Ud fra S SF Rs tiltag i maj 2012, lovede Corydon 10.000 arbejdspladser i sidste halvår 2012 - det har han ca. 1 måned til at indfri - der skal mange SMSer til.
Ud over de 10.000 arbejdspladser i 2012, har Corydon jo også lovet 21.500 arbejdspladser i 2013.
Corydon kan ikke blive ved at bryste sig af "regeringens mange tiltag" - S SF R ELs mange tiltag har gjort, at danskerne endnu mere end før, holder på pengene.
Der kommer ikke gang i Danmark, før det røde kabinet S SF R EL er fortid.
Skrevet af Peter Rasmussen, Fredag den 30. november 2012, 14:46
at gøre! Alt for mange mennesker bliver hægtet af på dagpenge. Uagtet de har betalt forsikringen til en a-kasse. Socialdemokratiet har løjet sig til en post, som dermed er uberettiget. Befolkningen har intet mod forbrug, slet ikke i juletiden. Men når diktatoren EU siger noget, hopper Helle T.S.
Problemstilling! Befolkningen er IKKE dumme, de afventer nye afgifter, enten direkte eller indirekte. Og med eventuel mistet dagpenge og udsigt til nul indkomst for danskfødte. Har M. Vestager valgt at bruge pengene på indvandringen. Hun kan IKKE indse, at når landet er i underskud økonomisk, er tolerancen overfor de "fremmede" på et meget lille sted.
På godt dansk! Sørg for dine egne, så er der overskud til de fremmede!
Som det er nu! KAN KUN hadet mod "de fremmede" vokse. - Det er "strafbart" ved opdagelse, men politiet kan end ikke overkomme opgaven. Resultat: Alle hændelser der kommer i medierne, kommer til politiets efterforskning OSV.
Så hvis regeringen, vil julehandelen forlæng dagpenge perioden med et halvt år. Men behold akutpakken. Det vil vise mådehold med landets økonomi.
Skrevet af Sandy Haae Høyrup, Fredag den 30. november 2012, 13:49
Krisen opretholdes fortsat af meget omtale, som begrænser lysten til forbrug. Den store valutabeholdning omsættes ikke til økonomisk vækst, og alle positive indikatorer tilføjes negative vinkler. Mig bekendt vokser private opsparinger i stedet mest drevet af usikkerhed og opfordringer til sparsommelighed. Dertil kommer et udpræget flydende skel mellem offentlig og privat økonomi, hvor statens underskud opfattes som hver enkelt borgers private underskud i kraft af, at den offentlige sektors penge opfattes som hver enkelt borgers penge.
I øvrigt glemmes, at Euro-området dækker over store forskelle, hvor dansk økonomi er mere afhængig af tysk end sydeuropæisk økonomi.
Skrevet af Børge R. Jensen, Fredag den 30. november 2012, 12:27
- hentet af mig i dag gennem Internet Arkivet's WayBack Machine BETA (Se dokumentation nederst).
Bocian ophørte HELT med at blogge umiddelbart efter jeg havde svaret ham i denne konkrete blogpost i beg. af februar! (og den 1 januar 2012 ophørte hele TV2's blogsystem). Du kan se der står "4 kommentarer", og jeg erindrer at jeg havde skrevet de 3 og de var i kort form, og handlede alle sammen om, om han dog ikke kunne lave nogle beregninger over hvad vores BNP havde været med en flydende krone. Tag ikke fejl, manden er jo smart og ganske intelligent, og han udtalte jo selv til Berlingske business
d. 8. december 2008: I øjeblikket er fastkurspolitikken klart hæmmende for dansk økonomi. Vi har ikke de fordele der er ved at være med i euroen, og heller ikke de fordele der er ved at have en selvstændig valutakurs," siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til business.dk.
Og han er en samvittighedsfuld mand, fanget i konflikten -- her i januar 2011 -- når det gælder om at være loyal overfor den stat som hjalp Danske Bank gennem krisen, eller at sige hvordan tingene hænger sammen: At Danmark kunne og kan profitere på en flydende krone.
Steen Bocians Finansblog: Dansk økonomi på vej frem
Torsdag, 27. januar 2011 kl. 14:40
4 kommentarer
Dansk økonomi er på vej frem. Efter den voldsomme finansielle og økonomiske krise, som også ramte dansk økonomi i slutningen af 2008 og starten af 2009 begynder det langsomt at lysne for dansk økonomi. Danmark har nu oplevet fem kvartaler i træk med økonomisk vækst, og bruttonationalproduktet er samlet set steget med knap 4 % siden 2. kvartal 2009. Men set i forhold til krisens voldsomhed, og det store fald vi så i den økonomiske aktivitet under krisen, kan man i bedste fald tale om en genopretning for nedsat kraft. BNP ligger således fortsat 4,5 % under niveauet fra før krisen satte ind, og arbejdsmarkedet er endnu ikke for alvor vendt. Selvom ledigheden faktisk er faldet de seneste to måneder, så er der generelt fortsat en bekymring for, at ledigheden kan komme til at stige yderligere en anelse i løbet af 2011. I en international sammenhæng er den danske ledighed dog trods alt fortsat moderat.
Sammenligner vi med vores nabolande, så er det tydeligere, at dansk økonomi halter bagefter. Til sammenligning er BNP i Tyskland, hvor største samhandelspartner, steget med 5,1 % siden bunden og i Sverige er det gået endnu hurtigere. I Sverige er BNP steget med 7,1 % siden bunden i 1. kvartal 2009.
- til en af verdens nyeste, som er årsagen til at væksten i BNP er, citat "mærkbart under den forventede vækst i vores nabolande til både nord og syd", citat slut.
Sverige har haft en langt højere vækst en os siden euroen blev introduceret, fordi deres krone er flydende, noget som 1) gør det lettere for deres eksportvirksomheder at tage ordrer og 2) Holder priserne i ave (Sverige har i hele perioden haft lavere inflation end os), fordi folk i eksporterende erhverv skal have mindre i løn målt i euro, - de skal ganske vidst have nominelt flere svenske kroner, men svenske kroner er noget virksomhederne har mange af for de får flere svenske kroner ind end danske virksomheder får danske kroner ind, fordi SEK har siden 1995 ligget i gennemsnit 20% under DKK . Alt dette følges af mindre lønpres fordi lønomkostningerne er den største komponent i prisdannelsen. fulgt af mindre lønpres. [noget som også gør Sverige mere attraktiv for udenlandske virksomheder].
Skrevet af Hans Jørgen Nielsen, Fredag den 30. november 2012, 12:22
Det er mægtigt fint, at vi danskere, især pga store opsparede midler, skal være pionerer på at smide alt i arenaen for at kickstarte resten af den skrantende europæiske økonomi. Men hvorfor egentlig det? - regeringen kører igen og igen på dette argument men LEVERER intet (ligesom bankerne kræver sikkerhed for lån) i modtræk til, at man som almindelig borger i virkeligheden blot hælder penge ned i et stort sort hul. Det er jo deflationens svøbe, og erindrer fra mine egne kandidatstudieår, at det i virkeligheden er langt værre end inflation. Hvis borgerne skal ud at bruge penge, så skal resten af samfundsstrukturen f...me også følge med. Dvs banker lemper deres forskruede kreditkrav, skatten lempes, momsen lempes, etc. Kort sagt skal der være en del mere symmetri i den sammenhængskraft, der tilskynder til at forbruge. Regeringen sidder bag skriveborde en masse, og jamrer over BNP tal, mangel på udbud af akutjobs, jamrer over at efterlønsudbetalinger, etc. etc ikke stimulerer det aggregerede forbrug hos borgerne.
Det er rimeligt i den sammenhæng at betragte borgerne som investorer i et projekt. Lad os kalde det projekt genopretning. Investorkredsen (borgerne) inviteres af projektudbyderen (regeringen) til investormøde for at gennemgå projektet lønsomhed (elevator pitch i venture verdenen). Hvis ikke jeg som borger (investor) finder, at de penge, jeg kaster ud i projektet genererer en eller anden form for afkast, i.e. økonomisk stimulans, jeg over sigt kan drage fordel af (f.eks. ved, at projektudbyder/regeringen fremviser konkrete resultater [flere arbejdspladser, lempeligere skatteforhold, etc]), så ved jeg ikke, om de midler, jeg investerer er godt givet ud.
Med andre ord, regeringen kan søsætte nok så mange ekspansivt orienterede initiativer i form af f.eks. reformer, efterlønsudbetalinger, etc, men da disse ikke har vist sig at fungere, holder jeg og resten af den danske befolkning RIGTIGT godt på pengene. Og så Corydon, Vestager og resten af slænget tigge borgerne nok så meget om at øge forbruget.
For der er ikke ret mange borgere, der med læsning af nyhederne og tvangsindlæggelse til at lystre forskruede politiske initiativer gider lægge så meget som en 50 øre...sydeuropæerne kunne jo begynde at udvise disciplin, og skabe så meget ro på den europæiske statsgældskrise, at man der, hvor pengene reelt er, også har lyst til at smide ekstra penge på bordet mhp øge forbruget.
Før disse ting sker, er der ikke meget, der tyder på, at BNP i DK stiger til noget, der bare ligner en vej ud af recessionslignende tilstande.
Skrevet af J C Kaae, Fredag den 30. november 2012, 12:16
Bare rolig, den svage fremgang skal de røde nok få vendt til tilbagegang med deres krav om, at langtidsledighed skal være en positiv kvalifikation i sig selv.
Skrevet af søren, Fredag den 30. november 2012, 11:57
Kommentarer
Hvad havde corydon tænkt sig????
Så længe han har travlt med at sende
smser med besked om at folk skal
gå ned i løn, ja så kan det jo godt drøje
noget med opsvinget.
Gad vide om corydon er helt "frisk"?
Hvad havde corydon tænkt sig????
Så længe han har travlt med at sende
smser med besked om at folk skal
gå ned i løn, ja så kan det jo godt drøje
noget med opsvinget.
Gad vide om corydon er helt "frisk"?
Det må snart være nutid, Corydon !!!
Corydon bliver ved at tale i fremtid.
Ud fra S SF Rs tiltag i maj 2012, lovede Corydon 10.000 arbejdspladser i sidste halvår 2012 - det har han ca. 1 måned til at indfri - der skal mange SMSer til.
Ud over de 10.000 arbejdspladser i 2012, har Corydon jo også lovet 21.500 arbejdspladser i 2013.
Corydon kan ikke blive ved at bryste sig af "regeringens mange tiltag" - S SF R ELs mange tiltag har gjort, at danskerne endnu mere end før, holder på pengene.
Der kommer ikke gang i Danmark, før det røde kabinet S SF R EL er fortid.
Manglende forbrug har intet med den såkaldte krise........
at gøre! Alt for mange mennesker bliver hægtet af på dagpenge. Uagtet de har betalt forsikringen til en a-kasse. Socialdemokratiet har løjet sig til en post, som dermed er uberettiget. Befolkningen har intet mod forbrug, slet ikke i juletiden. Men når diktatoren EU siger noget, hopper Helle T.S.
Problemstilling! Befolkningen er IKKE dumme, de afventer nye afgifter, enten direkte eller indirekte. Og med eventuel mistet dagpenge og udsigt til nul indkomst for danskfødte. Har M. Vestager valgt at bruge pengene på indvandringen. Hun kan IKKE indse, at når landet er i underskud økonomisk, er tolerancen overfor de "fremmede" på et meget lille sted.
På godt dansk! Sørg for dine egne, så er der overskud til de fremmede!
Som det er nu! KAN KUN hadet mod "de fremmede" vokse. - Det er "strafbart" ved opdagelse, men politiet kan end ikke overkomme opgaven. Resultat: Alle hændelser der kommer i medierne, kommer til politiets efterforskning OSV.
Så hvis regeringen, vil julehandelen forlæng dagpenge perioden med et halvt år. Men behold akutpakken. Det vil vise mådehold med landets økonomi.
Ikke nyt
Krisen opretholdes fortsat af meget omtale, som begrænser lysten til forbrug. Den store valutabeholdning omsættes ikke til økonomisk vækst, og alle positive indikatorer tilføjes negative vinkler. Mig bekendt vokser private opsparinger i stedet mest drevet af usikkerhed og opfordringer til sparsommelighed. Dertil kommer et udpræget flydende skel mellem offentlig og privat økonomi, hvor statens underskud opfattes som hver enkelt borgers private underskud i kraft af, at den offentlige sektors penge opfattes som hver enkelt borgers penge.
I øvrigt glemmes, at Euro-området dækker over store forskelle, hvor dansk økonomi er mere afhængig af tysk end sydeuropæisk økonomi.
Her er Steen Bocians visdomsord fra januar 2011
- hentet af mig i dag gennem Internet Arkivet's WayBack Machine BETA (Se dokumentation nederst).
Bocian ophørte HELT med at blogge umiddelbart efter jeg havde svaret ham i denne konkrete blogpost i beg. af februar! (og den 1 januar 2012 ophørte hele TV2's blogsystem). Du kan se der står "4 kommentarer", og jeg erindrer at jeg havde skrevet de 3 og de var i kort form, og handlede alle sammen om, om han dog ikke kunne lave nogle beregninger over hvad vores BNP havde været med en flydende krone. Tag ikke fejl, manden er jo smart og ganske intelligent, og han udtalte jo selv til Berlingske business
d. 8. december 2008:
I øjeblikket er fastkurspolitikken klart hæmmende for dansk økonomi. Vi har ikke de fordele der er ved at være med i euroen, og heller ikke de fordele der er ved at have en selvstændig valutakurs," siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til business.dk.
Og han er en samvittighedsfuld mand, fanget i konflikten -- her i januar 2011 -- når det gælder om at være loyal overfor den stat som hjalp Danske Bank gennem krisen, eller at sige hvordan tingene hænger sammen: At Danmark kunne og kan profitere på en flydende krone.
[Venligst fjern stjerner fra webadresserne (her 1 stk, nederst 3 stk)]
[ business.d*k/oekonomi/danske-bank-gaa-med-i-euroen-eller-slip-kronen-loes ]
------------------------------------------------------
Dokumentation: [min fremhævning]
Steen Bocians Finansblog: Dansk økonomi på vej frem
Torsdag, 27. januar 2011 kl. 14:40
4 kommentarer
Dansk økonomi er på vej frem. Efter den voldsomme finansielle og økonomiske krise, som også ramte dansk økonomi i slutningen af 2008 og starten af 2009 begynder det langsomt at lysne for dansk økonomi. Danmark har nu oplevet fem kvartaler i træk med økonomisk vækst, og bruttonationalproduktet er samlet set steget med knap 4 % siden 2. kvartal 2009. Men set i forhold til krisens voldsomhed, og det store fald vi så i den økonomiske aktivitet under krisen, kan man i bedste fald tale om en genopretning for nedsat kraft. BNP ligger således fortsat 4,5 % under niveauet fra før krisen satte ind, og arbejdsmarkedet er endnu ikke for alvor vendt. Selvom ledigheden faktisk er faldet de seneste to måneder, så er der generelt fortsat en bekymring for, at ledigheden kan komme til at stige yderligere en anelse i løbet af 2011. I en international sammenhæng er den danske ledighed dog trods alt fortsat moderat.
Sammenligner vi med vores nabolande, så er det tydeligere, at dansk økonomi halter bagefter. Til sammenligning er BNP i Tyskland, hvor største samhandelspartner, steget med 5,1 % siden bunden og i Sverige er det gået endnu hurtigere. I Sverige er BNP steget med 7,1 % siden bunden i 1. kvartal 2009.
web-beta.archive.o*r*g/web/20110310020115/http://blog.tv2.d*k/steen.bocian.finans/
Det er naturligvis den stupide binding af vor kære gamle krone
- til en af verdens nyeste, som er årsagen til at væksten i BNP er, citat "mærkbart under den forventede vækst i vores nabolande til både nord og syd", citat slut.
Sverige har haft en langt højere vækst en os siden euroen blev introduceret, fordi deres krone er flydende, noget som
1) gør det lettere for deres eksportvirksomheder at tage ordrer og 2) Holder priserne i ave (Sverige har i hele perioden haft lavere inflation end os), fordi folk i eksporterende erhverv skal have mindre i løn målt i euro, - de skal ganske vidst have nominelt flere svenske kroner, men svenske kroner er noget virksomhederne har mange af for de får flere svenske kroner ind end danske virksomheder får danske kroner ind, fordi SEK har siden 1995 ligget i gennemsnit 20% under DKK . Alt dette følges af mindre lønpres fordi lønomkostningerne er den største komponent i prisdannelsen. fulgt af mindre lønpres. [noget som også gør Sverige mere attraktiv for udenlandske virksomheder].
Hvorfor skal borgerne i DK satse først og størst??
Det er mægtigt fint, at vi danskere, især pga store opsparede midler, skal være pionerer på at smide alt i arenaen for at kickstarte resten af den skrantende europæiske økonomi. Men hvorfor egentlig det? - regeringen kører igen og igen på dette argument men LEVERER intet (ligesom bankerne kræver sikkerhed for lån) i modtræk til, at man som almindelig borger i virkeligheden blot hælder penge ned i et stort sort hul. Det er jo deflationens svøbe, og erindrer fra mine egne kandidatstudieår, at det i virkeligheden er langt værre end inflation. Hvis borgerne skal ud at bruge penge, så skal resten af samfundsstrukturen f...me også følge med. Dvs banker lemper deres forskruede kreditkrav, skatten lempes, momsen lempes, etc. Kort sagt skal der være en del mere symmetri i den sammenhængskraft, der tilskynder til at forbruge. Regeringen sidder bag skriveborde en masse, og jamrer over BNP tal, mangel på udbud af akutjobs, jamrer over at efterlønsudbetalinger, etc. etc ikke stimulerer det aggregerede forbrug hos borgerne.
Det er rimeligt i den sammenhæng at betragte borgerne som investorer i et projekt. Lad os kalde det projekt genopretning. Investorkredsen (borgerne) inviteres af projektudbyderen (regeringen) til investormøde for at gennemgå projektet lønsomhed (elevator pitch i venture verdenen). Hvis ikke jeg som borger (investor) finder, at de penge, jeg kaster ud i projektet genererer en eller anden form for afkast, i.e. økonomisk stimulans, jeg over sigt kan drage fordel af (f.eks. ved, at projektudbyder/regeringen fremviser konkrete resultater [flere arbejdspladser, lempeligere skatteforhold, etc]), så ved jeg ikke, om de midler, jeg investerer er godt givet ud.
Med andre ord, regeringen kan søsætte nok så mange ekspansivt orienterede initiativer i form af f.eks. reformer, efterlønsudbetalinger, etc, men da disse ikke har vist sig at fungere, holder jeg og resten af den danske befolkning RIGTIGT godt på pengene. Og så Corydon, Vestager og resten af slænget tigge borgerne nok så meget om at øge forbruget.
For der er ikke ret mange borgere, der med læsning af nyhederne og tvangsindlæggelse til at lystre forskruede politiske initiativer gider lægge så meget som en 50 øre...sydeuropæerne kunne jo begynde at udvise disciplin, og skabe så meget ro på den europæiske statsgældskrise, at man der, hvor pengene reelt er, også har lyst til at smide ekstra penge på bordet mhp øge forbruget.
Før disse ting sker, er der ikke meget, der tyder på, at BNP i DK stiger til noget, der bare ligner en vej ud af recessionslignende tilstande.
-
Bare rolig, den svage fremgang skal de røde nok få vendt til tilbagegang med deres krav om, at langtidsledighed skal være en positiv kvalifikation i sig selv.