2. september 2009, 05:30 – opdateret 18. maj 2012, 15:55

Danmark er et af de lande i verden, som gør allermest for at bekæmpe den økonomiske krise - kun overgået af Storbritannien. Selv de stimulanser, som er sat i søen i USA og som kaldes »enorme« og »historiske,« overgås af de danske.

Det gælder, hvis der ikke alene ses på, hvor meget regeringen har lempet finanspolitikken med lavere skatter og større offentlige udgifter, men hvor de penge, som automatisk pumpes ud i økonomien fra eksempelvis dagpenge til ledige, også tælles med.

Budgetter forværres
Det viser en opgørelse, som banken Nordea har udarbejdet. De peger på, at Danmark i år og til næste år er det land i verden, som oplever den største forværring af de offentlige budgetter.

Plusset på over 60 milliarder kroner sidste år vendes således til et minus på 86 milliarder kroner i 2010, hvilket svarer til en forværring på 146 milliarder. Det er mere end otte procent af bruttonationalproduktet (BNP) og er dermed en langt større forværring, end USA oplever på samme område. Her er der tale om en forværring fra 2008 til 2010 på seks procent af BNP.

»Danmark er et af de lande i verden, der gør mest for at bekæmpe krisen. Oven i de store lempelser stimuleres økonomien også af en meget lav rente, så samlet er der tale om meget betydelige stimulanser, som løber op i nærheden af fire procent af BNP alene til næste år,« siger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

Store gældsproblemer
Han tilføjer, at man skal passe på med at overdossere finanspolitikken, fordi det kan skabe store gældsproblemer på længere sigt. Det kan i værste fald også trække renten op herhjemme, hvis de offentlige underskud bliver så store, at udlandet begynder at sætte spørgsmålstegn ved stabiliteten i dansk økonomi.

»Så store nye vækstpakker er der ikke brug for. Men gøres der lidt mere, end der er lagt op til på finansloven for 2010, betyder det ikke ret meget. Det er eksempelvis altid godt at bygge en ny motorvej, fordi der her er tale om en midlertidig udgift. Øger man derimod det offentlige forbrug med flere offentlige ansatte, er der tale om en varig og blivende udgift, som vil forværre de offentlige finanser også på længere sigt,« siger Helge J. Pedersen.

Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE) siger hertil, at uanset hvor meget man gør med finanspolitikken nu, så vil arbejdsløsheden stige og måske runde 150.000 personer til næste år. »Vi står foran voldsom stigning i ledigheden. Vi er samtidig meget langt fra en økonomisk overophedning. Danmark har tværtimod en helt klassisk økonomisk krise med faldende inflation og stor mangel på efterspørgsel. Derfor råder vi til, at offentlige investeringer, der alligevel skal gennemføres de kommende år, fremrykkes og gennemføres til næste år,« siger Lars Andersen.

Tidligere nedture
Han tilføjer, at det ikke er tiltag, der koster noget, eftersom de alligevel skal rulles ud i de kommende år. Det kan tværtimod blive meget dyrt, hvis der ikke gennemføres vækstpakker, eftersom store grupper så vil blive skubbet ud af arbejdsmarkedet.

Erfaringen fra tidligere nedture er, at mange af dem aldrig kommer tilbage i arbejde igen, fordi de mister erfaring og let låses fast på først dagpenge, så efterløn eller førtidspension, med alle de udgifter det trækker med sig på længere sigt.

Men Helge J. Pedersen siger dog, at Danmark er presset til at køre med en lidt højere ledighed i en periode, for at få kølet det danske arbejdsmarked af, og bragt lønudviklingen ned, så de senere års tab af konkurrenceevne stopper.