Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danfoss-formand slår et slag for Gripen-kampfly

Saab’s Gripen-kampfly er det bedste valg for danske virksomheder, mener Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal levere Danmarks næste kampfly, men nu blander bestyrelsesformanden for Danfoss Jørgen Mads Clausen sig i debatten.
 
Til DR Nyheder udtaler han således, at et samarbejde med Saab, der står bag flyet Gripen Next Generation, vil kanalisere flest penge tilbage til den danske industri.

- Det er ganske enkelt en god forretning at købe ind hos vores naboer. Det handler om at forvalte skatteborgernes penge, og i en krisetid bør politikerne tage hensyn til industrien, siger Jørgen Mads Clausen til DR Nyheder.

Læs også: Væksten afhænger af det rigtige fly

Modkøb på 180 procent

Både Saab og Boeing har forpligtet sig på modkøbsaftaler, der sender ordrer til danske virksomheder svarende til prisen for kampflyene. Men mens Boeing "kun" har forpligtet sig på modkøb svarende til 100 procent, er svenskerne mere rundhåndede, og har lovet modkøb på 180 procent.

Den tredje kandidat, Lockheed Martin, er slet ikke bundet af forpligtelser.

Koncernen mistede i øvrigt tidligere på ugen et vigtigt skridt i kampen mod konkurrenterne, da Forsvaret vendte tommelfingeren nedad for det amerikanske fly, da det er for dyrt og uprøvet.

Boeing er favorit

Det er som nævnt endnu ikke afgjort, hvem der skal levere luftbåren kampkraft til de danske styrker.

Boeings Super Hornet er dog flere gange udpeget som favorit til at afløse for de danske F16-fly.

 




Markedet lige nu