Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Dansk rigmand har i al hemmelighed overtaget farens multi-milliardkoncern

AndersHolch
Anders Holch Povlsen, ejer og administrerende direktør for Bestseller. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til dit overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder.

I dag skal du høre om, hvordan millioner af kroner røg gennem danske skuffeselskaber i sagen om hvidvask. Derudover kortlægger Berlingske, hvordan lønnen i de største danske virksomheder bare er vokset og vokset i den senere tid.

Først lægger vi dog ud med en historie, der omhandler ejeren af Danmarks største modekoncern, Bestseller.

1
Anders Holch har overtaget farens milliardsucces

Den danske Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har i al hemmelighed overtaget sin fars andel af den kinesiske multimilliardkoncern Bestseller Fashion Group. Det røber Anders Holch Povlsen i bogen »De handlende«, som Børsen udgiver mandag.

»Man kan godt sige, at det er selve vores generationsskifte, som bliver tilendebragt dér. Men det er ikke noget, vi på dét tidspunkt eller siden har ønsket at gå ud og skilte med. Sådan noget kan hurtigt komme til at fylde alt for meget, og det har jeg ingen interesse i,« siger Anders Holch Povlsen i bogen.

Pix-AHP

Tøjmilliardæren ønsker ikke at uddybe generationsskiftet over for Børsen. Han bekræfter dog, at omsætningen i Bestsellers kinesiske forretning ligger tæt på det danske Bestseller, hvor omsætningen lå på knap 23 milliarder kroner sidste år.

Med overdragelsen af Bestseller Fashion Group ejer Anders Holch Povlsen helt eller delvist omkring 10.000 butikker på verdensplan. Det er cirka lige så mange, som både H&M og Inditex med butikskæden Zara har.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Hvidvaskede millioner røg til skuffeselskaber

Vi springer til dagens tophistorie i Berlingske, hvor nye afsløringer i sagen om hvidvask gennem danske banker dukker op.

Nu viser det sig nemlig, at det ikke kun er mystiske skuffeselskaber i eksotiske skattely, som har været mål for de mange milliarder af hvidvaskede kroner, der over flere år strømmede gennem danske banker.

01BUS20170330-162254-4-1522.jpg

I alt er 145 millioner kroner fra hvidvasksagen røget gennem danske kommanditselskaber med litauisk stråmand, kan Berlingske afsløre. 39 overførsler ender på konti i Danske Banks estiske filial tilhørende tre danske kommanditselskaber med prominente adresser i København og på Frederiksberg.

Læs Berlingskes seneste afsløring her, og læs flere artikler i hvidvask-serien her.

3

Døende selskaber skylder mere end 100 milliarder kroner

Mere end 20.000 danske virksomheder har så høj en gæld og så lav kreditværdighed, at de reelt er mere døde end levende.

De kaldes zombieselskaber, og de har en samlet gæld på 102 milliarder kroner, viser en opgørelse fra foreningen FSR - danske revisorer. Det skriver Finans.dk.

»Ved at holde døende virksomheder kunstigt i live kan det blokere for lån og kreditter til nye og sunde virksomheder, som ville være til gavn for samfundsøkonomien,« siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR.

Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutioner, afviser kritikken fra FSR. Organisationen mener ikke, at selskaber bliver holdt kunstigt i live.

4

Topchefers fede lønninger

Direktørerne i landets største børsnoterede selskaber har fået gyldne lønstigninger i 2016. Ja, faktisk har topcheferne i de 35 største børsnoterede virksomheder noteret sig en gennemsnitlig lønstigning på 8,6 pct. Det viser en opgørelse, som Berlingske Reseach har foretaget.

Topchef i Chr. Hansen Holding, Cees de Jong, har fået den største lønstigning målt i procent sidste år. Her fik han 27,6 pct. mere i løn end året før.

FOA: Dagpengeudspil er endnu en lappeløsning

FOA-formand Dennis Kristensen, som er formand i pensionsselskabet Pensam mener, at lønstigninger har nået et niveau, hvor det minder om »Joakim von Anders fantasillioner«.

»Toppen af dansk erhvervsliv har i den grad bevæget sig væk fra, hvad almindelige danskere kan forholde sig til. Det prøver vi så at gå sammen med andre og sige, at det ikke holder. Vi kunne også finde på at trække os ud af et selskab, hvis de går lønmæssigt agurk,« siger Dennis Kristensen.

5

Trump vil straffe handelssnydende lande og virksomheder

Sidst, men ikke mindst, har USAs præsident, Donald Trump, underskrevet to nye dekreter, som ifølge præsidenten skal hjælpe med at udrydde illoyal handelspraksis rundt om i verden og slå ned på de lande, der er medvirkende til USAs store handelsunderskud.

Således vil Donald Trump med det ene dekret identificere de lande, som han mener »snyder« USA i den globale handel, skriver Ritzau. Det skal blandt andet ske gennem en 90 dage lang undersøgelse, som skal finde årsagerne til det amerikanske handelsunderskud på næsten 50 milliarder dollar.

Det sker i dag

  • Der kommer arbejdsløshedstal for eurozonen i februar kl. 11.00.
  • Tal for den danske industriaktivitet fremlægges også kl. 11.00.
  • Federal Reserve-chef William C. Dudley holder pressekonference kl. 16.30 i New York.

Det sker på markederne

De asiatiske aktieinvestorer tager fat på andet kvartal med begrænsede generelle stigninger.

  • Nikkei 225 i Tokyo: +0,2 pct.
  • Hang Seng i Hong Kong: +0,3 pct.
  • Amerikanske aktiefutures: +0,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen