Del : SMS
Berlingske Business

Danmarks bidrag til EU vokser lystigt

Danmarks bidrag til EU vokser lystigt - 1
Foto:

I dag skal der vælges 785 nye politikere til Europa-Parlamentet, hvoraf 13 er danske. Indtil midten af 1990erne modtog Danmark store bidrag fra EU; nu er situationen vendt om.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den Europæiske Union (EU), som der i dag vælges nye parlamentarikere til, bliver et stadig dyrere bekendtskab for Danmark.

For kun få år siden var Danmarks nettobidrag til EU således på tæt ved fem milliarder kroner når alle indtægter er trukket fra alle udgifter. I år vil dette, danske kontingent til EU-klubben fraregnet vores indtægter blive næsten dobbelt så stort.

Dermed bidrager Danmark nu mere end nogensinde før til EUs pengekasse. Alene siden 2004, hvor 10 nye lande fra Østeuropa kom ind i EU-varmen, er Danmarks nettobetalinger til Den Europæiske Union fordoblet, så de nu svarer til tæt ved 1.850 kroner per indbygger netto om året.

Fremover kommer vi dog til at betale endnu mere til EU og modtage mindre. Årsagen er især, at en række lande fra det gamle Østeuropa langsomt og frem mod 2014 fases ind EUs lukrative støtteordninger, der blandt andet yder økonomisk hjælp til landbruget.

Fra indtægt til udgift
I mange år var EU ellers en sand kassesucces for Danmark, som vi årligt modtog store summer fra. Men siden 1996 er det billede ændret, så Danmark nu år efter år betaler stadigt mere i kontingent til EU, end vi modtager fra de bugnende pengekasser i Bruxelles.

I snit modtog Danmark tæt ved tre milliarder kroner årligt fra det europæiske samarbejde, lige siden vi meldte os ind i fællesskabet tilbage i 1973 og frem til 1996. Derefter begyndte unionen for alvor at stikke sit sugerør i den danske statskasse. Denne markante vending, hvor EU er gået fra at være en indtægt til stadigt større udgift, hænger især sammen med, at EUs budgetter er vokset de senere år. Udvidelse mod øst har været en særlig stor og dyr fornøjelse.

Men det danske medlemskab koster også mere for Danmark, fordi EUs stigende indtægter især skaffes til veje ved hjælp af en særlig velstandsafgift. Den beregnes som en andel af landenes rigdom, helt præcist efter bruttonationalindkomsten (BNI), der til forskel fra bruttonationalproduktet ikke indeholder netto pengeoverførsler til udlandet.

3.300 kr. per indbygger
Velstandsafgiften er lige for tiden på 0,13 procent af vores BNI og er en stigende belastning for Danmark og andre af EUs mest velstillede lande, fordi de påtager sig en stadig større del af betalingerne til det fælles budget.

Men det rammer også Danmark, at vores økonomiske vækst i en periode har været større end i det øvrige Europa.

Ud over BNI-afgifter henter EU penge hos sine medlemmer fra told- og landbrugsafgifter samt et særligt momsbidrag. Samlet betaler Danmark derfor i nærheden af 18 milliarder kroner, eller 3.300 kroner per indbygger, til EU. Men det er ikke alene udgifterne, der stiger. Indtægterne dykker på samme tid.

Vi hjælper mere
Især de danske indtægter fra EUs landbrugsstøtte er faldet med et par milliarder koner om året. Fald har der også været i den støtte, som Danmark modtager fra de særlige strukturfonde, hvis midler benyttes til udvikling af de fattigste områder i Den Europæiske Union. Strukturstøtten til Danmark er især blevet mindre, efter at EU er vokset og øget med lande, der er fattigere end Danmark. Det gør, at Danmark relativt set har færre områder, der er berettiget til at modtage økonomisk støtte.

Men selv om Danmark nu betaler mere til EU, end vi modtager, kan det ikke konkluderes, at Danmark ville tjene tykt på at forlade EU og stoppe alle betalinger til det europæiske samarbejde.

Usynlige indtægter
Vores kontingent til EU dækker nemlig alene over de kontante og umiddelbart synlige udgifter, vi har haft af medlemskabet. Andre ting skal også tælles med, hvis alle økonomiske fordele og ulemper ved EU skal gøres op.

Dansk erhvervsliv har haft stor gavn af det indre marked, og den udrensning af tekniske handelshindringer, som i hvert fald på papiret er gennemført. De store danske virksomheder har også gennem vores politiske system haft indflydelse på de regler og normer, som EU har fastsat for en række varer. Forbrugerne har haft gavn af en øget konkurrence og handel med andre lande, som har ført til lavere priser på en række forbrugsvarer. Den almindelige lønmodtager har også haft glæde af EU på mere indirekte vis, fordi øget handel skaber vækst og nye arbejdspladser.

Så dansk økonomi har sandsynligvis høstet store fordel af EU – også i form af en faldende rente, en stabil, lav inflation og nok også en lidt højere økonomisk vækst end ellers. Samlet har EU set på denne måde været en økonomisk fordel for Danmark. Men at sætte præcise tal på gevinsten er umulig, eftersom ingen kan vide, hvordan Danmark ville have klaret sig udenfor.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere