer – ikke mindst nordmannsgran, der senere skal blive til juletræer i stuer over hele Europa. Arbejdet er fysisk krævende, og senere på sæsonen skal planter og småtræer hives op af jorden igen, klippes til og bundtes.

»Vi har med jævne mellemrum forsøgt at få dansk arbejdskraft, men ingen danskere er interesserede i det hårde, fysiske arbejde. I dag bruger vi udelukkende udenlandsk arbejdskraft,« siger administrerende direktør Henrik Thorlacius-Ussing.

Han har de seneste år fået enkelte uopfordrede ansøgninger fra danskere, men tidligere dårlige erfaringer får ham til at foretrække det sikre valg: De hårdtarbejdende østarbejdere.

Når der senere på året skal høstes juletræer, træder der flere litauere og polakker til, og på det tidspunkt vil der være omkring 15 udlændinge i skovselskabet.Underdirektør i DA, Erik E. Simonsen, mener, at det stigende antal ufaglærte udlændinge blandt andet er et udtryk for, at de lediges gevinst ved at tage et lavtlønsjob er for lille. Han læser derfor tallene som et tegn på, at man skal øge spændet mellem de offentlige ydelser og lavtlønsjob.

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen er enig i, at manglende dansk interesse for flere typer lavtlønsjob er en del af forklaringen. Men han mener også, at en del virksomheder i bestemte brancher foretrækker den udenlandske arbejdskraft.

»Arbejdsgiverne efterspørger blandt andet meget østeuropæisk arbejdskraft, fordi den typisk er stabil og fleksibel. Samtidig spiller det ind, at den udenlandske arbejdskraft typisk er lidt billigere, selv om langt de fleste arbejdsgivere lever op til overenskomsterne. Det er dog ret almindeligt, at østeuropæerne får mindstelønningerne i overenskomsten, mens danskerne ofte ligger lidt højere,« siger Søren Kaj Andersen.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland er de seneste år blevet en stigende bekymring i dansk erhvervsliv, og erhvervsorganisationen DI satte i september sidste år temaet på dagsordenen på sit årlige topmøde.

DI efterlyser blandt andet lempelser af flere af de ordninger, som arbejdskraften uden for EU bruger til at komme ind i landet på. Mange topchefer har samtidig opfordret til at droppe al snak om nye udlændingestramninger og i stedet sætte fokus på, hvordan vi kan tiltrække langt mere udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen har afvist DIs forslag om flere lempelser, men man har som led i en strategi for international rekruttering lettet sagsbehandlingen og gjort det nemmere for udenlandske specialister at komme til landet under gunstige skattevilkår på den såkaldte forskerskatteordning. Omvendt har man strammet op på den såkaldte Greencard-ordning, der i vidt omgang blev benyttet af folk, der endte i ufaglært arbejde.

Søger ikke længere efter danskere

I Lindenborg Skovselskab vurderer Henrik Thorlacius-Ussing ikke, at han ville kunne drive planteskolen uden arbejdskraften fra Østeuropa. Han fortæller, at udlændingene typisk tjener mellem 125 og 170 kroner i timen, og at lønnen og alle øvrige arbejdsforhold følger den danske overenskomst. Efter tidligere forgæves forsøg på at tiltrække danskere er han nu holdt helt op med at søge efter dansk arbejdskraft.

»Nu kører det næsten af sig selv med den østeuropæiske arbejdskraft. Nogle af medarbejderne kommer igen år efter år, når det igen bliver forår, mens andre har hørt om os fra slægtninge eller venner. Vi bliver selv kontaktet af arbejderne, og det er vi glade for,« siger Henrik Thorlacius-Ussing.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere