Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dansk energi-projekt på tysk messe

Det dansk-tyske energiprojekt Furgy, der forsøger at sprede viden om energi på tværs af grænsen, deltager på stor tysk messe.

Det dansk-tyske energi-projekt Furgy arrangerer gratis bustur den 18. marts for interesserede til messen New Energy i Husum, der løber fra den 18. til 21. marts, fortælles det i en udsendt pressemeddelelse.

Projektet, der har til formål at fremme den fælles udvikling inden for vedvarende energi og energieffektivitet i Region Syddanmark og Slesvig-Holsten, vil på messen arbejde på at skabe kontakter mellem tyske og danske aktører inden for området vedvarende energi og energieffektivitet.

- Der er ikke mange danskere, der har fået øjnene op for denne messe og de muligheder, den giver, siger projektleder Leo Petersen fra Udviklingsråd Sønderjylland og tilføjer:

- Vi vil gerne i kontakt med virksomheder og andre, som har interesse i at arbejde sammen på tværs af grænsen inden for området omkring vedvarende energi energieffektivitet, hvor det giver mening for den enkelte. Vi er ved at screene Region Syddanmark for "best practice" inden for området. Det vi leder efter er nogen, der har gjort mere end blot at holde møder og lave analyser på området. Det kan være en kommune, en boligforening, et byprojekter, en fjernvarmeforsyning eller et samarbejde mellem virksomheder. Vi vil bruge det til at hjælpe/skabe nye projekter, som gavner os alle sammen, fortæller han.

På messen viser Furgy blandt andet et industriatlas, hvor man kan se aktørerne i Syddanmark og Schleswig-Holstein og har en kontaktformidling, hvor Furgy hjælper aktørerne med at skrive projekter, hvis det er en mulighed.

 




Markedet lige nu