Del : SMS
Berlingske Business

Dansk eksport er skævt fordelt

Eksport_LES_Business
Dansk eksport kunne være væsentligt større, hvis vi solgte lige så meget til nye markeder, som andre EU-lande gør. Foto:

Dansk eksport klarer sig bedst i de nordiske lande, USA og andre steder, hvor velstanden er høj. Omvendt er vi stærkt underrepræsenteret i Østeuropa og Afrika: Eksportens skæve fordeling betyder, at Danmark har potentiale for at øge eksporten med mere end 100 mia. kroner, viser ny analyse

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark har succes med at sælge langt flere varer til Norge, Sverige, Grønland, Japan, Færøerne og Island, end andre europæiske lande. Til gengæld halter vi lagt bag efter vores konkurrenter fra de 15 gamle EU-lande, når det gælder om at have en stor eksport til lande som Schweiz, Tjekkiet, Rusland, Tyrkiet og Ungarn. På disse markeder og flere andre steder er den danske markedsandel så lav, at der er potentiale for at øge eksporten for mere end 100 milliarder kroner.

Det konkluderer DI i en ny analyse, som sætter fokus på den skæve fordeling af den danske eksport.

Dansk eksport har især godt fat i de nordiske lande, og som en del af det danske rigsfællesskab er det også naturligt, at vi handler mere med Grønland og Færøerne end de øvrige EU-lande.

På samme måde er det også naturligt, at mange sydeuropæiske lande handler mere end os med Afrika, som de gennem mange år har opbygget tætte relationer til.

Men mange andre steder uden for Norden har Danmark en markant lavere markedsandel end de øvrige EU15 lande, viser analysen.

Det gælder eksempelvis i Schweiz, som vi sidste år solgte for 5,2 milliarder kroner til. Havde vi haft samme markedsandel her, som de øvrige EU-lande, ville vores eksport have været 8,7 milliarder kroner større.

På samme vis kunne eksporten til de fremstormende BRIK-lande, som består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina, øges fra 35 milliarder kroner i dag til 50 milliarder kroner, hvis den danske underrepræsentation på disse markeder blev mindre.

Samlet når det hele lægges sammen, så skulle Danmark have potentiale for at øge sin eksport med 105 milliarder kroner, viser analysen.

Men helt overordnet set, så har Danmark tabt markedsandele uden for EU de senere år, fremgår det.

I 1995 udgjorde den danske eksport til lande uden for EU15 således 2,6 procent af EU15 landes samlede eksport. Men den andel er nu nede på tæt ved to procent.

Det svarer til, at eksporten er blevet forringet med 20 procent, og tallet bliver større hvis også skibe, flyv, boreplatforme med videre tælles med.

Hvis dansk eksport havde holdt fast i samme markedsandel til landene uden for EU15 som i 1995, så ville dansk eksport i dag være 60 milliarder kroner større, viser beregningerne fra DI.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere