Del : SMS
Berlingske Business

Dansk jobfest ved megabyggerier i fare

16BUSFemern-Baelt-geoteknis.jpg
Femern Bælt-forbindelsen har været på tegnebrættet længe. Her foretages der i 2011 geotekniske undersøgelser i Rødbyhavn umiddelbart ved siden af den planlagte tunnel. Foto: Lars Havn Eriksen/Biofoto

Udlændinge vil løbe med en del af jobbene ved de kommende års danske megaprojekter, f.eks. anlæggelse af supersygehuse, Femern Bælt-forbindelse og elektricificering af jernbanerne, fastslår eksperter. .

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark kommer i det næste årti til at mangle tusindvis af danske mænd og kvinder, lige fra elektrikere til VVSere, smede, tømrere, snedkere, malere og ingeniører, på store bygge- og anlægsprojekter, hvis der ikke bliver gjort noget for at dæmme op for manglen på arbejdskraft, mener eksperter. Og en del af disse job vil blive snuppet af udlændinge, fordi der simpelthen ikke er nok kvalificerede danskere til at besætte stillingerne.

Over de kommende godt ti år skal der investeres op mod 250 milliarder kroner i store infrastrukturprojekter.

Det er lige fra Femern Bælt-forbindelsen mellem Lolland og Nordtyskland til supersygehuse, en ny Storstrømsbro, letbaner og nu i kølvandet på togfondsaftalen en gennemgribende modernisering og elektricificering af jernbanenettet, superlyntog og en ny bro over Vejle Fjord.

»Er der for lille et arbejdsudbud i Danmark i forhold til efterspørgslen, giver det et pres på lønningerne. Og kan de store ofte udenlandske koncerner, der får anlægs- og byggeopgaverne, ikke få dansk arbejdskraft, tager de selv arbejdskraften med udefra,« siger administrerende direktør for Sund & Bælt Holding, Leo Larsen.

Han har været formand for »Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov«, der i september sidste år afleverede sin rapport. Leo Larsen peger på, at den ventede mangel på arbejdskraft til de kommende års infrastrukturprojekter for det første kan løses ved, at der bliver optaget flere unge på erhvervsuddannelserne.

»Vi kommer til at mangle mange tusinde på de megastore projekter. Vi skal simpelthen sørge for at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne, hvor der er et stort frafald. Og vi skal gøre erhvervsuddannelserne bedre, have bedre studerende ind og flere igennem systemet,« fastslår Leo Larsen.

Mette Kligsten

Dernæst peger han på, at det er vigtigt systematisk at overvåge og kortlægge behovet for arbejdskraft og rekruttering af arbejdskraft. Han fremhæver desuden, at det er vigtigt at fokusere på at få uddannet og beskæftiget ledige danskere på de kommende projekter, lige fra byggeri af havvindmølleparker til supersygehuse, modernisering af motorvejsnettet og Femern Bælt-forbindelsen.

»Derfor skal vi sørge for at få suget arbejdsløse ind i arbejdsstyrken. De skal på voksen- og efteruddannelseskurser for at blive opkvalificeret til at glide ind på arbejdsmarkedet. Det er en vigtig og helt nødvendig opgave at få løst for, at der er tilstrækkelig dansk arbejdskraft til rådighed til de kommende års infrastrukturprojekter,« siger Leo Larsen.

Ifølge ekspertudvalgets beregninger ventes infrastrukturprojekterne, hvor den aktuelle togfondaftale ikke er medtaget, at give et midlertidigt løft på bygge- og anlægsområdet på 87.000 mandeår, altså 8.500 job pr. år i perioden 2013-2022. Dansk Byggeri har opgjort, at en elektricificering af jernbanettet, en ny bane over Vestfyn osv., som indgår i den nye politiske aftale om Togfonden giver 32.000 job.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen, der økonom og professor ved Aarhus Universitet, ser ved store bygge- og anlægsprojekter en risiko for, at der bliver mangel på dansk arbejdskraft. Han siger, at det er et spørgsmål om, hvor mange job på infrastrukturprojekterne der går til udlandet, og hvor mange der bliver i Danmark. Hvis der er kapacitetsproblemer og f.eks. mangel på danske elektrikere og ingeniører, ja så bliver det udenlandske virksomheder med deres egne folk, der render med kontrakterne, mener han.

Claus hjort

Professoren forventer derfor, at en del job på de kommende infrastrukturprojekter bliver besat med udenlandsk arbejdskraft.

»Det er svært at forestille sig, at alle job på danske infrastrukturprojekter bliver besat med dansk arbejdskraft. Opgaverne skal jo i udbud og licitation. Vi har jo i nyere tid set, at der har været udenlandske firmaer med udenlandsk arbejdskraft indover danske projekter, der er gennemført. Det har jo også betydning at få projekterne gennemført til en given kvalitet og så billigt som muligt. Danske firmaer med dansk arbejdskraft vinder jo også opgaver i udlandet,« siger professor Torben M. Andersen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere