Del : SMS
Berlingske Business

Dansk rentefest lakker mod enden

penge
Foto:

Den danske krone er blevet svækket en del på det sidste, og det kan varsle højere korte renter herhjemme. Den svagere krone er et tegn på, at der ikke er samme frygt for, at gældskrisen i Europa løber løbsk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Perioden med superlave og direkte negative danske renter kan snart være slut. Siden juli sidste år har Danmarks Nationalbank haft en negativ rente på 0,2 procent på indskudsbeviser. Det betyder, at det koster penge og er forbundet med et direkte tab at placere penge i Danmarks Nationalbank.

Men denne helt unikke situation, som kun ganske få andre lande i verden har oplevet tilsvarende, er ved at slutte. Den danske krone er i hvert fald blevet svækket betydeligt over for euroen på det sidste, og det er normalt et varsel om, at Danmarks Nationalbank inden længe sætter renten op.

En mulighed er også, at de fastholder renten, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) inden for en nær fremtid sænker sin udlånsrente, der er på 0,75 procent.

Frygten for gældskrisen

Gennem en længere periode sidste år, da mange frygtede, at gældskrisen i Europa ville løbe løbsk, skulle der kun betales 7,43 kroner for én euro på valutamarkedet. Men den pris er nu oppe omkring 7,46 kroner, fordi kronen er blevet svagere.

Inden for det særlige ERM2-samarbejde er det aftalt, at den danske krone må svinge med 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

I længere tid har kronen ligget på den stærke side af denne centralkurs, men nu er den ovre på den svage side, hvilket tidligere har udløst rentestigninger.

Danmarks Nationalbank har aldrig, siden euroen blev indført for 14 år siden, tilladt, at kronen blev svagere end 746,90 over for euroen. Den stærkeste kronekurs, der er set herhjemme, er omvendt fra 25. april 2003, hvor 100 euro kun kostede på 742,34 kroner.

Det er især, fordi det går bedre i resten af Europa, at den danske krone er blevet svækket på det sidste. De bedre tider kan ses ved, at renten i Sydeuropa er faldet på betydelig vis.

Årsagen er især, at Mario Draghi, der er topchef for Den Europæiske Centralbank (ECB), for en stund har overbevist de finansielle markeder om, at der er styr på krisen. Den tro er kommet, efter ECB har sagt, at den står klar til at gøre nærmest hvad som helst og med ubegrænsede midler for at holde sammen på samarbejdet om euroen.

En sikker havn

Den danske krone blev i en længere periode, mens gældskrisen i Europa rasede for fuld styrke, anset for at være en sikker havn i usikre tider.

Valutaer fra alle de nordiske lande steg i kurs på den konto, fordi mange flyttede penge væk fra euroen og placerede dem andre steder. De sikre havne var især lande med relativt lav statsgæld, som var mindre udsat for at blive ramt af en mere omfattende valutakrise, hvis samarbejdet om euroen skulle falde fra hinanden.

Reserven af fremmed valuta hos Danmarks Nationalbank er også faldet lidt på det sidste, fordi der siver penge ud af landet. Fortsat er valutareserven dog lige akkurat oppe over 500 mia. kr., hvilket er et højt niveau set i et historisk lys, men mindre end sidste efterår, hvor den toppede på over 514 mia. kr.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere