I modsætning til hvad man gik og troede, så er minimalstaten noget man nødvendigvis måtte indføre EFTER at Fuph-regeringen havde skabt alle forudsætningerne til punkt og prikke.

7 år med misregime er årsagen til at vi nu er der hvor vi er!

Arbejdsløshedstal og bruttonationalprodukter behandles forskelligt fra land til land. Det gør en sammenligning nærmest umulig, hvilket vel også er hensigten ? Og mulighederne for at skrue løsninger sammen er meget varierende fra den ene stat til den anden. Fælles for dem er vel, at de alle skal betales, og her har Danmark strakt det elastiske målebånd til bristepunktet. Ja det findes faktisk, og er endda kinesisk. Fedtet skal betales, vinen, cigaretterne sukkeret mm. og så er der endnu en mulighed med at beskatte regnvandet. Men hvad derefter ? Så nu begynder det at gøre virkeligt ondt. Derfor er der næppe tvivl om, at en hvilken som helst regering vil blive morderligt upopulær, når danskernes fødevarer, boligudgifter, benzinpriser stiger så voldsomt, at menigmand ikke kan få indtægter og udgifter til at balancere.

Det er vel ikke underligt at AEs (Arbejdernes erhhvervsråd) analyse konkluderer at der er ført en forkert politik - det må betragtes som et politisk indlæg i et valgår. Men det er mere bekymrende at AE ikke kommenterer på de strukturelle årsager til at Danmark hænger i dyndet. Årsagen skal findes i den manglende politiske vilje og evne til at tæmme det offentlige forbrug og sænke de generelle omkostningsniveau for erhvervsvirksomhed. Dette er ikke kun et spørgsmål om skatter og afgifter, men også en betydelig crowding out effekt som det høje offentlige forbrug har på alle faktormarkederne.
Disse strukturelle problemet er ikke udelukkende forårsaget af den siddende regering, men er desværre været under forværring de sidste 3 årtier.
Man kan vel bare håbe at krisen har været med til at åbne politikernes øjne for behovet for gennemgribende reformer.
Dette ser dog ikke umiddelbart ud til at være tilfældet for Helle T og Willy, såfremt de får deres rådgivning fra AE.