Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Dårlig regerings-kemi skader øresundsregion

Integrationen mellem skånsk og dansk erhvervsliv går langsomt fremad. Det sker på trods af, at regeringerne stort

set intet foretager sig for at løse store problemer for borgere og virksomheder, der ønsker at operere på tværs

af sundet. Fodslæberiet skyldes bl.a., at den svenske og danske regering har et anstrengt forhold til hinanden.


Det kom

frem under gårsdagens offentliggørelse af det såkaldte øresund-indeks. Øresund Industri & Handelskammer,

der er en overbygning på Det Danske Handelskammer og det tilsvarende sydsvenske står bag undersøgelsen, der viser

at indekset siden sidste år er steget fra 53 til 57.


Hvis udviklingen fortsætter lineært er der fuld integration

i området om ti år, men den prognose er ifølge formanden for Det Danske Handelskammer, Bent Larsen, højst

usikker.


- Det er mere realistisk medfuldt en integreret øresundsregion om 20-25 år. De første skridt mod

integration har været lettest. Det bliver sværere at overvinde problemer med etablering af et fælles arbejdsmarked, siger

Bent Larsen.


Øresundsindekset blev sat i søen for et år siden og måler erhvervslivets aktiviteter på

tværs af Øresund på fire hovedområder: Arbejdsmarked, trafik, handel/samarbejde og forretningsomkostninger.

Integrationen er ifølge analysen nået halvvejs.


Forretningsomkostningerne ligger på indeks 83, mens arbejdsmarkedet

halter bagefter med beskedne indeks 34. Netop etablering af et fælles arbejdsmarked er udråbt som en nøglefaktor,

men siden sidste års undersøgelse er der ikke sket nogen udvikling på området.


Trafikken udvikler sig

positivt og er steget fra indeks 54 til indeks 60 - ikke mindst takket være en kraftig stigning i biltrafikken over Øresundsbroen.

Det hænger sammen med, at taksterne er reduceret løbende.


- Vi respekterer den valgte finansieringsmodel, men man

kan godt argumentere for en nultaks. Handelskammeret finder en pris på 60 kr. pr. tur acceptabel, siger Bent Larsen.









Regeringernes

ansvar

Udviklingen af øresundsregionen afhænger af hvilke beslutninger, der træffes af regeringerne i Danmark og

Sverige. Meget tyder på, at VK-regeringen er ligeså fodslæbende i øresundsanliggender som SR-regeringen.


-

Erhvervs- og boligminister Bendt Bendtsen har tidligere stillet et informationshus til løsning af øresundsproblemer

i udsigt. Siden har vi intet hørt, og der er ikke fremdrift i sagerne om beskatning, siger Bent Larsen.


Han vurderer,

at der generelt er en dårlig tone mellem de to regeringer. Der findes flere sager, hvor embedsværket har nogle konkrete

løsninger på banen, men hvor politikerne ganske enkelt ikke tager stilling.


Økonom Henrik Larsson fra Det

Sydsvenske Industri & Handelskammer fortæller, at den svenske handelsminister, Leif Pagrotsky, fører sig frem med

bastante krav i forhold til integration af øresundsregionen, men konsekvent undlader at kontakte trafik- og skatteministeren.




den anden side mener svenskerne, at danskerne ikke er til at tale med i forhold til takstnedsættelser. Det skyldes bl.a. den

indenrigspolitiske balance mellem takster på Storebælt og Øresund - og i fremtiden en Femer Bælt-forbindelse.


Bent

Larsen opfordrer regeringerne til at tage problemerne alvorligt og søge en løsning på dem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen