31. maj 2009, 08:00

Danmark er helt i top. Vi er det land i verden, der er bedst rustet til at komme styrket ud af den aktuelle krise. Vi har samtidig en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier.

Det viser en ny undersøgelse fra »World Competitiveness Center« ved den højt respekterede handelshøjskole i Schweiz, IMD, i hvert fald.

Centeret har sammenlignet en lang række lande på fire områder: Økonomiske udsigter, hvad regeringen har gjort for at bekæmpe aktuelle krise, erhvervsklimaet og generelle samfundsforhold. Danmark kommer flot ud på alle disse områder. Endda så flot, at vi placerer os foran nogle af klodens mest konkurrencedygtige og dynamiske lande som USA, Singapore, Schweiz og Hong Kong.

For et par uger siden sendte også det amerikanske tidsskrift Forbes og World Economic Forum Danmark til tops på tilsvarende lister over verdens mest dynamiske, konkurrencedygtige og slagkraftige lande, som tilbyder noget nær ideelle vilkår for virksomheder.

Klagesangen
Denne udenlandske hæder står i skarp kontrast til den klagesang over, hvor dårligt det går, som ofte høres herhjemme. Den kommer især fra interesseorganisationer, politikere og erhvervsledere. De siger løbende, at vores skatter er for høje, at vi arbejder alt for lidt, at vi taber markedsandele, at vores lønniveau er for højt, at erhvervslivet pålægges for mange byrder, at vores produktivitet er for lav, at vores design er forældet; ligesom vi ikke bruger nok penge på forskning og udvikling – for blot at nævne noget.

Når vi alligevel kan vinde den ene hæder efter den anden, skyldes det især, at Danmark er et stabilt land med ordnede og konfliktfrie forhold. Vi har ikke det bureaukrati og den langsommelighed, som plager andre lande. Vi har en god infrastruktur og en homogen befolkning med lille afstand fra top til bund. Det giver sammenhængskraft uden store spændinger, så vi slipper for den vold, kriminalitet, fattigdom og ballade, som plager mange andre lande på kloden.

Vel er der med mellemrum optøjer på Nørrebro og skudepisoder i København. Men det hører trods alt til undtagelserne. Skatten er høj i Danmark, faktisk verdens højeste. Men de skyhøje skatter og afgifter, der beslaglægger over halvdelen af borgernes lønindkomster, har ikke taget lysten til at arbejde fra folk. Tværtimod satser flere end nogen sinde før på karriereræs, arbejdsliv og lange uddannelser, der giver gode og spændende job.

Arbejdsiveren er tilmed ikke kun udbredt blandt den herskende klasse af akademikere og offentligt ansatte, der har spændende og indholdsrige job. Også postbude, bagere, smede og mekanikere sætter pris på deres arbejde.

Skat og løn
Det er også sådan, at man får noget for skatten i Danmark. Det glemmes ofte. Gratis er hospitaler, skoler, universiteter og folkepensioner; ligesom der gives store tilskud gives til børnepasning, hjemmehjælp, offentlig transport, medicin og boliger. I Storbritannien er skatten lavere. Men her koster det let 7.000 kroner om måneden, at få have et barn i børnehave.

Høje er vores lønninger også. Faktisk blandt verdens højeste. Det svækker vores konkurrenceevne, siges det. Men høj løn kan motivere ansatte til at yde mere og løbe stærkere, så virksomhedens produktivitet stiger. En vis lønfremgang kan også være med til at gennemtvinge investeringer i nye maskiner og produkter, så virksomheden trods de høje lønninger klarer sig i konkurrencen.

Små stigninger i lønnen kan omvendt blive til en slags sovepude for erhvervslivet, så det undlader at foretage nødvendige fornyelser. Konkurrenceevne er heller ikke alene et spørgsmål om pris. Kvalitet og den service, der knytter sig til købet af en vare, er mindst lige så vigtig. Spanien har eksempelvis nogle af Europas laveste lønninger, men har samtidig rekord i ledighed.

Så Danmark er lidt som en humlebi. Den burde egentlig ikke kunne flyve. Men ikke desto mindre svæver den af sted gennem luften på flot vis. Det gør Danmark tilsynaldende også på en måde, så, at vi igen og igen kåres til noget nær verdensmester i økonomi.