Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Dansk spareiver hindrer EU-hjælp til stålarbejdere

og MADS KRONBORGEn særlig EU-pulje på mange millioner kroner står klar til at hjælpe områder som Frederiksværk,

der risikerer at blive kastet ud i en social krise. Men den danske medfinansiering er der ingen penge til.


Ti millioner kroner

til opkvalificering af ansatte, og yderligere 16 millioner forbeholdt opkvalificering af ledige. Så mange penge stiller EUs Socialfond

til rådighed i dette og næste års budgetter, hvis Det Danske Stålvalseværk, og virksomheder i den følgeindustri,

der ligger i området, må dreje nøglen om. Pengene kan bruges til at ruste medarbejderne fagligt, og det vurderer

det regionale arbejdsmarkedsråd bliver nødvendigt, hvis andre virksomheder på Sjælland skal kunne opsuge

den ledige arbejdskraft. Men pengene udløses kun, hvis de danske myndigheder selv bidrager med et tilsvarende beløb.

En dansk varslingspulje på 38 mio. kr. har tidligere kunnet træde til, men som ErhvervsBladet skrev torsdag, er de penge

blevet fjernet med dette års finanslov. Hvor medfinansieringen i stedet skal komme fra, har det ikke været muligt at få

en afklaring på.


- Jeg kan ikke se, at der er mange andre muligheder end den Europæiske Socialfond. Hvis kommunerne

eller fagforeningerne i området laver en ansøgning, er jeg sikker på, at vi vil kunne behandle den hurtigt, siger H.C

Lauerberg, der er konsulent for Socialfonden under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Han understreger, at midlerne også kan anvendes, hvis

stålvalseværket bliver købt op, og der i den forbindelse sker delvise fyringer, eller der alligevel er behov for

uddannelse af arbejdskraften.



Uheldig løsning

Frederiksværk Kommune er forberedt på stille den påkrævede medfinansiering,

men det vil være en uheldig løsning, fordi medarbejderne så allerede er kommet ind i arbejdsløshedskøen,

siger socialdirektør Tommy Poulsen.


- Rent lovgivningsmæssigt kommer vi sent ind, når alle andre muligheder

er prøvet. Vores del af medfinansieringen bliver så enten kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension,

så derfor er kommunens udgifter til medfinansieringen de samme, siger Tommy Poulsen.


- Men som kommune er vi også

interesserede i, at de ledige kommer hurtigst muligt i arbejde, ved at opkvalificering sker, allerede inden de bliver ledige. Og her

har vi ingen ekstra midler, siger han. Tommy Poulsen nævner også muligheden for, at virksomheder selv går ind og

hjælper til i opsigelsesperioden, der for de fleste af de ansatte på stålvalseværket er på seks måneder.


Det

giver de bedste resultater, hvis fyrede medarbejdere hjælpes til at søge nye jobs, allerede i deres opsigelsesperiode.

Det gav såvel den nu nedlagte varslingspulje, som Den europæiske Socialfonds Mål 3-midler mulighed for. Men her

må det regionale arbejdsmarkedsråd i Frederiksborg Amt konstatere, at kassen til opkvalificering er tom.


- Vi vil

prioritere vores opgave med at vejlede om andre jobmuligheder, også uden for lokalområdet, meget højt. Men alle

ydelser, der koster penge og ligger uden for huset - eksempelvis uddannelse - må vi konstatere, at vi ikke har råd til.

Det får vi først mulighed for, når den fyrede medarbejder har gået ledig i et år. Så har vi pligt

til det, siger Niels Rasmussen, der er sekretariatschef for det regionale arbejdsmarkedsråd.


Det har ikke været muligt

at få beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at oplyse, hvor regeringen vil finde de penge, der er nødvendige

for at udløse EUs socialfondmidler. Men Kristian Jensen, der er medlem af Folketinget for Venstre, tror ikke, at der er behov

for opkvalificering af Frederiksværks ledige, hvis værket lukker.


- Det er altid en ulykkelig situation, når

nogle bliver fyret, men jeg tror på, at den dygtige arbejdskraft, der er på værket, nok skal finde noget at lave,

siger Kristian Jensen.


- I stedet for at lave puljeordninger og styringsredskaber, vil vi i Venstre hellere sikre erhvervslivet

gode rammebetingelser. Vi tror på, at nye virksomheder vil vælge at etablere sig i området, fordi der er en arbejdskraftreserve,

siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen