Del : SMS
Berlingske Business

Da guldbyen blev swappet

byen
Selv julens lys og guldglimmer kan ikke fjerne det ry, som rådhuset (i baggrunden) i den tyske by Pforzheim i delstaten Baden-Württenberg har fået, efter at byens politikere for år tilbage begyndte at spekulere i risikofyldte swap-aftaler med enorme tab og stor gæld til følge. Foto:

Danske kommuner er ikke alene om at have viklet sig ind i risikable finansielle spekulationer i form af swap-aftaler. I Europa findes hundredvis af lignende sager med store tab, og mange steder kræver man nu erstatning ved domstolene. Et af dem er tyske Pforzheim.

Artiklen fortsætter under annoncen

Goldstadt, guldbyen. Sådan var tyske Pforzheim i delstaten Baden-Württenberg kendt i århundreder, hvor dygtige smykkemagere fik byen til at lyse funklende op på landkortet med deres bearbejdning af de ædle metaller. Men glansen er gået af det fornemme ry, efter at man på rådhuset skiftede fokus fra det gamle smykkehåndværk til moderne finansiel alkymi, og i dag er man først og fremmest kendt for kommunekassens kæmpetab på ugenneskuelige og højspekulative swap-aftaler knyttet til gælden.

»Det kom som et chok for alle, da de første tab kom frem. Ingen kunne forstå, hvad der skete,« fortæller Michael Strohmayer, der er byens talsmand.

Pforzheim med dens 120.000 indbyggere er bare ét eksempel på flere hundreder af regioner, kommuner og byer verden over, der de seneste år har oplevet swap-aftaler eksplodere mellem hænderne på sig. Der er eksempler på den slags økonomiske sprængningsulykker fra Tyskland, Frankrig, Italien, USA og mange andre steder.

Som Pforzheims nu afsatte økonomidirektør Susanne Weishaar har beskrevet det: »Det er som at købe et påskeæg, der viser sig at være en malet håndgranat«.

Deutsche Bank hjalp til

Dermed er danske kommuner med risikable swap-aftaler ikke alene. Som beskrevet i Berlingske den seneste uge har man på rådhuse landet over kastet sig over aftalerne i stort omfang. Mange af de kommunale swaps er helt simple og sikrer faste og lave renter på gælden, men andre er langt mere komplekse og kan udløse pludselige rentestigninger og uventede kurstab på ingen tid.

De mest komplekse aftaler blev ved årsskiftet forbudt, men kommunerne ligger stadig inde med farlige aftaler for milliarder, og som Berlingske har afdækket, tilbydes de komplekse swaps ufortrødent rundt omkring i landet.

I Pforzheim var det med hjælp fra Deutsche Bank, at man begyndte at eksperimentere med den finansielle alkymi i 2004. Ambitionen var at frigøre penge til byens uddannelsesinstitutioner, og swap-aftaler var hoved-ingrediens i den magiske mikstur, der skulle få budgetregnestykket til at gå op.

Det gyldne produkt, som bankens sælgere præsenterede økonomidirektøren for, sammenkoblede renten på kommunens gæld med forskellen på korte og lange renter i markedet. Grafer og tabeller viste de seneste ti års fordelagtige udvikling, der gjorde det muligt at score en betragtelig gevinst, flere hundredtusinder euro, der i stedet kunne bruges på at forbedre de lokale uddannelsesinstitutioner. Susanne Weishaar slog til.

Desperation og JP Morgan

De første år var da også en ubetinget swap-succes for Pforzheim. Det var ikke ikke bare en god forretning, men en særdeles god forretning, understreger Michael Strohmayer. Men pludselig i 2006 vendte rentemarkedet uventet. Afstanden mellem de korte og lange renter svandt ind, og aftalerne begyndte at tikke faretruende med en markedsværdi, der faldt med eksplosiv hast og og snart viste et minus på 20 mio. euro, som fik alarmlamperne til at blinke i regnearkene over gælden.

Desperat forsøgte finansdirektøren at bringe situationen under kontrol med nye swap-aftaler, denne gang med JP Morgan i rollen som sælger og rådgiver. En medarbejder havde for nylig hørt et oplæg fra en ansat ved det amerikanske finanshus ved en konference, og et telefonopkald bekræftede, at JP Morgan lå inde med det tryllestøv, som kunne fjerne tabene.

Stemningen var rædselsfuld

Men historien gentog sig. Inden længe udviklede de nye aftaler sig også i den forkerte retning, og efter lange drøftelser besluttede byrådet at købe sig fri af de dårlige aftaler i 2011. Pris: 56 mio. euro.

»Vi ville bare af med det skidt. Vi vil ikke have det i vores by længere,« siger Michael Strohmayer.

Tabet er en af hovedårsagerne til, at byen nu har udskudt at bygge planlagte sportsfaciliteter til et gymnasium, droppet en totalrenovering af en skole og aflyst at omdanne en historisk bygning til design- og erhvervscenter.

»Stemningen var rædselsfuld. Folk kunne ikke forstå, hvordan det kunne ske. Hvordan kunne politikerne underskrive swap-aftaler, som ingen her på jorden forstår et hak af? For det er virkeligheden. Ikke engang bankernes sælgere forstod produkterne,« siger Michael Strohmayer.

Pforzheim fører nu sag mod JP Morgan ved landsretten i Frankfurt med krav om fuld erstatning for at få de 56 mio. euro tilbage. En dommer har foreslået et forlig, hvor kommunen får dækket en tredjedel af tabet, men det har man afvist at tage imod. Næste retsmøde i sagen er til januar.

Pforzheim fik sidste år kraftig medvind til deres sag fra den tyske Højesteret, der afsagde en opsigtsvækkende dom mod netop Deutsche Bank for mangelfuld rådgivning i forbindelse med salg af komplekse swap-aftaler.

Afgørelsen går særligt på, at aftalerne allerede fra første dag har negativ markedsværdi, og at kunderne ikke er oplyst om, at markedsværdien kan accelerere voldsomt i nedadgående retning, nøjagtigt som det skete i Pforzheim.

Ind under det tykke borgmestergulvtæppe

Advokat Susanne Beck-Nielsen har kontor i Hamborg og har fulgt sagen tæt. Hun betegner den negative markedsværdi ved indgåelsen som »en skjult fortjeneste« til bankerne. Dommen er blevet fulgt i en lang række landsretter i Tyskland.

»Dommen er en appelsin i turbanen til kunderne, der har fået problemer med kraftigt faldende markedsværdi. Den giver dem mulighed for at slippe ud af aftalerne,« siger Susanne Beck-Nielsen.

Michael Strohmayer fornemmer et markant skift i synet på sagerne både blandt borgerne og ved domstolene, siden de første chokerende afsløringer kom frem.

»I begyndelsen mente alle, at det bare var os i Pforzheim, der var uduelige, men det har ændret sig nu, hvor det begynder at vise sig, at vi ikke er de eneste, der har tabt penge på swaps, og nu vender alle anklagen mod bankerne.«

I begyndelsen var det også svært at få lokalpolitikerne til at erkende deres fejltagelser, fortæller han. Ingen ville indrømme, at deres dispositioner havde kostet store millionbeløb, skaderne skulle så vidt muligt fejes ind under det tykke borgmestergulvtæppe, men da det langsomt er gået op for alle, at anslået 200 tyske kommuner har sat sig i lignende produkter, er åbenheden og graden af erkendelse blevet større.

Trængte franske kommuner

Frankrig er et andet sted, hvor swaps har efterladt finansielle kratre i millionklassen i de kommunale budgetter. I Saint Etienne lød braget 1. april 2010. I dagens post lå der en uventet regning fra en swap-forbindelse på 1,2 mio. euro, ifølge Bloomberg News svarende til en rente på 24 pct.

»Det er en dårlig vittighed, at vi befinder os på et marked som dette,« sagde daværende finansdirektør, Cedric Grail:

»Vi er bundet på udviklingen mellem schweizerfranc og det britiske pund frem til 2024.«

Byen har nu indledt et retsopgør med Deutsche Bank, Dexia og Royal Bank of Scotland.

Små 500 kilometer mod nord sidder forskerne Christopher Pérignon og Boris Vallée i Paris på den prestigefyldte business-skole HEC Paris. Sammen har de undersøgt lokale myndigheders brug af spekulative finansprodukter, hvis omfang de betegner som »overraskende«. 20 pct. af kommunernes gæld er knyttet til stærkt avancerede swap-aftaler, viser deres forskning, og jo større gæld man har, desto større er sandsynligheden for, at man prøver lykken på finansmarkederne.

»Det rammer de svageste, de små og økonomisk trængte kommuner. Nogle bliver presset ud på konkursens rand, og der er ingen beviser for gevinst, selv ikke på den korte bane,« lyder det fra de to forskere i deres rapport. Bemærkelsesværdigt nok har Boris Vallée en fortid som analytiker i finansverdenen, før han slog sig på forskning.

I lyset af de mange milliarder gæld, der stadig er viklet ind i farlige swaps, foreslår de et statsligt skraldespandsselskab, der kan opsluge aftalerne. Et forbud mod kommune-swaps er ikke vejen frem, men der er behov for krystalklar gennemsigtighed, blandt andet i form af regnskabsføring af markedsværdierne.

I Saint Etienne har swap-tabene udløst et spareprogram.

»Det er først nu, det begynder at gøre rigtig ondt, og det vil fortsætte de kommende år,« har Cedric Grail udtalt.

I Italien er et storstilet retsopgør også i gang. Her står kommunerne dog svagere. En domstol afgjorde for en måned siden, at bankerne Depfa og Dexia intet forkert havde gjort ved ikke at oplyse kunderne om, at aftalerne var født med negativ markedsværdi, skjulte gebyrer.

Tilbage i Pforzheim, guldbyen, har man ikke tænkt sig at slippe sagen mod finanshuset JP Morgan.

»Vi håber, at sagen kan hjælpe Pforzheim, men også andre kommuner i Tyskland, i Frankrig, i Italien - og ja, måske også i Danmark.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere