Centrale aktører stiller nu spørgsmålstegn ved, om Danmark kan leve op ambitionerne på elbil-området.
22. januar 2010, 06:05
Om kun to år udløber afgiftsfritagelsen for elbiler i Danmark. Derefter skal elbilerne, der hidtil har været solgt til danskerne uden den 180 procent registreringsafgift, der gælder for normale biler, sælges fuldt beskattet.
Dansk Energis bekymring møder kan man godt genkende hos Siemens, der er blandt verdens største operatører inden for udbygning af infrastruktur, og som i Danmark er meget optaget af muligheden for at opbygge en infrastruktur for elbiler:
Men det vil sætte en total stopper for salget af elbiler i Danmark. Og uden salg af elbiler bliver der ingen opbygning af infrastruktur til elbiler, der både kræver ladestationer, nye elnetværk og eventuelle batteriskifte-stationer.
Det vurderer en række af de centrale aktører på markedet for elbiler og elbil-infrastruktur, der kritiserer regeringen for at tøve for meget ved beslutningen om fremtidig beskatning af elbiler.
Planen var oprindeligt, at der skulle være en omlægning af bilbeskatningen klar i 2009. Den omlægning har regeringen nu udskudt til 2010, og derfor er det fortsat uklart, hvilke afgifter der vil være gældende for elbilen efter 2012.
Straf til miljøbiler
- I dag er det sådan, at registreringsafgiften er 105 procent af værdien op til 79.000 kroner og 180 procent af resten. Det straffer miljøvenlige teknologier i stedet for at belønne dem. Nye teknologier, som el- og hybridbiler, der koster relativt mere i en introduktionsperiode, vil blive ramt hårdere end kendte teknologier - også med en halvering af registreringsafgiften, siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Energi.
Hun frygter, at Danmark risikerer at stå tilbage som taber i kapløbet om at blive forgangsland inden for elbil- området.
- Hvis der ikke snart sker en afklaring, bliver det svært for Danmark at tiltrække de investorer, som skal være med til at udvikle elbilmarkedet i Danmark. Danmark går dermed glip af milliardinvesteringer, der ellers kunne havde åbnet for en underindustri af selskaber i Danmark. Og vi risikerer, at vi ikke kan udnytte elbil-teknologien til at drage bedre nytte af vores vindmølle-strøm - et argument der ellers stod stærkt hos tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), siger Lærke Flader.
Nyt eventyr
- Hvis ikke der er udsigt til en bæredygtig kundemasse for elbilen, så investerer man jo ikke i den bæredygtige infrastruktur. Her er det afgørende, at elbilerne også efter 2012 bliver beskattet på en måde, så de er attraktive for almindelige købere. Særligt fordi der er tale om en ny teknologi, siger Anders Troi, Siemens chef for power engineering.
Han mener, at elbiler kan blive mindst lige så profitabelt for Danmark som vindmøllerne har været det:
Fremtidig indtjening
- Det danske marked har potentiale til at blive et fantastisk udviklingsområde for elbiler. Vi kan, hvis vi skaber de rigtige skatteordninger for elbiler, blive førende på ledende standarder inden for elbiler. Det vil både sikre Danmark en fremtidig indtjening, og det ville kunne spare os for penge, idet vi kan sætte standarder, der passer til vores høje andel af vindmøllestrøm. Det nye marked for elbiler og infrastruktur kan sammenlignes vindmøllemarkedet, siger han.
Analyseinstituttet Catinet har i en nylig undersøgelse for Dansk Energi målt, at 71 procent af danskerne ville overveje at købe en elbil, hvis prisen var den samme som for en benzinbil.









































