Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Danmarks næstrigeste sagsøger Skotlands regering

Torsdag - AHP sagsøger Skotland
Anders Holch Povlsen, der ejer landets største modekoncern Bestseller, tager nu retslige skridt for at forhindre opførelsen af en vindpark i Skotland. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til dit daglige erhvervsoverblik.

Vi har taget hul på en vaskeægte supertorsdag, hvor den fyrede FBI-chef James Comey skal i retten og vidne i en sag, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, bad ham droppe en undersøgelse.

Sejler vi over Atlanterhavet, skal briterne til stemmeurnerne. Storbritanniens premierminister, Theresa May, er fortsat favorit til at vinde parlamentsvalget, men hvis der sker overraskelser, kan det sende rystelser gennem markederne.

Men først zoomer vi ind på en højspændt konflikt mellem en dansk milliardær og en skotsk regering.

1
Dansk rigmand sagsøger Skotlands regering

Anders Holch Povlsen, der ejer landets største modekoncern Bestseller, tager nu retslige skridt for at forhindre opførelsen af en vindpark i Skotland.

Bestseller-milliardæren med en formue på godt 39 milliarder kroner har således hyret advokatfirmaet Brodie´s, der er det næststørste i Skotland, til at håndtere en retssag mod den skotske regering, skriver TV 2. Baggrunden for søgsmålet er, at Anders Holch Povlsen tidligere har været på storindkøb i Skotland, hvor han har købt en række landområder.

Den danske rigmand har ifølge den skotske avis The Press & Journal valgt at sagsøge den skotske regering, da han er utilfreds med vindprojektet Creag Riabhach i det nordlige Skotland, der sidste år blev godkendt af de lokale myndigheder. Projektet med de 22 vindmøller er ifølge Anders Holch Povlsen en trussel mod hans vision om at gøre området til en turistattraktion.

»Vi føler, at der ikke er anden udvej end at udfordre beslutningsprocessen, som vi mener, er baseret på et forkert grundlag,« skriver Tim Kirkwood fra Holchs britiske selskab Wildlife Limited i en mail til TV 2.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Britisk valg kan sende pund og aktier ned

Theresa May stod til at vinde det britiske valg sikkert. Men forspringet er nu skrumpet ind til omkring 5 procentpoint. Det mindre forspring har øget usikkerheden på de finansielle markeder, hvilket delvist er med til at forklare, hvorfor pundet er blevet svækket over for kronen i løbet af valgkampen, forklarer senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

beskos

Han giver her sine bud på, hvordan finansmarkederne vil reagere på de mest sandsynlige udfald af valget:

  • Hvis Theresa May genvinder magten, skal pundet styrkes over for kronen. Hvor meget afhænger af, hvor stort et flertal hun får.
  • I et scenarie med et stort flertal til May, vurderer Danske Bank-analytikeren, at pundet skal handles i intervallet 8,60-9,10 kroner pr. pund.
  • Omvendt, hvis flertallet er omtrent uændret, skal pundet handles i intervallet 8,45-8,90 kroner pr. pund, vurderer han.
  • Det mest negative scenarie i Danske Banks optik er, at intet parti vinder absolut flertal. Det var tilfældet i 2010, og hvis det sker igen, vil den politiske usikkerhed blive øget betragteligt. Banken vurderer, at pundet kan falde til rekordniveau og komme til at koste 8,15 kroner.

Business-redaktionen anbefaler

3

Rigmænd hælder penge i københavnsk bryggeri

Fra en valggyser springer vi videre til en historie om Nørrebro Bryghus, hvor de to velhavende ejere Frederik Heegaard og Lars Thuesen igen må åbne hanen og hælde penge i det københavnske bryggeri.

I 2016 tabte virksomheden, der tæller Baldersbrønde Bryggeri i Hedehusene og restauranten Nørrebro Bryghus i Ryesgade i København, 2,7 mio. kroner på driften. Siden 2003 har ejerne dermed måttet ligget 80-100 mio. kroner. for at holde bryggeriet kørende ifølge Berlingskes beregninger. Hele historien kan læses her.

Nørrebro Bryghus.

4

Ekspert: Bestikkelse i Skat er stor og udsædvanlig

Sagen om svindel med udbytteskat rummer tilsyneladende også et lag af bestikkelse. Det vurderer Transparency International Danmark, som bekæmper korruption og bestikkelse, over for TV 2, efter at en tidligere medarbejder i Skat onsdag blev sigtet for at have modtaget 1,7 mio. kroner af en af de sigtede i sagen om svindel med udbytteskat.

Ifølge sigtelsen har den mistænkte Skat-medarbejder sammen med en dansk-amerikaner svindlet sig til at få refunderet udbytteskat for 37,4 mio. kroner. Pengene er blevet udbetalt til et selskab i caribisk skattely.

»Jeg kan ikke huske at have set en så stor sag om bestikkelse i Danmark. Det er meget sjældent, at der foregår direkte betalinger,« siger formand Christian Ougaard fra Transparency International Danmark.

Det sker i dag

  • Storbritannien afholder parlamentsvalg.
  • Flyselskabet SAS udsender trafiktal for maj kl. 11.
  • ECB afholder rentemøde. ECB-direktør Mario Draghi holder pressemøde kl. 14.30.
  • Samme tidspunkt præsenteres tal for nytilmeldte ledige i USA.
  • Den tidligere FBI-chef, James Comey, forklaring i Rusland-sag kl. 16.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder træder vande torsdag, hvor investorerne foretrækker sidelinjen for at undgå eventuelle overraskelser fra det britiske valg, Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske møde og kongreshøringen med tidligere FBI-direktør James Comey, som blev fyret af præsident Donald Trump i sidste måned. Det skriver Ritzau Finans.

  • Nikkei 225 i Japan: 0,0 pct.
  • Hang Seng i Hongkong: 0,2 pct.
  • CSI 300 i Kina: 0,4 pct.
  • Amerikanske aktiefutures: 0,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen