Danmark er verdens bedste til at forkæle erhvervslivet

Verdens førende erhvervsblad, amerikanske Forbes Magazine, kårer for tredje gang Danmark som det land, der er bedst til at forkæle erhvervslivet.

Danmark som verdens førende duks, når det drejer sig om at forkæle erhvervslivet og de mange iværksættere.

Det lyder som en joke, når man i øjeblikket følger den aktuelle erhvervs- og iværksætterdebat i Danmark, men ikke desto mindre er det den konklusion, som verdens førende erhvervsblad, Forbes Magazine, er nået frem til i sin kortlægning af erhvervsklimaet i 128 økonomier verden over.

Mest optaget er magasinet af, at USA er faldet fra en plads som nummer to til nummer ni i den årlige undersøgelse. Men følgende skrives der om Danmark:

- For tredje år i træk snupper Danmark førstepladsen, og selv om den danske økonomi også led i 2009 som i resten af verden, forbliver det danske erhvervsklima i top. Danmark scorede top fem-karakter i fire af de 11 kategorier, når der blandt andet drejer sig om teknologi, korruptionsbekæmpelse og personlig frihed i erhvervslivet, skriver det amerikanske magasin.

Hong Kong er årets højdespringer i toppen, da det er klatret fra en niende til en andenplads på listen, hvor top ti ser således ud:

1. Danmark.
2. Hong Kong.
3. New Zealand.
4. Canada.
5. Singapore.
6. Irland.
7. Sverige.
8. Norge .
9. USA.
10. England.

 



Markedet lige nu