Del : SMS
Berlingske Business

Dansk bank spiller hovedrolle i ny skatteskandale

05BUSSKAT.jpg

Skatteadvokater er rystede over, at Skat ikke lukkede for refusion af udbytteskat tidligere i år, da der blev udstedt en »early warning«. Direktør i Skat Jesper Rønnow ønsker ikke at oplyse, om han var opmærksom på advarslen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en dansk bank, som spiller en central rolle i en ny sag om mulig fusk med danske skatteborgerpenge, og Skat har kendt til fænomenet i mindst fem måneder. Det erfarer Berlingske Business ud fra en intern advarsel – en såkaldt early warning, som Skats afdeling for »Store Selskaber« den 27. marts sendte til »Skat Jura«.

Det fremgår her, at Skat har gennemgået selvangivelsen for en »dansk bank« og ved hjælp af den konstateret, at forskellige udenlandske aktionærer har hævdet, at de var berettigede til at få betalt udbytterefusion for de samme danske aktier. I flere tilfælde er der tilsyneladende sket det, at både den reelle ejer af aktierne, samt en person eller et selskab, som har lånt de samme aktier, har forlangt og fået udbetalt udbytteskatrefusionen – altså en form for »dobbelt op« på danske udbytterefusioner. Dermed er de danske aktier blevet kørt rundt i en form for karrusel i udlandet mellem flere aktører, og således ligner den danske skandale i stigende grad den internationale »Cum/Ex«-skandale, som trækker tråde til både Tyskland, Schweiz og Spanien.

Problemer i Skats udbyttekontrol har været kendt i 15 år

De nye oplysninger om svindelmetoden og Skats early warning i marts 2015 overrasker en ekspert i skatteret.

»Hvis Skat allerede i marts 2015 har kunnet se, at man udbetalte refusioner til to forskellige personer eller firmaer på baggrund af den samme aktie, så burde man allerede dengang reagere på, at det var et stort hul, som skulle lukkes. Det er mildest talt uheldigt, at man ikke har reageret mere resolut,« siger skatteadvokat Thomas Rønfeldt, der også er ph.d. og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.

»Det virker for mig underligt, at man ikke allerede dengang i marts hev i håndbremsen og fik konstrueret et nyt og mere sikkert system, som betød, at man skulle dokumentere, at man som aktieejer rent faktisk havde fået udbetalt et retmæssigt udbytte, før end man kunne få udbytteskat refunderet fra Skat,« siger Thomas Rønfeldt.

Burde man i Skat have fortalt offentlig-heden om, at der var en early warning i marts 2015?

»Det er jeg ikke sikker på. For hvis nu Skat går ud og fortæller om de huller, der er i systemet, så risikerer Skat at gøre det for nemt for kriminelle og folk med de forkerte hensigter. Så med det i baghovedet er det muligt, at Skat ikke nødvendigvis skal fortælle alt, før de har lukket hullet, men de skal selvfølgelig have et system, der sikrer, at informationen kommer op til nogen med stjerne på skulderen, der har beføjelser og handlekraft til at beslutte, hvordan hullet skal lukkes,« siger Rønfeldt, der ikke er den eneste, som undrer sig over de nye oplysninger.

»Det er rystende, hvis Skat blev advaret i marts og ikke har bremset udbetalingerne straks. Det er helt uforståeligt, hvis ingen har reageret. Alene i 2015 er der jo tale om formodet svindel for 3,2 mia. kr. Det ville næppe være blevet til så meget, hvis man havde reageret på den her early warning,« siger Torben Bagge, skatteekspert og partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Den nye metode til at lænse statskassen behøver dog i juridisk forstand ikke nødvendigvis at være direkte svindel, lyder vurderingen fra en tredje skatteekspert.

»Det, vi hidtil har fået at vide om refusions­sagen, har dækket over, at man slet ikke har ejet nogen aktier. Der kan godt ligge reelle aktier bag denne her manøvre – altså at både den, der ejer en aktie, og den, der har lånt den, har søgt om refusion af udbytte. Det kan også dække over en juridisk uenighed mellem en bank og Skats jura,« siger skattekonsulent Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO.

Problemer i Skats udbyttekontrol har været kendt i 15 år

Han påpeger, at Skats afdeling for Store Selskaber, som den omtalte early warning kom fra, er prestige-afdelingen i Skat, hvor man i de senere år er gået til angreb på aktører i erhvervslivet:

»Afdelingen for Store Selskaber er jo flagskibet i Skats kontrolarbejde. De har rejst en række kontroversielle sager, hvor man har afprøvet rækkevidden af lovgivningen. Man har haft en fortolkning af reglerne, som ligger langt fra virksomhedernes fortolkning.«

Ifølge Henning Boye Hansen har det f.eks. været ved udbyttebetaling fra kapitalfonde og andre store og komplekse sager.

»Aktielån er jo et fænomen, som er opstået i pengeverdenen. Man opfinder nye instrumenter, men lovgivningen halter hele tiden bagefter. Det er generelt svært at få skattereglerne til at matche den seneste udvikling,« siger han.

Berlingske Business har forsøgt at spørge direktør i Skat Jesper Rønnow Simonsen, hvorvidt han er blevet orienteret om den omtalte early warning i marts, og hvorfor Skat ikke allerede dengang stoppede udbetalingerne af udbytterefusion. Men via Skats pressechef oplyser Rønnow, at han ikke ønsker at svare på spørgsmål i sagen for nuværende. Tidligere har skattedirektøren over for Berlingske oplyst, at det først var i august 2015, at han blev bekendt med, at Skat var udsat for svindel på området for udbytterefusioner.

»Jeg hørte første gang om mistanke om svindel 7. august 2015. Først torsdag 20. august hørte jeg så, at der var begrundet mistanke om egentlig kriminalitet,« sagde Jesper Rønnow Simonsen til avisen den 26. august.

Sidst på fredagen lød det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han nu vil have undersøgt, om den internationale cum/ex«-skandale har bredt sig til Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere