Del : SMS
Berlingske Business

Danmarks formue i udlandet er på vej mod 800 milliarder kroner

udsalg 3012
Udsalget har været i gang i flere dage. Selv om der er mange mennesker i butikkerne, er private stadig mere tilbøjelige til at spare op end til at forbruge, og det kan ses på betalingsbalancen Foto:

Danmark er ved at bringe sig selv i en helt unik situation, hvor vi har en gigantisk formue sparet op i udlandet. Det kan kun ganske få andre lande i verden prale af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkurrenceevnen er kummerlig, arbejdsløsheden stiger, væksten er svag, boligpriserne falder. Det vælter løbende ud med dårlige nyheder om dansk økonomi, men der er faktisk områder, hvor det ikke bare går godt, men nærmest helt forrygende.

Ret eksempelvis blikket mod den danske formue i udlandet, der svulmer op og vokser på en måde, som aldrig er set mere voldsom.I starten af 2008 havde Danmark eksempelvis en gæld til udlandet på tæt ved 170 milliarder kroner. Men denne gæld er nu ikke blot betalt tilbage. Den er vendt til en formue på tæt ved 610 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.Men regeringen skønner i sin seneste Økonomiske Redegørelse, at denne danske formuen over for andre lande, vil vokse til 700 milliarder til næste år og intet mindre end 800 milliarder kroner i 2014. Det er de enorme overskud på betalingsbalancens løbende poster, som øger Danmarks udenlandske formue med næsten ufattelig stor fart.»Udviklingen skyldes, at der spares massivt op i den private sektor. Men værdien af udenlandske værdipapirer og andre aktiver er også steget i kurs,« siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.Han tilføjer, at der set på den måde er masser af penge i dansk økonomi.»Det er forbrugs- og investeringslysten, der mangler. Vi har grundlæggende en meget stærk økonomi, og vi kunne hurtigt komme ud af krisen, hvis nogle af alle de opsparede penge blev brugt,« siger Frederik I. Pedersen.

Overskud skyldes opsparing

En del økonomer peger løbende på, at de store overskud på betalingsbalancen hænger sammen med, at Danmark har en bomstærk konkurrenceevne. Men det er mere udtryk for, at konkurrenceevnen i en periode blev forværret, og virksomhederne derfor stort set er holdt op med at investere i nye maskiner og andet udstyr. Samtidig er arbejdsløsheden steget og boligpriserne faldet, hvilket får private til at holde igen med forbrug.

»Det store overskud skyldes især, at der spares ganske meget op herhjemme hos både virksomheder og private. Men man skal nok passe på med at oversælge det budskab, at dansk konkurrenceevne er meget dårlig. Den er forværret i en periode, men meget ringe er den ikke. Vi har jo en meget stor eksport,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Bank.Han tilføjer, at konkurrenceevne er meget andet end løn og valutakurs, og at mange danske virksomheder fremstiller avancerede produkter, som kan sælges for høje priser.Af samme grund er det også sandsynligt, at Danmark kan fastholde pæne overskud på betalingsbalancen, også når der kommer mere gang i hjulene, og både forbrug og investeringer begynder at rette sig.

Underskud på de offentlige finanser

Den store udenlandske formuer gør det i øvrigt nemmere at fastholde overskud på betalingsbalancen, fordi vi nu modtager ret store renteindtægter fra udlandet - stik modsat situationen for ikke så mange år siden, hvor vi skulle betale renter på vores gæld til andre lande.

Selv om Danmark har overskud på sin betalingsbalance, der er et regnskab over vore forbindelser med udlandet, er der på samme tid store underskud på de offentlige finanser. Det skyldes, at der bruges flere penge på såkaldt velfærd og den offentlige sektor, end der kræves op i skatter og afgifter.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere