3. juni 2011, 06:35

Danmark står alene i Europa med reglerne for afvikling af krakkede banker, og det betyder allerede nu dyrere funding for danske banker og dermed også ulige vilkår i konkurrencen med udenlandske banker, skriver Business.dk

Det nye er, at det kan blive ved med at være sådan helt frem til 2015. Det er flere år efter, at det aktuelle sikkerhedsnet under bankerne udløber, hvorfor særligt mindre banker kan komme i store problemer med at refinansiere deres lån, når statsgarantierne forsvinder i 2012 og 2013.

Læs også:

Gode råd om ny bank

Små banker rammes af leasing-konkurs

10.000 små firmaer får ny bank

I øjeblikket er det en højt prioriteret indsats for den danske regering at få lavet fælles regler på europæisk niveau og derved ende den danske enegang. Men selv om EU-kommissionen arbejder på et nyt direktiv, der trækker i retning af de gældende danske regler, så har det endog meget lange udsigter.

I EU-kommissionen florerer en uofficiel tidsplan, hvor direktivet først er færdigbehandlet midt i 2013, og først derefter skal direktivet indarbejdes i de nationale love, hvilket kan vare helt frem til 2015.

Masser af potentielle stridsspørgsmål

Selv om planen er uofficiel, og selv om det kan gå hurtigere, hvis alle organer i EU-systemet arbejder optimalt sammen, så bekræfter flere kilder, at det er ganske sandsynligt, at der venter en årelang proces.

- Det er fuldt ud realistisk, at det kan tage adskillige år at få fælles regler på plads i EU. Det er tungt og kompliceret stof, og der lurer flere potentielle stridsspørgsmål mellem medlemslandene, siger Birgitte Bundgaard, kontorchef i Finansrådet, der følger processen i EU tæt for pengeinstitutternes brancheorganisation.

Det er en vigtig sag for regeringen, og det skyldes ikke kun, at den danske banksektor allerede er blevet ramt af negative følgevirkninger efter Bankpakke 3 og Amagerbankens krak.

Et fælles regelsæt i EU var også en forudsætning for vedtagelsen af Bankpakke 3, som et bredt politisk flertal står bag.

Dansk finansiel stabilitet svækket

Stik mod forudsætningerne har Bankpakke 3 dog vist sig at svække Danmarks finansielle stabilitet, da de danske banker er blevet nedgraderet af ratingbureauet Moody’s med direkte henvisning til Danmarks enestående dårlige sikring af kreditorer i tilfælde af krak.

Aktuelt er regeringens muligheder for at fremskynde processen dog ganske begrænsede. EU-kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag til direktivet og forventes først at gøre det til september. Før det sker, må landene bare vente.

Efter at forslaget bliver fremlagt, er det op til Ministerrådet og Parlamentet at forhandle et endeligt direktiv på plads, og det er denne del, der nu viser sig at kunne vare helt til 2013. Til gengæld har den danske regering bedre muligheder for at fremskynde denne fase.

Det skyldes ikke mindst, at Danmark overtager formandskabet i EU i første halvår af 2012, og dermed får mulighed for at prioritere sagen. I modsat retning trækker dog, at formandskabet skal sikre enighed og derfor ikke kan pleje særinteresser.

Sikkerhedsnettet fjernes

Men i dette tilfælde kan formandskabet vise sig at fremme ønsket om fælles regler.

- Danmark har en mulighed for at fremskynde processen under sit formandskab, og også EU-kommissionen er meget optaget af, at få direktivet igennem så hurtigt som muligt, siger Birgitte Bundgaard fra Finansrådet.

Både regeringen og myndighederne har klart afvist at forlænge sikkerhedsnettet under bankerne udover 2013, og hvis det som ventet vil trække ud med at få EU-direktivet klar til engang i 2013, vil det have alvorlige konsekvenser i Danmark.

- Man kan rent faktuelt konstatere, at det er blevet dyrere for danske banker at funde sig efter Amagerbankens krak, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering, Copenhagen Business School.

- Alt andet lige vil det blive et reelt problem for særligt mindre banker, der fortsat har brug for at låne efter 2013. Og det er klart, at det er en konkurrencefordel for udenlandske banker, der åbner filialer i Danmark, men funder sig fra andre lande, konstaterer Jesper Rangvid.

Mens professoren fra CBS forventer, at det vil føre til færre banker, fordi nogen bliver tvunget til at gå sammen, så mener han ikke, at småbankernes problemer har potentiale til at skade den samlede samfundsøkonomi som sådan.