Del : SMS
Berlingske Business

Dansk fødevareeksport til Kina i stærk vækst

Arla kineser
Kinesere har de senere år været udsat for en række fødevareskandaler, hvor blandt andet mælk og modermælkserstatning blev tilsat kemikaliet melamin af kinesiske producenter. Det betyder, at kineserne nu gerne vil betale ekstra for bedre fødevarer, og det har skabt et marked for blandt andet Arla Foods.

Der er for alvor kommet gang i dansk fødevare- og landbrugseksport til Kina. I første halvår af 2013 steg eksporten med knap 40 procent til godt ti mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Minkskind, økomælk, mælkepulver og ost er de helt store hittere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arla Foods er i disse uger i gang med en storstilet markedsføring af økologisk mælk i 8.000 butikker i Shanghai-området. Den langtidsholdbare såkaldte UHT-mælk bliver sendt med skib til Kina fra Danmark, hvor Arla producerer økoproduktet på sit mejeri i Esbjerg.

Med 1,3 milliarder indbyggere er Kina verdens største forbrugermarked. Andelsselskabet Arla Foods er en af frontløberne i den danske fødevarebranche, der har set lyset og har fået sat skub i eksport til kineserne af højtforædlede varer. Ud over økomælk er det mælkepulver og modermælkserstatning og ost. Fortjenesten er høj, og koncernen venter i de kommende år et stort marked for blandt andet økologiske mejeriprodukter i Kina.

I disse år oplever man stærk vækst i danske fødevare- og landbrugseksport til Kina, inklusive Hong Kong. Danmarks fødevare- og landsbrugseksport, inklusive fiskeprodukter, til Kina udgjorde ifølge brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i første halvår af 2013 10,4 milliarder kroner. Det er en vækst på 38 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor tallet var 7,5 milliarder kroner.

Benhård international konkurrence

Andelsselskabet Kopenhagen Fur, tidligere Danske Pelsauktioner, har en helt forrygende succes med eksport af danske minkskind til kinesiske aftagere og er i øjeblikket landbrugets langt største eksportør til Kina. Af andre store danske eksportører er andelsselskabet og svinekødsgiganten Danish Crown og den børsnoterede bryggerikoncern Carlsberg.

Finn Christensen, statistikchef i Erhvervsøkonomisk Analyse i Landbrug & Fødevarer, venter, at den danske fødevare- og landbrugseksport til Kina i år slår rekord på mellem 16 og 17 milliarder kroner mod 14 milliarder kroner sidste år.

07BUSDLG.jpg

Af de 14 milliarder tegnede minkskind fra Kopenhagen Fur sig alene for 11 milliarder kroner. I år ventes minkskind til Kina at give valutaindtægter til Danmark på 12-13 milliarder kroner.

Sidste år eksporterede danske virksomheder til Kina i alt for over 100 milliarder kroner.

»Vi regner i år at runde én milliard kroner i omsætning på eksport til Kina. Men det er hårdt arbejde at være på et marked, hvor der er benhård konkurrence fra mindst ti store internationale konkurrenter. I 2017 venter vi at eksportere for 3,5 milliarder kroner til Kina,« siger Arla Foods’ pressechef, Theis Brøgger.

Kinesere vil have sikre fødevarer

Mange grimme fødevareskandaler, som kinesiske fødevareproducenter de senere år har været rodet ind i, og som har ført til en række dødsfald, har fået landets voksende middelklasse og velhavende forbrugere i storbyerne til at interessere sig for fødevaresikkerhed og kvalitet. Mest internationalt kendt er melaminskandalen, der begyndte for fem år siden. Her blev mælk og modermælkserstatning ulovligt tilsat kemikaliet melamin.

»I Skandinavien er vi kendte for høj fødevarekvalitet og sikre fødevarer, og det er kineserne villige til at betale ekstra for. Det er det, vi bygger vores eksportforretning op på. I hele Kina håber vi med tiden at komme ud i 20.000 butikker med vores produkter,« siger pressechef Theis Brøgger.

At Arla har fået så godt fodfæste i Kina bliver især tilskrevet samarbejdet med den kinesiske mejerigigant Mengniu.

Danmarks ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen, ser i de kommende fem til ti år et meget stort marked for den danske fødevare- og landbrugssektor.

»Kineserne er kommet så langt i deres økonomiske udvikling, at de har fået råd til de kvalitetsfødevarer, som danske virksomheder kan levere,« siger ambassadøren.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere