Del : SMS
Berlingske Business

Danmark kan lammes af deflation

Deflation
Foto:

Inflationen herhjemme er så lav, at mange økonomer seriøst begynder at frygte en periode med faldende priser, som kan sende ledigheden op og skabe en masse problemer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Priserne på almindelige varer såsom mad, drikke, tøj og transport er på det seneste steget med en historisk lav fart. I enkelte måneder har inflationen været helt nede på 0,4 procent, hvilket er den mindste stigning i hele 40 år og langt under de typisk et par procent, som priserne normalt stiger med.

Norge

Den uhyre lave inflation, som også ses i store dele af resten af Europa, har skabt frygt for, at der kommer en periode med deflation, hvor priserne falder. Det er noget, som blandt andet Japan har været plaget af i flere år, og som kan skabe store økonomiske problemer, fordi mange så begynder at udskyde forbrug og investeringer. Samtidig kan det også stoppe den udhuling af gæld, som ellers finder sted, hvilket kan gøre det vanskeligere at betale lån tilbage.

Men faldende priser er ikke nødvendigvis en dræber for økonomien, fremhæver økonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank i en ny analyse. Det kan også være et godt tegn.

En økonomi kan således opleve faldende priser, hvis produktiviteten stiger, eller hvis prisen på de varer, der bruges i produktionen, falder. Også lavere priser på mange importvarer, som eksempelvis olie eller andre råvarer, kan få priserne til at falde, hvilket øger købekraften og velstanden.

Værre ser det ud, hvis inflationen falder på grund af ledig kapacitet, hvor der er mange arbejdsløse og masser af maskiner i erhvervslivet, der står stille. En sådan situation med overskud af ressourcer i økonomien kan sætte gang i en ond cirkel, hvor alle venter og ser tiden an – med stigende arbejdsløshed og faldende forbrug til følge.

»Men alt tyder på, at overskuddet af ressourcer i dansk økonomi er på tilbagetog, og bider opsvinget sig for alvor fast i dansk økonomi, behøver vi næppe en ond deflationsspiral,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

»Men,« tilføjer han, »kommer økonomien ikke kommer op i gear, kan deflationen godt blive en trussel.«

Forventninger er afgørende

Lavere afgifter på en række varer er en del af årsagen til den aktuelle lave inflation. Det er afgiften på øl og sodavand, der er sat ned i år, mens den særlige fedtafgift er afskaffet.

»Men selv, når der renses for dette, er inflationen lav – også i et historisk perspektiv,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

Faktisk har inflationen renset for afgifter kun befundet sig på det nuværende lave niveau i to omgange, nemlig i 2004 og i 2008. Derfor kan den historisk lave inflation ikke alene forklares af faldende afgifter. Med til at trække inflationen ned kan være forventninger om, at udviklingen fortsætter. Men forventningerne til den fremtidige inflation er ikke alarmerende lave.

»Det er netop, når folk begynder at vente lavere priser, at det for alvor bliver farligt for økonomien. Forventningen om faldende priser kan nemlig få folk til at udsætte deres forbrug og dermed sætte gang i den kvælende deflationsspiral,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

Det er dog Sydbanks vurdering, at inflationen har nået sit lavpunkt, og at den vil stige svagt i løbet af næste år. Dermed undgår Danmark sandsynligvis den frygtede deflation med alle de dårligdomme, den kan trække med sig.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere