Del : SMS
Berlingske Business

Danske Bank: Gå med i euroen eller slip kronen løs

Danske Bank: Gå med i euroen eller slip kronen løs - 1
Foto:

Danmarks økonomi betaler i øjeblikket en høj pris for at have valgt at fastlåse kronen fuldstændigt til euroen, uden at være en del af den europæiske valuta.

Artiklen fortsætter under annoncen
Danmark kommer nu for alvor til at betale prisen for at have valgt at fastlåse kronen til euroen, selv om vi ikke er med i den europæiske valuta. Det betyder blandt andet, at Danmark for tiden har den højeste rente i hele Vesteuropa, bortset fra Island.

"I øjeblikket er fastkurspolitikken klart hæmmende for dansk økonomi. Vi har ikke de fordele der er ved at være med i euroen, og heller ikke de fordele der er ved at have en selvstændig valutakurs," siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til business.dk.

Også i erhvervslivet er der begyndt at opstå tvivl om den normalt indiskutable fastkurspolitik.

"Danske selskabers eksportvalutaer som dollar, pund, svenske og norske kr. er i frit fald, og jeg er spændt på, hvor længe Danmark kan holde fast i sin fastkurspolitik. Jeg håber det, men det er godt nok voldsomt, hvad der foregår omkring os," siger NKT's topchef, Thomas Hofman-Bang til nyhedsbureauet Direkt.

Nødvendigt med en afklaring
"Man bør sige enten eller. Enten går vi med i euroen, eller også kan vi have en flydende valutakurs. Set med økonom-øjne kan man ikke klart sige, at det ene er bedre end det andet, men det ville være ønskeligt med en relativt hurtig afstemning om tilslutningen til euroen, og hvis danskerne siger nej for tredje gang må man nok overveje den nuværende tilknytning til euroen," siger Danske Banks Steen Bocian.

Overhovedet at diskutere fastkurspolitikken er ellers noget nær tabu i Danmark. Efter en katastrofal økonomisk politik op gennem 1970'erne hvor Danmark gang på gang devaluerede uden at få andet end inflation ud af det, foretog statsminister Poul Schlüter og daværende Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i 1982 et markant skifte, og indførte en fastkurspolitik der skulle holde kronen inden for et meget snævert spænd i forhold til D-marken.

En succeshistorie over et kvart århundrede
De næste godt 25 år var fastkurspolitikken en ubetinget succes. Der var bred politisk opbakning til at Danmark fastlåste sin valuta til den tyske, der var en af verdens stærkeste og mest stabile valutaer, og det tvang politikerne til at fokusere på en ansvarlig finanspolitik og på at et overskud på den danske betalingsbalance var en absolut forudsætning for at fastkurspolitikken kunne være troværdig. Derfor var der stort fokus på at skabe optimale rammer for dansk eksport, og på at forhindre den indenlandske efterspørgsel i at blive overophedet, så danskerne importerede for mange varer.

Derfor blev fastkurspolitikken ankeret i dansk økonomi, og det var et anker der var urokkeligt.

Nationalbanken en effektiv forsvarer af kronen
Et par gange kom kronen under pres. Først under den globale valutakrise i 1992, og siden under endnu en global valutakrise i 1998. Under den første krise måtte blandt andre det engelske pund og den svenske krone kapitulere, mens den russiske rubel og en række asiatiske valutaer måtte overgive sig i 1998. Men begge gange forsvarede Nationalbanken med succes kronen med næb, kløer, renteforhøjelser og massive interventioner i valutamarkedet.

Det gav tårnhøj troværdighed, og den beholdt Nationalbanken så sent som i oktober, hvor banken uden tøven brugte næsten 65 milliarder kr. og satte renten markant op, for at forhindre en kronesvækkelse over for euroen.

Fuldstændig fastlåsning af kronen
Officielt har kronen mulighed for at sving med op til 2,25 pct. på hver side af den aftalte centralkurs over for euroen, der er på 7,46038 kr. pr. euro. Hvis den svinger med mere end det, er Den Europæiske Centralbank, ECB, parat med assistance.

Reelt er Nationalbankens tolerancetærskel dog markant lavere. Hvor grænsen præcist går er en statshemmelighed, men normalt ligger kronen lige omkring 7,45 over for euroen, og det er tydeligt at Nationalbankens handelsafdeling går i krig, hvis kursen kommer for tæt på 7,46 og omvendt lægger pres på kronen ved at sælge kroner og købe euro hvis kursen kommer for tæt på 7,44, hvilket indikerer et reelt udsvingsbånd på lige omkring 0,2 pct.

Fastkurspolitik stækker selvstændigheden
Men der er også en pris for fastkurspolitikken. Den ene pris er, at danskerne konsekvent skal betale mere for at låne penge end forbrugere og virksomheder i Tyskland, Holland og Grækenland, og den anden er at Nationalbanken ikke kan hjælpe med til at bremse en overophedning af økonomien, eller en økonomisk krise som den Danmark nu står over for.

Det faktum at den lille danske krone er bundet op til den store euro betyder nemlig, at Danmark alt andet lige skal have en højere rente end i eurozonen, for at gøre det attraktivt at eje kroner eller værdipapirer i kroner i forhold til euro. Den renteforskel afhænger af, hvor stor tillid udlandet har til Danmark. Renteforskellen mellem Nationalbankens og ECB's officielle udlånsrente har været så lav som 0,15 procentpoint, men er nu massive 1,75 procentpoint.

Kronestabilitet betales af danskerne
Det betyder alt andet lige, at danske forbrugere og virksomheder skal betale en højere rente på alt fra banklån over flekslån til 30-årige realkreditlån end hvis Danmark havde været med i euroen.

Men endnu værre, så betyder det, at Nationalbanken ikke kan give en hjælpende hånd med at få Danmark ud af den kommende økonomiske krise. Faktisk kan Nationalbanken forværre situationen markant. For hvis den danske krone igen kommer under pres, så vil Nationalbanken formentlig uden tøven igen være parat til at hæve renten, om nødvendigt gentagne gange. Og det kan ske på et tidspunkt, hvor danskerne bløder, virksomhederne er i problemer, boligmarkedet er endnu mere underdrejet, og arbejdsløsheden stigende.

Ingen øvre grænse for renteforhøjelserne
I princippet er der ingen øvre grænse for, hvor meget Nationalbanken kan forhøje renten for at forsvare kronen. I Letland, der har en meget løsere tilknytning til euroen end Danmark, har centralbanken i forrige uge hævet den marginale udlånsrente til ikke mindre end 30 pct., for at forhindre at den lettiske valuta ryger forbi udsvingsbåndene til euroen, og under den massive valutakrise i 1992 hævede den svenske Riksbank renten til ikke mindre end 500 pct., i et forgæves forsøg på at forhindre en devaluering.

I den forbindelse er det interessant, at renteforhøjelserne og den massive valutaintervention i oktober ikke skyldes et spekulativt angreb på kronen, men ganske enkelt at udenlandske investorer solgte danske aktier og obligationer, og derefter vekslede kroner til andre valutaer. Men udlandet ejer stadig ca. en tredjedel af alle danske aktier og en femtedel af alle danske obligationer, så alene et fornyet udenlandsk salg af danske værdipapirer kan påny sætte kronen under pres.

En anden vej i Sverige og Norge
I Sverige og Norge har man valgt en anden model. Begge lande fastsætter pengepolitikken efter en målsætning om at have lav inflation, men har ikke et fast mål for kursen på svenske kronor og norske kroner over for euroen eller andre valutaer.

Derfor har begge landes centralbanker på det seneste været i stand til at sænke udlånsrenterne markant, og det er i begge tilfælde sket med henvisning til, at inflationen er faldende, og at økonomierne er på vej ud i problemer, som kan afhjælpes ved at det bliver billigere at låne penge og mindre attraktivt at spare op i stedet for at forbruge. 3. december sænkede Sveriges Riksbank renten med 1,75 procentpoint til 2 pct., mens Norges Bank i går også sænkede renten med 1,75 procentpoint til 3 pct. Til sammenligning er den danske udlånsrente 4,25 pct.

Fordelene ved flydende valutakurs
De lavere renteniveauer i Sverige og Norge sætter valutakurserne under pres. Det seneste år er norske kroner faldet 18,1 pct. i værdi over for danske kroner, mens svenske kroner er svækket knap 15 pct. over for danske kroner.

Det betyder, at det bliver dyrere at være svensk turist i Danmark, og at danske varer alt andet lige bliver dyrere, men det betyder også, at svenske varer bliver billigere i Danamark, og at det bliver en rigtig god forretning for danskerne at tage på indkøb på den anden side af sundet. Dermed bliver specielt svenske eksportører mere konkurrencedygtige, mens danske eksportører bliver straffet af en dyr krone.

Status er, at valutakursen naturligvis er stabil over for Danmarks største eksportmarked, Tyskland, men at kronen er blevet markant styrket over for nogle af Danmarks helt store eksportmarkeder, nemlig Sverige, Norge, Storbritanien og USA. Og når man er eksportør, så er styrke ikke en god ting, i hvert fald ikke når det gælder valutaen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere