29. marts 2009, 08:45

Danmarks har et problem. Vi er ikke effektive nok. Det står faktisk direkte slemt til med den vigtige produktivitet, altså hvor meget en dansker producerer på en time, uge eller måned. Også selv om netop stigende produktivitet er selve kilden til større velstand og bedre levestandard.

Faktisk bestemmes bruttonationalproduktet – der udtrykker vores samlede velstand – alene af to ting, produktiviteten og beskæftigelsen. Det er altså ene og alene ved enten at arbejde mere med flere hænder og hoveder eller ved at arbejde mere effektivt, at vi kan få produceret mere – og derved blive rigere.

I Danmark arbejdes der ganske meget. Nok er vores ferier længere end de fleste andre steder, og nok har vi en arbejdsuge på 37 timer, der ligger i den korte ende.

Men ses der på, hvor stor en andel af befolkningen, som er i gang på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer der samlet knokles, målt i forhold til befolkningens størrelse, så ligger vi relativt pænt placeret i forhold til de fleste andre lande.

Det triste er så bare, at vi ikke får nok ud af vores flid. En dansker producerer således en hel del mindre per time end hollændere, tyskere, amerikanere og folk fra flere andre af verdens rigeste lande.

Faktisk skulle produktiviteten, altså hvad eksempelvis en typisk industriarbejder producerer af værdi per time, være ti procent højere i lande som Holland, Belgien, Luxembourg og hele 20 procent højere i USA, viser de nyeste tal fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD. Disse lande kan med andre ord på samme arbejdstid frembringe langt større værdier end herhjemme.

For lidt forskning
Internationale sammenligninger på dette område er forbundet med stor usikkerhed. Forskelle i metoder, valutakurser, løn med videre driller en del, når store talknusere skal forsøge at lægge sammen og trække fra.

Men det danske efterslæb er så markant, at udviklingen er ganske alvorlig. Den danske produktivitet er tilmed faldet de sidste to år med tæt ved tre procent, hvilket er ret enestående og en udvikling, der på sigt truer vores position som et af verdens rigeste lande, hvis den fortsætter.

Det er tilmed over en bred kam og inden for mange sektorer, at den er gal. Der er flere mulige årsager til den triste udvikling. Men vigtigt er for det første, at Danmark er bagud i forhold til andre rige OECD-lande med satsninger på forskning og uddannelse, som er en af de vigtigste faktorer til at skabe høj produktivitet. Også evnen til at opfinde nyt og hjemtage patenter på nye geniale produkter halter det med herhjemme.

Svækket produktivitet
En række danske brancher er heller ikke udsat for samme hårde konkurrence, som gælder i andre steder. Det har især Konkurrencestyrelsen, men også de økonomiske vismænd, Arbejderbevægelses Erhvervsråd og flere andre påvist år efter år i grundige analyser. Virksomheder, som presses af hård konkurrence, er ellers mere opfindsomme og udvikler sig mere end beskyttede virksomheder.

Frem til den aktuelle afmatning satte ind, er beskæftigelsen så også steget meget stærkt i Danmark. Det betyder, at mange nye medarbejdere uden stor erfaring og viden er hentet ind i nye job, hvilket også kan presse produktiviteten ned i en periode. Men de senere års mangel på folk inden for mange fag har også svækket produktiviteten. Hvis en virksomhed ikke kan få en ingeniør, eller en ekstra svejser, som den har brug får, bremser det selvsagt produktionen. I stedet må allerede ansatte måske så arbejde over, med mere træthed, uoplagthed og dermed lavere effektivitet til følge.

Stor offentlig sektor
Vores erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder er måske også et problem. Selv de største danske virksomheder er rene dværge i forhold til udlandets mammutvirksomheder. Store virksomheder har bedre muligheder end små for at opnå stordriftsfordele, investere i forskning og fornyelse, som løfter effektiviteten.

Danmark har desuden en stor offentlig sektor, hvilke måske også spiller ind. Det er nemlig i de vareproducerende erhverv, at det er nemmest at øge produktiviteten. Fabrikanter af dippedutter til industrien, møbler eller sko, kan øge produktionen ved at investere i nye maskiner og bedre teknik. Men i den offentlige sektor, på sygehuse, i skoler og andre steder er det svært at nå samme resultater, uden det går ud over kvaliteten. I teorien er det muligt at proppe flere børn ind i skoleklasserne eller flere syge ind på hospitalerne. Men hvis eleverne så lærer mindre, dumper til eksamen, eller de syge får en dårligere behandling, er der ikke opnået meget.

Skattesystemet
Den slags forhold er svære at få med i internationale sammenligninger, hvorfor de – som sagt – skal tages med forbehold. Men meget tyder på, at Danmark har et betydeligt problem på dette område, og fortsætter vi med at sakke bagud, er udsigterne dystre.

Selve betingelsen for høj løn og velstand er således en høj produktivitet, der tager afsæt i især uddannelse op opkvalificering af arbejdskraften. Men også i forskning og mere videnintensiv produktion, der kan sælges til høje priser på udenlandske markeder. Forsømmer vi at satse på disse områder, er de aktuelle omlægninger eksempelvis i det danske skattesystem, der gerne skulle lokke danskere til at arbejde mere, en ren blindgyde. Så kommer vi nemlig til at arbejde mere og mere, uden at få ret meget ud af det.

Selv om begrebet produktivitet er en vanskelig størrelse, og svær at ændre på kort sigt, rummer det selve nøglen til rigdom og velstand. Så det er i høj grad vigtigt at få sat fokus på, hvordan det danske efterslæb på dette helt centrale område hentes ind over de kommende år. Ikke mindst fordi der også er et nedadgående pres på den danske arbejdsstyrke over de kommende år. Falder arbejdsstyrken og produktiviteten på samme tid, sættes en stejl glidebane mod lavere velstand i gang.

Fik du læst:

Danskere vil hæve pensionen

Dét mener toplederne om skatten

Nationalbanken: Ledigheden kan nå 200.000