Del : SMS
Berlingske Business

Da landmanden stak af med dyr og traktorer om natten

Det er en af landets mest garvede kreditbisser, som har ryddet op efter tre store danske landbrugskriser. Hør hans version af den aktuelle krise i landbruget

En landmand, der over natten stak af med dyr og traktorer, så der ikke var meget tilbage til bank og kreditforening, når de kom og så gården an. Det lyder som rene cowboy-tilstande, men ikke desto mindre var det noget, som man kunne komme ud for som bankmand, da krisen i landbruget hærgede hårdest i begyndelsen af 1980erne.

Sådan lyder det fra en af landets mest erfarne bankfolk på landbrugsområdet, 67-årige Bent Andersen, som netop har forladt stillingen som adm. direktør for realkreditselskabet DLR Kredit for at gå på pension. Han har i sin mangeårige karriere været førstehåndsvidne til de forskellige landbrugskriser, og det har været udfordrende for særligt landbrugstunge DLR, som i firserne var Danmarks største jordbesidder:

»Fra 1980 til 1982 ejede vi reelt 600 landbrug, hvoraf de 300 var gået på tvangsauktion, og resten holdt vi som pant. Vi drev dem selv. Vi sørgede for at malke køer, køre svin til slagteriet, såede og sørgede for, at der ikke var dyr, der døde. Opgaven var reelt at sikre de værdier, der var på gårdene.«

GERMANY-AGRICULTURE-ALIMENTATION-FILES

Værdier forsvandt

Til opgaven dengang havde DLR ansat et korps på 70 vurderingsfolk, som kørte rundt i hele landet og sørgede for, at gårdene blev passet, når landmanden havde forladt gården. Alligevel oplevede man i det på det tidspunkt pressede realkreditselskab, at der på kort tid forsvandt store værdier fra gårde i krise:

»Der er eksempler på, at der simpelt hen forsvandt ting hen over natten. Vi havde måske registreret, at gårdmanden havde to moderne traktorer, og da vi så kom derud, var der pludselig kun en gammel traktor tilbage. Der var måske også pludselig færre dyr på gården. Når man er i knibe, er den menneskelige fantasi meget veludviklet. Jeg tror egentlig ikke, at det var af ond vilje,« forklarer Bent Andersen, der klart mener, at krisen i 1980erne var den værste for landbruget.

For dengang faldt en række uheldige omstændigheder sammen – en rente på op mod 20 pct., kartoffelkuren, dårlige rammebetingelser og ny EU-lovgivning. Det dokumenteres af Danmarks Statistiks tal for tvangsauktioner i landbruget, som viser en voldsom forøgelse i netop begyndelsen af 1980erne til rekordhøje 1.600 om året. Siden er antallet af landbrug faldet, mens det dyrkede areal i Danmark kun er blevet lidt mindre.

GERMANY-AGRICULTURE-ALIMENTATION-FILES

Næste krise lettere at håndtere

Bent Andersen oplevede også krisen i begyndelsen af 1990erne, da antallet af tvangsauktioner igen strøg i vejret til 1.200 i 1994, men den krise var på mange måder lettere at håndtere. Det var mere en økonomisk krise i samfundet og i afregningspriserne, som gjorde, at det ikke hang så godt sammen at drive landbrug. I DLR havde man kun 100 landbrug, man måtte drive for landmændene. Alligevel begik bankerne og realkreditselskaberne igen fejl i håndteringen af de nødlidende i erhvervet:

»Dengang var det meget populært med ægtefællehandler, hvor samme landmand drev gården videre, mens hans kone stod som ejer. Men det var fundamentalt set en dårlig idé, for hvis landmanden ikke var dygtig nok, gik det ikke meget bedre med konen som ejer. For det var stadig samme landmand, der drev gården.«

Vestjysk Bank

Artiklen fortsætter under billedet
Traktor til salg på Nørholmsvej vest for Aalborg. Foto : Henning Bagger

Landbrugskrisen igen højaktuel

I dag er landbrugskrisen igen højkaktuel, men den begyndte allerede efter finanskrisen, som tog fart i slutningen af 2008. En central faktor er den overbelåning af landbruget, som fandt sted op til krisen. Her begyndte banker og realkredit at låne op til en værdi på 320.000 kr. pr. hektar, da det gik hedest for sig. Det er sådan cirka dobbelt op i forhold til det, som bankerne i dag må belåne en hektar for ifølge Finanstilsynet. Det har betydet, at mange landmænd i dag er dybt insolvente og har svært ved at tjene penge på trods af et historisk lavt renteniveau.

»Det er i 2008, at vi for første gang begynder at se tegnene på den store krise. Frem til 2007 var det næsten for nemt, fordi værdierne steg hele tiden. Men selv om der var gode budgetter og en del friværdi, så lånte vi ikke helt op til grænsen. Selv om vi også var friske folk, satte vi grænsen på 270.000-280.000 kr. pr. hektar. Ikke ved de 320.000 kr., som andre gjorde.«

Ifølge Bent Andersen er det bankerne, der sidder med de største tab, mens realkreditten har en større marginal, da man maksimalt må belåne en landbrugsejendom op til 70 pct. af ejendomsværdien.

»Nogle banker var dristigere end andre. Det er derfor, at der også er en del, som er endt i Finansiel Stabilitet (statens afviklingsselskab for banker, red.).«

De jyske landmænd benytter sig af det gode vejr til at få høs

Spekulations-investeringer

Et andet emne op til krisen var spekulation i landbruget både i form af renteswaps, men også i form af utallige investeringer i mere eller mindre tvivlsomme vindmøller og solcelleprojekter.

»Det har undret mig, at en landmand har brugt et helt liv på at opbygge en gård med en egenkapital på 20-40 mio. kr., og at han så sætter det hele over styr på et år ved brug af finansielle instrumenter. I grelle eksempler har nogen tabt op mod 100 mio. kr. Så har landmanden jo ingen frihed tilbage. Det er kommet bag på mig, at så mange har gjort det.«

Er det ikke bankerne, der har presset for meget på?

»Det er jo en selvstændig person ved sine fulde fem, som har sat sin underskrift. Det er et faktum. Så har man måske været fristet og ikke forstået det hele. Men det ændrer ikke på underskriften.«

De jyske landmænd benytter sig af det gode vejr til at få høs

Krisen spidser til

Det seneste års tid er landbrugets krise spidset til, fordi afregningspriserne på særligt mælk, men også priserne på svinekød lider under en række faktorer i verdensøkonomien med handelskrisen med Rusland som den primære faktor. Man taler i dag om, at 1.700 landmænd skal ud af erhvervet.

»Det er ikke kun krisen med Rusland, der har skabt den nuværende krise i landbruget. For eksporten til Rusland udgør kun tre-fire mia. kr. Det er det globale marked, som udfordrer landbruget. Køber Kina mindre mælk, eller er der ikke længere tørke i Australien? Det handler om bytteforholdet, altså prisen på det som svinene æder i forhold til det, kødet kan sælges for.«

I forhold til tidligere landbrugskriser hører det i dag til sjældenhederne, at driften af en gård helt forlades og overlades til en kreditforening. Normalt er både bank, landmand og bedrift bedre tjent med, at gården sælges, mens den stadig er i drift.

»I DLR har vi i dag 35 selvstændige vurderingsfolk, som skal ud og vurdere ejendommene. Har landmanden ikke kunnet stå distancen og har afleveret nøglerne, så må vi drive butikken videre. Heldigvis er det ikke mange, vi driver i dag. Typisk får vi fat i en husbond-afløser eller en driftsleder til større gårde. De er under opsyn fra vores vurderingsmænd og inkassoadvokater.«

Men alligevel gør den langvarige krise det svært at fastholde værdierne på gården. Det giver forøgede tab for bankerne og realkreditten:

»I landbruget er der stort slid på bygninger og materiel. En stald er typisk teknisk nedslidt efter 10-15 år, hvis den ikke er vedligeholdt. I dag i mellemstore landbrug kan du ofte ligeså godt sætte en bulldozer på nogle af bygningerne.«

Artiklen fortsætter under billedet
Bent Andersen
Bent Andersen, kreditboss, til artikel om landbrugskrisen Foto : Henning Bagger

Politisk opmærksomhed

I den seneste tid har landbrugets eskalerede krise været genstand for politisk opmærksomhed, idet en gruppe af centrale politikere med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen(S) i spidsen flankeret af bankerne, landbruget og realkreditten har præsenteret en ny hjælpepakke til landmændene, som skal speede udviklingen og ejerskifterne op i det kriseramte erhverv.

Det skal populært sagt være lidt nemmere at få en ny og effektiv landmand med pensionspenge i ryggen til at overtage en højt gældsat og dårligt drevet ejendom. Samtidig skal det være mere attraktivt for bankerne at nedskrive en effektiv landmands bankgæld, så han har en chance for at drive gården videre med overskud. Til gengæld må talrige af landets banker vinke farvel til milliarder af kroner i afskrevet gæld til landmænd:

»Banker og realkreditten er hver dag ude at lave aftaler med de landmænd, som virkelig er gældstyngede. Men der er det indbyggede problem, at naboen, som arbejder hver dag, ikke får hjælp fra banken. Han tænker, hvorfor skal min nabo så have gældssanering? Alle initiativer – også landbrugspakken – er bedre end ingenting. Men det redder ikke dansk landbrug.«

I stedet peger Bent Andersen på, at det eneste rigtige er bedre og mere lempelige rammevilkår for landbruget samt forhåbentlig et skift i de globale handelstendenser:

»Det væsentligste element er stadigvæk rammevilkårene. Får de lov til at gøde markerne mere som i Tyskland og Holland, så kan landmændene allerede der hente en-to mia. kr. mere i indtjening pr. år. Så vil miljøfolk og andre selvfølgelig råbe op, men det vil virkelig hjælpe.«

07BUSlandbrug_ny.jpg

Respekt for landmændene

Hvad har imponeret dig mest ved at arbejde med landbruget i alle de år?

»Jo mere jeg har arbejdet med det, jo mere respekt har jeg fået for landmændene. De arbejder jo 365 dage om året. Det er gode og gæve folk, der har sunde holdninger og kæmper med finanserne og med Vorherres regnskyl og tørke. Jeg er også imponeret over, at så få er gået ned psykisk over at miste deres gård. Man mister jo både sin identitet, levebrød og ofte hjem gennem flere generationer.«

Men Bent Andersen er ikke i tvivl. Danmark bør gå langt for at fastholde et sundt landbrugserhverv:

»Landbruget er et stort eksporterhverv, som der er rigtig mange arbejdspladser i udenfor København. Vi kan ikke leve af at låne penge ud eller af at skrive aviser. Mister vi landbruget, kommer vi alle til at gå ned i levestandard.«

landbrug

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere