Del : SMS
Berlingske Business

Danmark venter på den rigtige trylleformular

PeterBirch_business
Professor Peter Birch Sørensen leder arbejdet med at finde formularen, der kan øge Danmarks produktivitet. Foto:

Produktivitet. Regeringens særlige produktivitetskommission med professor Peter Birch Sørensen i spidsen fremlægger i dag sine første bud på, hvordan Danmark bliver rigere fremover. Det skal ske ved at arbejde smartere – ikke hårdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange økonomer og politikere drømmer om at finde en trylleformular, der på ægte hokus-pokus manér skaber større rigdom og kaster masser af nye job af sig. En sådan mirakelkur, der forgylder Danmark, findes faktisk, og lige nu er ni topeksperter på jagt efter den eftertragtede formel.

De ni eksperter, der har professor Peter Birch Sørensen som formand, står i spisen for regeringens produktivitetskommission, der i dag kommer med bud på, hvordan Danmark gøres mere effektiv. Sker det, sættes der automatisk fart på en masse gode cirkler, der trækker virksomhedernes overskud op, presser prisen på forbrugsvarer ned, giver ansatte mere i løn, skaber nye job og øger velstanden.

Faktisk bestemmes vores velstand lidt forenklet sagt alene af to ting: Produktivitet og beskæftigelse.

Det er altså ene og alene ved enten at arbejde mere med flere hænder og hoveder, eller ved at arbejde mere effektivt, at vi kan producere mere - og blive rigere.

I Danmark arbejdes der ganske meget. Vores ferier er godt nok lidt længere end de fleste andre steder, og vores arbejdsuge på 37 timer er også i den korte ende. Men ses der på, hvor stor en del af befolkningen, der er i gang på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer de samlet knokler målt i forhold til befolkningens størrelse, ligger vi relativt pænt placeret i forhold til andre lande.

Det triste er bare, at vi ikke får nok ud af vores flid. En dansk lønmodtager producerer mindre per time end folk fra andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Faktisk er produktiviteten hele 20 procent højere i USA og ti procent højere i Tyskland og Sverige, viser de nyeste tal fra OECD. Disse lande kan med andre ord frembringe langt større værdier end herhjemme på samme eller lavere arbejdstid.

Hård konkurrence giver opfindsomhed

Danmarks triste placering skyldes, at vi er bagud i forhold til andre rige OECD-lande med satsninger på forskning og uddannelse, der er en af de vigtigste faktorer til at skabe høj produktivitet.

Også evnen til at opfinde nyt og hjemtage patenter på nye geniale produkter, halter det med herhjemme. Dansk erhvervsliv har de senere år også investeret for lidt i nye maskiner og andet udstyr, der kan gøre os mere effektive.

En række danske brancher er heller ikke udsat for samme hårde konkurrence, som gør sig gældende andre steder. Det er påvist i stribevis af grundige analyser år efter år. Virksomheder, der presses af hård konkurrence, er ellers mere opfindsomme og blomstrer bedre op.

Derfor er øget handel med andre lande også noget, der kan fremme produktiviteten og gøre os rigere. Frihandel skaber konkurrence, knækker halsen på de svage og lader de stærke vinde. Presset fra Polen eller Kina er derfor en god ting. Det tvinger dansk erhvervsliv til at være på dupperne, blive mere effektiv,t produktivt, opdyrke nye markeder og opfinde nye og bedre produkter.

Skatten sætter sindene i kog

Vores erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder er måske også et problem. Selv de største danske virksomheder er rene dværge i forhold til udlandets mammutvirksomheder. Store virksomheder har bedre muligheder end små for at opnå stordriftsfordele, investere i forskning og fornyelse, der løfter effektiviteten.

Danmark har desuden en stor offentlig sektor, hvilket måske også spiller ind. Det er nemlig i vareproducerende erhverv, at produktiviteten nemmest øges. Fabrikanter af dippedutter til industrien, møbler eller sko, kan øge produktionen ved at investere i nye maskiner og bedre teknik. I den offentlige sektor, på sygehuse, i skoler og andre steder, er det svært at nå samme resultat, uden at det går ud over kvaliteten.

Skattens betydning for vores velstand er noget, som let sætter sindene i kog. Det er da også uhyre vanskeligt at afgøre, om høje skatter svækker eller øger produktiviteten. Sættes skatten ned, øges lysten til at arbejde, tage en uddannelse og knokle for at tjene penge, hvilket er gunstigt for væksten. Men på samme tid bliver der færre penge til offentlige udgifter, der kan øge væksten. Det er eksempelvis infrastruktur, uddannelse og forskning, der kan give større vækst.

Dagpenge til ledige går normalt også for at skade væksten, fordi penge deles ud til passive personer, der ikke umiddelbart giver samfundet noget igen. Men et socialt sikkerhedsnet kan måske øge lysten til at blive iværksætter, fordi faren for at ende i dyb fattigdom er mindre. Så måske kan sociale ydelser fremme iværksætterkulturen og få flere til at forsøge at skabe noget nyt og stort. Stor ulighed kan også fastholde en del i fattigdom, så de ikke får nogen særlig uddannelse, og talentmassen derfor ikke udnyttes optimalt.

Så det er kompliceret at finde den helt rette trylleformel. Men finder de ni eksperter den ikke, ser det alvorligt ud. Der er nemlig et nedadgående pres på den danske arbejdsstyrke over de kommende år. Falder arbejdsstyrken og produktiviteten på samme tid, er Danmark ude på en stejl glidebane mod lavere velstand. Det er den udvikling, de ni troldmænd fra Produktivitetskommissionen skal hindre.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere