Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Danske Bank-chef advarer mod nyt angreb fra IT-kriminelle

380107

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Så er det i aften, at der skal sættes fut under heksen. Men før vi når så langt, får du her et lynhurtigt overblik over dagens brandvarme erhvervshistorier.

1
Når chefen er på ferie slår svindlerne til

Vi begynder dagens overflyvning i Børsen, hvor Danske Banks IT-sikkerhedschef, Poul Otto Schousboe, er ude med en advarsel.

Sommermånederne er højsæson for direktørsvindel, hvor svindlere udnytter chefens fravær og nedsat bemanding i virksomhederne. Svindlen foregår ofte ved, at IT-kriminelle udgiver sig for at være direktør i virksomheden og får en medarbejder til at overføre et beløb til en konto.

»De IT-kriminelle udnytter et vindue, hvor kontrol og opmærksomhed slækkes,« siger han til Børsen.

Banken har oplevet en markant stigning i antallet af sager med direktørsvindel. I 2015 havde Danske Bank blot én sag, mens der i 2016 var 154 sager. I år har banken haft 80 sager, og det tal ventes at stige kraftigt i sommerferien.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Goldman Sachs: Sådan gjorde vi DONG til en vinder

Hvis der er noget, der kan få mange danskere op i det røde felt, er det salget af DONG. Hidtil har kritikken lydt, at et politisk flertal tilbage i 2014 solgte statens aktier for billigt, men det er noget vrøvl, mener Goldman Sachs.

»Vi mener, at det intense fokus på havvind og nedprioriteringen af ikke-kerneforretninger har været nøglen til værdistigningen. Vores erfaringer har hjulpet med input, som har styret DONG i den rigtige retning over en kort periode,« siger Michael Bruun, partner i Goldman Sachs, til Berlingske.

DONG

Den amerikanske investeringsbank står til at score 12 milliarder kroner på sin investering i DONG, men ifølge direktør i brancheforeningen DVCA, Jannick Nytoft, er det ikke kun Goldman Sachs, som har vundet.

»De danske skatteydere er endt som de store vindere i DONG-føljetonen, hvor staten nu har tjent fire gange så meget som Goldmann Sachs. Det viser, at de ansvarlige politikere og Finansministeriet alligevel vidste, hvad de lavede, dengang de tog kapitalfonden ind som partner,« siger Jannick Nytoft.

Business-redaktionen anbefaler

3

Brexit kommer til at koste kassen for Danmark

Når briterne efter planen forlader Den Europæiske Union om to år, vil det få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi.

Det afslører en ny rapport fra Udenrigsministeriet, der anslår, at alt afhængig af aftalen vil denne resultere i, at det danske bruttonationalprodukt falder med mellem 0,2 og 1,2 pct - eller mellem fire og 24 milliarder kroner i 2030. Det skriver Information.

Det værste af de i alt tre scenarier er, hvis det ikke lykkes at få lavet en handelsaftale, det såkaldte WTO-scenarie, hvor samhandlen mellem EU og Storbritannien fremover blot følger spillereglerne i verdenshandelsorganisationen.

4

Forsker: Danske banker er blevet mindre robuste

Landets fire største børsnoterede banker er blevet mindre modstandsdygtige end for et år siden. Det viser en ny rangliste, som lektor i økonomi Johannes Raaballe står bag, skriver Berlingske.

Konkret viser listen, at soliditeten i Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord er blevet reduceret fra et gennemsnit på 4,1 i 2015 til et gennemsnit på 3,5 i 2016. Det skyldes primært, at bankerne har forkælet deres aktionærer som aldrig før i form af udbytter og aktietilbagekøb.

»Det vil af hensyn til det danske samfund være ønskeligt, at denne gavmildhed bliver sat på standby,« siger Johannes Raaballe.

Østjydsk Bank får kæmpeunderskud 10ranRambukBank 1a5

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, bruger en anden metode til at beregne soliditeten i de enkelte banker. Her henviser Finans Danmark til, at bankernes soliditet faktisk er stigende.

Læs om den ophedede diskussion her. Du kan også se en liste over, hvilke banker du bør holde dig fra.

5

Advarsel: Redning af PostNord kan blive endnu dyrere

Kriseramte PostNord har bedt sine ejere - den danske og svenske stat - om 2,3 milliarder kroner. Men det beløb kan vise ikke at være nok.

I fortrolige dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, konkluderer storbanken Nordea at der »en række risici, der kan fordyre omlægningen«. Og den konklusion er Leif Christensen, adjunkt og regnskabsekspert på CBS, enig i.

»Der er en betydelig risiko for, at det beløb man er kommet frem med her, ikke er tilstrækkeligt,« siger han til DR Nyheder.

Det sker i dag

  • Kl. 9.00: Hvad koster det at bygge en bolig? Danmarks Statistik offentliggør byggeomkostningsindekset for første kvartal 2017.
  • Kl. 9:00: Danmarks Statistik oplyser, hvordan landbrugets økonomi var i 2016.
  • Kl. 10:00: PMI-tal for eurozonen præsenteres.
  • Kl. 18:00: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder igen i år Sankt Hans i Marienborg Have.

Det sker på markederne

Stemningen er blandet på det asiatiske aktiemarked, hvor særligt det kinesiske Shanghai-indeks skiller sig ud.

  • Nikkei 225: 0,1 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: 0,1 pct.
  • China Shanghai Composite: -0,7 pct.
  • Indiens BSE Sensex: -0,2 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen