Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Dansk Folkeparti sur på skatteministeren

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Det bliver nemlig ikke nemmere for virksomheder

med sæsonarbejdere at indberette a-skat for deres ansatte. Det er helt urimeligt, mener erhvervspolitisk ordfører fra

Dansk Folkeparti, Colette Brix.



Selv om en ansat har været væk fra virksomheden i nogle måneder, og vedkommende

derfor ikke har fået udbetalt løn, skal der fortsat stå nul på indberetningen.



Ellers venter der en

afgift fra Told og Skat på 800 kr.



Som tidligere beskrevet har flere revisorer peget på, at det er urimeligt og mener,

at reglerne bør laves om.



Men den er skatteministeren ikke med på.



I et svar til Colette Brix fra Dansk Folkeparti

skriver Svend Erik Hovmand.



"Afgiften pålægges således i praksis kun etablerede arbejdsgivere, der undlader

at indsende en angivelse. Jeg finder det nødvendigt for at sikre det offentlige mod tab af skatter og afgifter, at der fortsat

er sanktioner over for virksomheder, der ikke lever op til reglerne".

Ikke tilfreds

Colette Brix er bestemt ikke tilfreds

med det svar.



Hun mener, at reglerne bør laves om, så ingen angivelse for en given måned automatisk er ensbetydende

med, at der ikke er udbetalt nogen løn.



- Det er fuldstændig tåbeligt, at virksomheder fortsat kan risikere

at få 800 kr. i bøde. Det vil ikke koste noget at lave reglerne om, så ministeren burde gå i gang med det

samme, siger Colette Brix, der nu nok engang vil henvende sig til skatteministeren.



- Man kan kun håbe, at fornuften sejrer

denne gang. Hvis det her ikke kan lade sig gøre at lave de her regler om, så ved jeg ikke, hvad der kan, siger Colette

Brix.

Justere ordningen

Det er specielt en række service- og rådgivningsvirksomheder, der kan komme i klemme.

Deres arbejdspukkel kan svinge meget med årstiden, og derfor kan de have sæsonarbejdere ansat.



De er på personalelisten

hele året, men får kun udbetalt løn i de måneder, hvor de er beskæftiget.



Det betyder, at der

er nogle måneder, hvor der ikke skal indeholdes a-skat, men alligevel skal arbejdsgiveren skrive nul på indberetningsskemaet.





Hvis det bliver glemt, vanker der en bøde på 800 kr. fra Told og Skat.



Blandt andet Foreningen Registrerede

Revisorer, FRR, har bedt Told og Skat om at vise større imødekommenhed, men foreløbig ser det ikke ud til, at der

er hjælp at hente fra ministerens side.



Derimod skriver Svend Erik Hovmand, at ordningen med den såkaldte sporadiske

angivelse muligvis vil blive justeret. Den sikrer, at virksomheder med sæsonarbejde, som udbetaler løn til de ansatte

under fire måneder om året, slipper for at indberette alle 0''erne.



"Ordningen er derimod ikke rettet mod virksomheder,

hvor det er vanskeligt at forudse beskæftigelsen i løbet af året.



Told og Skat vil gå i dialog med

brancheforeninger mv. om et eventuelt behov for at justere ordningen", lyder det i svaret fra skatteministeren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen