Berlingske Business
LIVE
15:36 Wall Street åbner med pæne plusser

Da Warren Buffett fik kolde fødder og aflyste verdens største fødevarehandel

USA-WOMEN/FORTUNE
Warren Buffett, formand og topchef i Berkshire Hathaway Foto:

Her er de 5 vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret

Godmorgen,

Her på ugens første dag skal du blandt læse om, hvordan to danske rigmænd køber sig ind i tatoveringer online og bliver medejere sammen med Daniel Agger. Og så er der interessant nyt i sagen om det skandaleramte Eurovision i 2014.

Men først skal du høre om, hvorfor en gigantisk fusion løb ud i sandet.

Kæmpefusion der blev en fuser

Det kunne være endt som verdens største fusion inden for fødevareindustrien. Men den korte, stormfulde affære mellem giganterne Kraft Heinz og Unilever ser ud til at være død, inden den for alvor kom i gang, skriver Bloomberg.

Kraft Heinz, med brands som Heinz Ketchup, Gevalia og Tassimo under paraplyen, var klar til at byde 1.000 mia. kr. for Unilever, som står bag varemærker som Dove, Knorr og Magnum.

Det var for lidt, mente Unilever. Og her kommer Warren Buffett ind i billedet. Milliardærens holdingselskab Berkshire Hathaway ejer en stor del af Kraft Heinz. Buffett er kendt som en modstander af modvillige overtagelser. Og han valgte derfor at trække følehornene til sig.

Havde Unilever valgt at takke ja til konkurrentens tilbud, havde det været det tredje dyreste virksomhedskøb i historien. Kun da teleselskabet Vodafone i 1999 betalte cirka 183 mia. dollar for tyske Mannesmann, og da AOL et år senere købte Time Warner for et beløb i omegnen af 165 mia. dollar, er flere penge blevet betalt for, at et firma køber et andet.

Grand prix'et og de usædvanlige dobbeltroller

Spillet om det skandaleramte Grand Prix i København i 2014 fortsætter. Du kan måske huske, at showet endte med store budgetoverskridelse og et offentligt økonomislagsmål, som betød, at værten Wonderful Copenhagen skulle betale DR en ekstra regning på 46 mio. kr. Det viser sig nu, at DR-formand Michael Christiansen har haft en usædvanlig dobbeltrolle i sagen.

Egentlig fremstod DR-formanden som modpart til Wonderful Copenhagens bestyrelsesformand Michael Metz Mørch i sagen. Men de to stridende parter var samtidigt begge ledende figurer i den selvejende instituition Dansk Kulturinstitut.

Læs om den interessante sag her.

Carlsberg hælder millioner i dansk specialøl

Midt i 00erne skyllede en bølge af mikro- og specialøl ind over Danmark. Carlsberg - alt andet end et mikrobryggeri - hoppede dengang med på vognen og stiftede Jacobsen-bryggeriet.

Jabobsen-specialøllene har været en succes i Danmark, og nu hælder Carlsberg yderligere 50 mio. kr. i projektet. Den nye kapitaltilførsel udvider kapaciteten på bryggeriet i Valby og giver Jacobsen mulighed for at eksperimentere med nye varianter.

»Det handler om at få mere kapacitet til at jamme mere, altså prøve flere vilde ting af og skabe helt andre ølvarianter, som gerne må være vildere og mere grænsesøgende end i dag,« siger Carlsbergs øverste chef for specialøl, Paul Davies.

Danske rigmænd satser millioner på tatoveringer på nettet

Rigmændene Lars Tvede og Peter Warnøe har købt sig ind i Tattodoo, en online markedsplads for tatovører og kunder, som er interesserede i at få blæk i huden. Det skriver Børsen.

Tvede og Warnøe køber 10 procent af selskabet for et hemmeligt millionbeløb og bliver dermed en del af en prominent ejerkreds, som også består af balndt andre den tidligere landsholdsanfører Daniel Agger, milliardæren Christian Stadil og AOL-bossen Jimmy Maymann.

De to rigmænd håber, at de med købet af Tattoodo har ramt en såkaldt unicorn - en virksomhed, som opnår en værdi på over 1 mia. dollar.

Statens it-vagthund får flere muskler

Milliarder af skattekroner er gennem årene endt i kuldsejlede statslige it-projekter. Nu har et flertal på Christiansborg besluttet at poste milliarder i en vagthund, Statens IT-projektråd, som skal afværge nye milliardskandaler.

Det skal konkret gøres ved at risikovurdere alle nye statslige it-projekter med et budget på mere end 10 mio. kr, skriver Finans.dk.

Den politiske håndsrækning til rådet kommer i kølvandet på et opråb fra rådets næstformand, tidligere Grontmij Carl Bro-topchef Birgit Nørgaard.

»Fremadrettet ønsker vi, at de mere komplicerede projekter bliver prioriteret højere end de mindre it-projekter, så der kommer en differentieret rådgivning,« siger Birgit Nørgaard.

Det sker i dag

  • Kl. 9 kommer der nye tal for den danske forbrugertillid.
  • USA's vicepræsident, Mike Pence, indledte i går et besøg i Bruxelles, og i dag fortsætter han besøget med en række møder.
  • Det et helligdag - Presidents' Day - i USA og derfor er børserne lukket.

Det sker på markederne

De asiatiske aktier ligger med generelle stigninger mandag. Stigningerne er dog koncentreret omkring de kinesiske markeder, mens Tokyo kun lige kan holde sig over nulpunktet.

  • I Japan stiger Nikkei 225 og Topix-indekset begge med 0,1 procent.
  • China Shanghai Composite stiger med 0,8 procent.
  • De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,1 pct. mandag morgen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen