Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Dansk Folkeparti ved en korsvej

Dansk Folkeparti rykkede ved det seneste folketingsvalg helt ind i magtens centrum. Som regeringens eneste mulige flertalskombination, har

VK-ministrene - som rimeligt også er - ladet Dansk Folkeparti få indflydelse på en stor del af lovgivningen. I det

store hele har partiet søgt indflydelse og manøvreret taktisk klogt og ad den vej fået sig placeret som mere end

et traditionelt populistisk parti. Politisk og fagligt er det bestemt heller ikke et dårligt hold, Dansk Folkeparti har samlet

sig.



Ser man bort fra partiets standpunkter, og ser alene på den tekniske evne til at formidle og fremme partiets standpunkter,

er Pia Kjærsgaard som frontfigur og løjtnanter som Kristian Thulesen-Dahl, Peter Skaarup, Louise Frevert og Søren

Espersen ikke ringe til at slå igennem i den offentlige debat og sikre partiets placering i mediernes første parket.



Hver

for sig og samlet kan de sagtens stå distancen. Mål dem blot med topfolkene i andre partier. I de få år Dansk

Folkeparti har eksisteret, er det lykkedes den blandede flok - vel nok i kraft af en uhørt topstyring - at skabe sig en lang

række indflydelsesrige politiske placeringer i kommunal- og amtsråd landet over. De er udvalgsformænd og viceborgmestre og

sidder til højbords, når lokalsamfundets forhold skal bestemmes.



På den måde burde alt hos Dansk Folkeparti

være lutter idyl.



Men for partiet begynder sorte skyer så småt at trække op i horisonten.



Et kommende

folketingsvalg ville kunne føre til, at VK-regeringen i kraft af radikal fremgang (og måske de kristeliges overlevelse)

kunne få et alternativt liberalt-borgerligt flertal



(VK+R og måske de kristelige kunne sikre de nødvendige

90 mandater samtidig med, at regeringen beholder sit flertal med Dansk Folkeparti).



Folketingsvalget nærmer sig. Protestsagen

over alle, "udlændingepolitikken", falmer, fordi både VK og Socialdemokratiet er enige om en strammere kurs

med flere krav til indvandrere og flygtninge og begrænsning af tilgangen.



Alle andre spørgsmål kan ikke

samle proteststemmer. Nogle vælgere foretrækker efterløn, højere udgifter til sundhedsvæsen og ingen

indgreb over for overførselsindkomster. Andre har den modsatte holdning. De vil hellere have lavere skatter. Men sagen, som

kan samle bredt, mangler.

Svaret

Hidtil har Dansk Folkepartis svar været endnu mere fokus på udlændingepolitikken.

Men der er en klar forandring i situationen. Vælgerne oplever - ikke mindst takket være integrationsminister Bertel Haarders

effektive indsats på tv-skærmen sommeren over - at udlændingepolitikken er i gode hænder ud fra devisen: det

skal være effektivt, men også menneskeligt.



En niche blandt vælgere, der ønsker yderligere stramninger,

er meget lille. Danmark har i forvejen strakt sig så langt, som det er muligt inden for de internationale konventioner. Og generelt

synes danske vælgere ikke om umenneskelighed og intolerance.



Danskerne synes stadigvæk, at udlændingepolitik

er vigtigt. Vælgerne ville give Haarder og den øvrige regering med krabasken, hvis VK-partierne pludselig sænkede

profilen. Men der breder sig en stemning af "nok er nok".



Derfor får Pia Kjærsgaard, Henrik Thulesen-Dahl

og Peter Skaarup heller ikke medløb hos regeringspolitikere, når de igen igen prøver at skabe en anti-indvandrerstemning.



Partiernes

topfigurer siger fra.

Skud i egen fod

Respekt for andre religioner og kulturer er jo en liberal og borgerlig arv, der blandt

andet gør, at Haarder, Rønn-Hornbech og de andre talsfolk fra Venstre trækker i nødbremsen, når tilbagesendelse

af afviste asylansøgere efter DF''s ønske skal foregå på en inhuman måde, eller når forslag om

at forbyde hovedbekædning i folkeskolen - det vigtigste budskab på DF''s sommergruppemøde - taler til fordomme i

os alle.



Det er også her Dansk Folkeparti dumper: hvordan kan den slags perifere spørgsmål blive en del af

den politiske dagsorden for et parti, der gerne vil øve indflydelse.



Dansk Folkeparti har tyet til det politiske livs

ældste våben. De truer med at vælte regeringen på finansloven. Hvis Dansk Folkeparti gjorde virkelig alvor

af truslen, ville straffen ramme det som et lynnedslag.



Anders Fogh Rasmussen er en populær statsminister. Hans regering

også nogenlunde velsiddende, selv om den også er begyndt at krølle lidt på ærmerne. Et valg udløst

af Dansk Folkeparti på udlændingepolitik og finanslov vil sende Pia Kjærsgaard og hele hendes folk i gulvet til tælling.

Det vil vælgerne ikke hylde. Så truslen er tom.



Og pege på Lykketoft og Jelved som alternativ er selvfølgelig

helt godnat.



Men udtalelserne kunne antyde, at Dansk Folkeparti ikke helt har forstået dybden i dets egen situation.



Fogh

kunne bestemt finde på at udskrive valg til Folketinget i efteråret eller senest til vinter. Der kunne set fra Venstres

side være mange gode grunde til et hurtigt valg.



Især hvis Dansk Folkeparti ville kunne få skylden.



Derfor

leger partiet med ilden, når det på sommergruppemødet sidder ved aftenens lejrbål.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen